Fortælleeftermiddag på slottet
Lør. d. 24. februar 2018 , kl. 14-16.
Kom til en hyggelig fortælleeftermiddag i historiske omgivelser på Gammel Estrup. Den lokale ildsjæl Wallin Feder inviterer indenfor i Gammel Estrups "Fruerstue" til en snak om barndomsminder, erindringer og fortællinger, og museumsbetjent Hans Jørgen Rasmussen viser rundt i herregårdens sale og gemakker og fortæller spændende historier fra Gammel Estrup.

Anledningen er åbningen af udstillingen "Mit Gammel Estrup", der består af historier og minder, fotografier og genstande, der kan være med til at kaste lys over områdets historie og lokalbefolkningens oplevelser med Gammel Estrup. Udstillingen kan ses i Orangeriet i Herregårdshaven. Læs mere om særudstillingen Mit Gammel Estrup her.

Der er naturligvis også åbent i Herregårdskøkkenet, hvor man kan købe kaffe og kage.

Arrangementet er gratis. Tilmelding på T 8648 3001 eller museumsbutikken@gammelestrup.dk Lør. d. 24. februar 2018 , kl. 14-16.  (Fri entré)
Gammel Estrup, Randersvej 2, Auning
Musik Teater
Kunst Sport
Natur Foredrag
Film Børn
Andet
Dag Uge Måned Alle
Admin - Login/logout