Det sker i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Familie-snorkeltur til stenalderen.
Oplev stenalderen under havet. Vi har grejet, og det er nemt og sjovt. En unik oplevelse for børn og voksne. En familie-snorkeltur er skræddersyet til familier med børn mellem 8 og 14 år. Vi starter med en sjov, men grundig introduktion, inden vi går i vandet. Sammen tager vi derefter på jagt efter den sunkne stenalder. Vi er hele tiden tæt på kysten, og det er altid muligt at tage en pause, hvis det er det man har lyst til.

VI VÆLGER STED EFTER VEJRET

Vindretningen og vejret i øvrigt har stor betydning for en god oplevelse ved vandet, og derfor vælger vi dykkespot efter vejret. Derfor kan vi ikke annoncere det præcise sted før aftenen før turen. Vi har en række fantastiske steder at vælge imellem, og de ligger alle højst 15 minutter i bil fra Faaborg. Aftenen før turen, modtager du den præcise adresse med mail og sms, og så mødes vi det pågældende sted. Vi markerer stedet med flag, så det er meget let at finde.

Intet er vigtigere end sikkerhed, når vi laver aktiviteter. Derfor er alle vores medarbejdere specialuddannede som snorkelinstruktører, og vores udlånsgrej er af højeste kvalitet.

I Danmark kan man komme ud for at vejret driller, og vi forbeholder os ret til at aflyse arrangementet, hvis vejret gør det uforsvarligt at gennemføre. I det tilfælde tilbagebetales deltagergebyret.

Vi anbefaler altid, at du har tegnet en fritidsforsikring.

Vi glæder os til at vise dig magien under havoverfladen!

Læs mere og book via vores hjemmeside.
Torsdag den 9. juli 2020, kl. 10-13. (Entré: 295 kr pr. person)
Øhavsmuseet, Banegårdspladsen 2, Faaborg