Det sker i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Troels Trier udstiller i Store sal.
Troels Trier udstiller litografier og malerier på Ringe Bibliotek. Troels Trier (f. 1940) er kendt af de fleste som entertainer og medstifter af kunstnerkollektivet og den politisk aktive gruppe "Røde Mor". De senere år har han dog primært arbejdet med grafik og maleri. For første gang vil disse nu kunne opleves udstillet i Ringe Biblioteks Store sal.

Troels Trier kunne sidste år fejre 50-års jubilæum som scenekunstner og har i den anledning turneret med sit soloshow "Fra Røde Mor til Grøn Far". De senere år har det imidlertid været håndværket, maleriet og grafikken, som har optaget det meste af hans tid, og hans værker har været at opleve på flere gallerier og kunsthaller over hele landet.
Troels Triers nyere malerier er ofte tegneseriebilleder med kraftigt optegnede konturer og indramninger. Groteske figurer befolker universet, som også er præget af humor og genkendelighed. Mening, sammenhæng og fortolkning lades imidlertid op til beskueren, for som Troels Trier selv forklarer: "Jeg lader intuition og underbevidsthed styre slagets gang".

Om Troels Trier:
Troels Trier er uddannet fra Kunstakademiet, hvor han udstillede med eksskole-kunstnere som Per Kirkeby og Poul Gernes på Sommerudstillingen i Den Fri Udstillingsbygning i begyndelsen af 1960'erne. I forbindelse med arbejdet omkring Røde Mor producerede Trier i samarbejdet med bl.a. Dea Trier Mørch grafik til primært pladecovers. De senere år har Trols Trier arbejdet med flere kunstneriske udtryk indenfor akryl, grafik, modifikationer, assemblager og keramik. Han er i dag bosat i Kerteminde.

Læs mere på www.troelstrier.dk

Ringe Bibliotek
Fredag d. 13. november 2020 til mandag d. 11. januar 2021
Fri éntre i bibliotekets betjente åbningstid.

Kontakt evt. personalet inden besøg, da salene kan være optaget. Arrangeret af Faaborg Bibliotek.
Fredag den 13. november 2020 til mandag den 11. januar 2021, kl. 10. Entré: Gratis billetter
Ringe Bibliotek, Algade 40, Ringe