Det sker i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Kvintet Tempus.
Tempus varmer op. til Poul Krebs-koncert. Til en grøn koncert engang var det omvendt - "Tempus" glæder sig. til at give koncert i Helios som forberedelse til sin vintertourné. Klaus Thormann - lærer, vægter i Faaborg og fløjtenist i "Tempus" - glæder sig til 18. september, hvor kvintetten skal give koncert i Helios. - Den store sal i Helios har Danmarks bedste akustik, opdagede vi ved en koncert for mange år siden. Allerede dengang besluttede vi at vende tilbage, og nu får vi chancen som led i forberedelserne til vores vintertourné, siger han

"Vi" er Ole Hansson, snedker og lærer på Erhvervsskolen i Svendborg, Michael Givskov, der er professor i biokemi ved Københavns Universitet, Kim Füchsel, der er kvæstor i Carlsbergfonden, Henrik Lykkegaard lærer i Vejle og Klaus Thormann, tidligere lærer på Svanninge skole. Alle kommer fra Faaborgegnen eller har i hvert fald boet her, og det, de skal i Helios før koncerten, er at få deres lyd indstillet og skabt et lydbillede, der dækker orkestret.

Gruppen blev dannet i 1978, og i begyndelsen af 80'erne turnerede den Danmark tyndt med sin latininspirerede musik. Herefter holdt den uddannelsespause, hvor et par medlemmer drog udenlands. I begyndelsen af halvfemserne samledes man igen, og en Klinterock-koncert udløste en pladekontrakt, der resulterede i gruppens første og pt. eneste CD "Open Fields"

Nu er planen, at de vil i gang med at lave mere musik, end travle arbejdsliv har givet dem mulighed for i mange år. Al deres musik - fusionsmusik - er skrevet af gruppens medlemmer og spænder vidt, fra fyrige latininspirerede numre over blues til heavyrock-inspirerede kompositioner, alle med det melodiske i højsædet.

Den dag, "Tempus" giver koncert, afvikler "Det Rigtige Faaborg" en meget stor udendørskoncert. Måske ikke så smart, og så alligevel: Tempus-musikerne opfatter det som, at de varmer op for Poul Krebs, som faktisk varmede op for dem til en grøn koncert i Tangkrogen i Aarhus i 1979.

Så nu starter vi koncerten allerede kl. 15.30, og så spiller vi til 17, så folk kan kan gå lige fra den ene koncert til den næste, siger han.

Koncerten er i stort omfang en gave fra musikerne og "Helios", derfor er billetprisen så lav som 50 kroner.

Fakta:

Koncerten skulle egentligt allerede være afviklet i november sidste år, men blev aflyst pga Corona.

Billetter kan købes i Helios Biograf- og Kulturhus.

Vil du høre gruppen, kan du søge på Spotify, søg på "Tempus Fugit Open Fields" .

Kim Füchsel spiller guitar, Michael Givskov keyboard, Henrik Lykkegaard trommer, Ola Hansson bas og Klaus Thormann fløjte.

Kontakt:

Klaus Thormann// klaus@thormann.dk // 28199996.
Lørdag den 18. september 2021, kl. 15.30. Entré: 50 kr
Helios, Banegårdspladsen 7, Faaborg