VESTERBROBASEN

Velkommen til Vesterbrobasen - Vesterbros nye bydelsportal. 

Brug siden til at finde ud af hvad der sker på Vesterbro - opret arrangementer og debatter og find oplysninger om lokale foreninger og bestyrelser. Alle foreninger, institutioner, netværk og bestyrelser i bydelen kan oprette sig i bjælken øverst.

Søg efter forening, institution eller projekt på Vesterbro


Find arrangementer på Vesterbro

Gå tilbage
I samarbejde med www.kultunaut.dk

Events


Fernisering: Mu Pan - Battles Without Honor and Humanity.

Historiske konflikter og blodig suverænitet står på dagsordenen, når vi flænser 2018 åben med en retrospektiv soloudstilling af den rasende dygtige amerikansk-kinesiske kunstner, Mu Pan, og hans bestialske verden af grufulde slagmarker.

Blodige portrætter af faldne antihelte og meterlange scener af dyster politisk satire, indhyllet i ikoniske symboler, vælter os fuldstændigt bagover, når vi vover os ind på Mu Pans slagmark. Som en makaber historiefortæller, lægger han ingen fingre imellem, når han på brutal og nådesløs vis illustrerer de slagne soldater fra store historiske oprørskrige, sunket sammen og overladt til intetheden, hvis ikke de er bukket under, lænset af fjendens sværd.

"Battles Without Honor and Humanity" viser de mest grusomme og glorværdige højdepunkter fra de seneste 12 år af Mu Pans imponerende karriere som narrativ kunstner. Fælles for udstillingens 16 udvalgte storværker er et gennemgående tema om menneskets illusion om retfærdighed og medmenneskelighed. Udformet som dyr eller andre antropomorfe skikkelser, beretter Mu Pan om nogle af historiens største opgør i et særegent billedsprog, der afslører menneskets dårskab og dyrenes grænseløse magt. Hans fokus på de faldne krigeres nederlag udspringer af en aversion imod ideen omkring sejr og tab, der forleder os til helt mekanisk at følge sejrherrerne og deres ideologier.

En kolossal slagmark af blodsudgydelser mellem fiktive karakterer, historiske kamphaner og amerikanske arméer udspiller sig henover det fire meter lange lærred i udstillingens absolut største værk. Titlen, som værket deler med udstillingen, har Mu Pan lånt fra den japanske filminstruktør Kinji Fukasakus filmkrønike fra 1970erne, der portrætterer besejrede soldater fra 2. verdenskrig, der på kynisk vis indtager Hiroshimas underverden i efterkrigstiden. Filmene blev kendt for deres ultravoldelige og livagtigt dokumentariske stil, så fællesnævnerne er ikke just svære at få øje på i Mu Pans mindst ligeså brutale og skarpt udformede mesterværker
FAKTA Dato: 13/01/2018
Tidspunkt: kl. 12-16
Sted: Gallery Poulsen Contemporary Fine Arts
Adresse: Staldgade 32, Den Brune Kødby