Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Share this

Richard Ray Farrell & Richard Farrell.

De er født på hver deres kontinent. Alligevel deler de både navn og har den samme passion for bluesmusikken.

Den ene er opvokset i Niagara Falls på grænsen mellem USA og Canada - den anden er født mere end 5000 km. derfra i Dublin. Der er 30 år mellem dem, men alligevel har de begge levet deres liv på bemærkelsesværdigt ens måder. De deler samme efternavn, har en forkærlighed for bluesmusik og begge to har turneret rundt i Europa i en ung alder. Nu krydses deres musikalske veje for første gang, når de indleder en fælles dansk og irsk miniturné. Og det bliver et musikalsk møde som få andre: To Richard Farrells fra to forskellige kontinenter spiller blues sammen på fælles spirituel rejse. Aftenen byder på to solooptrædener, hvor du kan høre hver af de to musikeres greb om folk- og bluesmusikken. Derefter går de sammen på scenen og spiller nogle af deres favoritmelodier sammen. Richard Ray Farrell (US) I løbet af sin lange musikalske karriere har han turneret med amerikanske musikere som RL Burnside, Louisiana Red, Frank Frost, Big Jack Johnson, Lazy Lester og Big Boy Henry. Han dannede bandet Farrell & Black tilbage i 1995 med den legendariske trommeslager Jimmy Carl Black fra Mothers of Invention. Bandet udgav pladen Cataract Jump (1996) og Black Limousine (1999) og turnerede i Europa og i USA i syv år. Richard Ray Farrell indspillede også to plader på det tyske pladeselskab Stormy Monday Records: Live in Germany (1992) og Street Songs, Jazzy Tunes and Down Home Blues (1998). Richard flyttede tilbage til USA i 2001, hvor han hurtig blev en del af den lokale musikscene i Philadelphia blandt andet i selskab med mundharmonika-legenden Steve Guyger. Siden har han udgivet seks albums på sit eget pladeselskab Blue Beet før han flyttede til Spanien i 2014. Seneste udgivelse: I Sing The Blues Eclectic. Richard har sit helt eget tag om bluesmusikken, som kan være lige dele humorisk og alvorligt - glæd dig! Udforsk musikken på Youtube: Newtown Pennsylvania Theater with Bill Heid, Big Joe Maher, Steve Guyger and Mike Lampe Solo Acoustic Live in Germany Richard Farrell (IRL) Richard er både en intutitiv, tænksom og sjælfuld musiker af den følsomme slags. Han er født og opvokset med bluesmusik og klassisk musik og selvom han først og fremmest er sanger og sangskriver, så høster han også bred anerkendelse som guitarist og pianist. Hans bløde og sprøde stemme bliver sammenlignet med Taj Mahal, mens hans selskrevne sange leder tankerne hen på sangskrivere som Stephen Stills og Van Morrisson. Richard er en trubadur af natur og udvikler sig løbende i takt med at musikken bringer ham rundt omkring io verden. Fra New Orleans til Havana, fra Cuba til Colombia, hvor han blandt andet spiller på gader og stræder samtidig med at han absorberer forskellige kulturer og musikkens mange genrer og stilarter. Dette er en kæmpe inspirationskilde for ham. Bluesmusikken har altid nydt forrang hos ham, men han har et godt øre for genrer som folk, soul, jazz og latin. Han har levet i Irland hele sit liv og spillet på store festivaler og etablerede spillesteder. Sidste år besluttede han sig for at flytte til København for at udvide sin horisont, men vender ofte hjem for at spille intimkoncerter i Dublin. Han har udgivet de to albums Trainman (2008) og Light at Sea (2012). Han har desuden tidligere optrådt under Copenhagen Blues Festival og Copenhagen Jazz Festival. I 2017 udgiver han sit andet album med eget materiale. Udforsk musikken på Youtube: The Cat Burglars with Howlin's wolf's 'Smokestack Lightning' The Cat Burglars with Big Bill Bronzy's ' Key to the Highway' Richard Farrell and The Last Tribe Original.

Fre. d. 19. maj 2017, kl. 20-22. (Entré: 70 kr.)
Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, Brønshøj



Indtast rettelser til dit arrangement

Det kan fx være ændring af dato, tidspunkt, stavefejl etc. eller tilføj en kommentar eller pressemeddelelse til arrangementet.

Oplysningerne bliver efter godkendelse bragt på KultuNaut knyttet til ovenstående arrangement.

Navn:
E-mail:


Lav evt. et link til en hjemmeside med flere oplysninger,
fx http://www.firma.dk/minside.htm


Indtast tekst og tegn som vises på billedet

 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Sct. Hans aften
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen