Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Share this

Syv fantastiske fortællinger - Karen-Lise Mynster.

Karen Blixens Syv fantastiske fortællinger bliver læst op på Rungstedlund syv søndage i træk. Karen-Lise Mynster fortolker "Aben", hvor den skandaleramte soldat går på frierfærd, synker i martyriets malstrøm og må le af skæbnens omvendte komik.

Karen Blixen fik sit internationale gennembrud i 1934, da 'Seven Gothic Tales' blev udsendt i USA. Disse raffinerede noveller om skæbne, mandigt og kvindeligt, livet og kunsten vakte betydelig opsigt ved udgivelsen, og fascinationskraften i de syv historier har holdt sig lige siden. Karen Blixen lod sine fortællinger udspille sig i en brydningstid mellem enevælde og borgerskab i midten af det 19. århundrede: "Jeg flyttede mine Tales hundrede år tilbage i en rigtig romantisk tid, hvor mennesker og forhold var anderledes end nu. Først dermed blev jeg fuldkommen fri."

Karen Blixen Museet har inviteret syv fantastiske skuespillere til hver især at læse en af Blixens 'Syv fantastiske fortællinger' op på Rungstedlund syv søndage i træk. Karen-Lise Mynster fortolker 'Aben', hvor den unge skandaleramte Boris besøger sin tante, priorinden på Seven-Kloster. Som en feltherre blandt gådefulde magter sender hun ham på friergang til den stolte og stærke Athene, som har levet ganske afskåret fra verden. Med beundring for hendes skelet ender han i rasende kærlighed for blot at opleve skæbnens metamorfose.

Blixens fortællinger rummer mange naturskønne beskrivelser. Karen Blixen elskede naturen, særligt Rungstedlund. Med et kyndigt billedkunstnerisk blik beskriver hun landskaber, hvor fortællingernes stemninger toner frem og lagres med betydning. Derfor vil hendes fortællinger blive læst op i Blixens egen have med udsigt til de høje kastanjetræer, søens siv og de svaler som vanligt flyver forbi. Udsigten, naturens duft og lyde vil blive del af fortællingerne, når publikum sidder i haven i et smukt hvidt telt med udkig til kastanjerne. Teltet opvarmes, når forårets lune mindskes og åbnes yderligere op, når sommervarmen trænger sig på.

Der er indlagt kaffepauser og frokostpause, hvor der kan købes en let anretning.

De syv oplæsninger er støttet af 15. Juni Fonden, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond og Toyota-Fonden.

Foto: Miklos Szabo.

Søn. d. 21. maj 2017, kl. 10.30-14.30. (Entré: Pluspris 125 kr. Pris uden abonnement 200 kr.)
Karen Blixen Museet, Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst



Indtast rettelser til dit arrangement

Det kan fx være ændring af dato, tidspunkt, stavefejl etc. eller tilføj en kommentar eller pressemeddelelse til arrangementet.

Oplysningerne bliver efter godkendelse bragt på KultuNaut knyttet til ovenstående arrangement.

Navn:
E-mail:


Lav evt. et link til en hjemmeside med flere oplysninger,
fx http://www.firma.dk/minside.htm


Indtast tekst og tegn som vises på billedet

 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Sct. Hans aften
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen