Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Share this

Broen - live rollespil i Stjær.

Efter overtagelsen af Nyfarn og den efterfølgende kamp mod halvguden Janus, som udviklede sig til etniske kampe mellem Sortelverne på den ene side og menneskerne og elverne på den anden, lykkedes det endeligt at skabe en våbenstilstand.

Situationen afstedkom at sortelverne har slået sig ned udenfor Nyfarn, men forsat har adgang til byens handel, og menneskerne, som har sat sig på byen, kan bevæge sig uantastet ad hovedvejen mod øst (borset fra de ganske trivielle landevejsrøverier og orkernes madpatruljer).

Den skrøbelige fred skabte grundlag for mere fremsynede initiativer, som skulle bringe velstand til regionen samt sikre territorierne mod hhv. nord og vest. Mod vest er bymuren styrket og orkerne har fået tildelt land (mest for at kunne agere bolværk mod evt. fjendtlige styrker). Mod nord påbegyndte ridder Martin et større brobyggeri, der skulle skabe muligheden for at kunne sætte over floden Ulm med større militære enheder og derved udforske landet mod nord samt sikre grænserne mod nord - dette projekt forventes færdigt d. 22. september, hvorfor alle er inviteret til åbningsfest.

Broen har været længe undervejs og arbejdet har dog også været plaget af en ekstrem tør sommer samt manglen på den udvalgte trold som skal bo under broen (men det lader nu til endeligt at være faldet på plads.

Sommerens tørke medførte lavere vandstand i Ulm, og efterretninger fortæller om sortelver patruljer der er sendt nord for Ulm, hvor de udfører baghold på ridder Martins opklaringspatruljer (informationer peger endda på at sortelverne har oprettet en fremskudt base).

Sortelverne benægter at have sendt patruljer mod nord, og endnu mindre at skulle have oprettet baser nord for Ulm. Sortelverne fastholder at deres aktiviteter udelukkende har gået på at etablere sig i sine nye yderst smukke, mørke og edderkoppe fyldte huler.

Orkerne lader til at have fundet sig tilrette i deres nye hjem og har først for nyligt tiltrukket sig nævneværdig opmærksomhed ved at den hedengange elverdronnings ene sko er fundet blandt Lille Klask's legesager..

Intet kan dog lægge en dæmper på den kommende åbningsfest, hvor alle glæder sig til en fornøjelig dag, en god handel på markedet, en øl i kroen samt et enkelt lille stykke guld fra en uforsigtig handelsrejsende.

Praktiske oplysninger:

indtjekning fra kl 10 - Spillet starter kl. 11.
Arrangeret af Stjær Rollespil.
Lør. d. 22. september 2018, kl. 10-14.30. (Entré: 40 kr)
Storring præstegårds skov, søhave,, Søballevej, Galten

Live rollespil


Indtast rettelser til dit arrangement

Det kan fx være ændring af dato, tidspunkt, stavefejl etc. eller tilføj en kommentar eller pressemeddelelse til arrangementet.

Oplysningerne bliver efter godkendelse bragt på KultuNaut knyttet til ovenstående arrangement.

Navn:
E-mail:


Lav evt. et link til en hjemmeside med flere oplysninger,
fx http://www.firma.dk/minside.htm


Indtast tekst og tegn som vises på billedet

 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen