Hård dansk træning hitter i Malmø

Malmøboere pumper jern på dansk. FOTO: Peter Brinch
Jess Skov bruger dansk og engelsk, når han højrøstet instruerer en gruppe træningsklare kvinder og mænd. Samtidig skitserer han øvelserne på et whiteboard. Når det er Cross Fit træning på Kirseberg i Malmø, hører man efter. Ejeren kalder det militærtræning for civile.

Indretningen i det store, åbne lokale er råt og industrielt, med lysstofrør i loftet. Gulvet er sort med hvide stænk, og minder om et asfaltgulv, om end et behageligt et af slagsen. Musikken er høj. Nogle hænger i ringe, og svinger benene op mod hænderne. Op og ned, om og om igen. Andre hænger i rebstiger og endnu andre løfter løftestænger. For en udefrakommende ligner det organiseret kaos.

Ingrid Anker-Kofoed, 23 år, i knaldrød trøje med sveden dryppende fra panden, siger i forbifarten:

- Bare vent og se. Det er som en legestue for voksne. Det er det bedste valg, jeg har taget, at starte her. Det er let at komme i gang med, og det er et fantastisk fællesskab.

Og med det samme formildes de militære rammer, som træningen godt kan forveksles med. Men inspirationen kommer også fra militæret. Både Jess Skov og hans kollega, Lars Kjær, har en baggrund i militæret. Og begge er danskere. Virksomheden startede de i 2010, og den kan i dag findes bådepå Vesthavnen og Kirseberg. Derudover har de fornyligt startet en Cross Fit i Berlin.

Jess Skov, en af grundlæggerne.
- Vores træning giver gode resultater. Cross Fit er inspireret af de forskellige discipliner. Man har taget øvelser ind, som bruges af de stærkeste mænd i verden, og øvelser, der bruges af de hurtigste i verden, og så videre, fortæller Jess Skov.

Ideen med at starte en virksomhed i Malmø kom sig af en eventyrlyst. Efter at have tilbragt mange år i udlandet som soldat, virkede afstanden fra København til Malmø kort. Og så kan Jess Skov godt lide udfordringer. Udfordringerne i at være soldat, eller udfordringen i at drive sin egen virksomhed i et andet land.

- I starten havde vi lidt problemer, eftersom vi ikke havde svenske CPR-numre. Vi måtte starte som et dansk firma, og siden, da vi havde fået vores CPR-numre, flyttede vi det herover.

Et år efter start flyttede både han og Lars Kjær til Malmø. I dag har de svenske kærester, og mener ikke, at forskellen mellem svenskere og danskere er så stor. Det er i hvert fald ikke noget, de tænker over.

Musikken dæmpes og Jess Skovs stemme høres igen i højtalerne. En pige tager magnesium i hænderne og gør sig klar til næste runde af dagens træning, sammen med de mere end 40 andre. Her er alt fra tatoverede, veltrænede mænd, til piger i rødt træningstøj. Børn leger i et nærliggende rum, og en stor rottweiler går omkring og leger lidt. Stemningen virker venlig og familiær.

- Det er ikke alle steder, at man kan navnet på alle, der træner, siger Gustav Grafstrøm, mens han trækker vejret tungt og lyder imponeret. Det er en dejlig gruppe mennesker, der træner her, fortsætter han. Det er gode trænere og god følelse.

Lars Kjær, en af grundlæggerne bag CrossFit Malmø, holder foredrag ved Øresund Business Meeting, Øresundsbrons møde for erhvervsfolk, der gerne vil høre om muligheder på tværs af Sundet, i marts.

Læs mere om Øresund Business Meeting.

Text: Kajsa Jacobsson
Foto: Peter Brinch

I samarbete med www.kultunaut.se
Vad idag - Sök i kalendern - Ange evenemang - Din huskeliste

Gör rättelser till arrangemanget

T.ex. ändring av datum eller tidpunkt, stavfel, m.m. eller ge en kommentar eller ett pressmeddelande angående arrangemanget.

Efter bekräftelse fogas informationen till arrangemanget och publiceras i KultuNaut.

Namn:
E-mail:

Lav evt. et link til en hjemmeside med flere oplysninger,
t.ex. http://www.firma.se/minsida.htm

Indtast tekst og tegn som vises på billedet

Øresundsbroen | Fokus Øresund 2/2013 | CrossFit