Delian Kvartetten og Claudia Barainsky - Schubertiaden 2018. Schubertiadens første koncert i Skt. Ibs Kirke byder på et spændende program med Delian Kvartetten og den tyske sopran Claudia Barainsky. Delian::Quartet - eller Delian Kvartetten - har taget navn efter den græske gud Apollo, som var guden for kunsten og dens muser - specielt indenfor musikken. Medlemmerne - Adrian Pinzaru, violin, Andreas Moscho, violin, Georgy Kovalev, bratsch, Miriam Prandi, cello, - kommer fra forskellige lande, men bindes sammen af passionen for de store værker i kvartetlitteraturen.

De har kastet sig ud i solistlivet med en klar viden om, at der både skal arbejdes for musikken - og for at spille alle de rigtige steder - hvilket de har gjort lige fra starten: Ludwigsburg Schloßfestspiele, Schleswig-Holstein Musik Festival, koncerter I Tyskland, Italien, Spanien og Portugal Frankrig og østrig, hvor de bl.a. har spillet i Musikverein og Berliner Philharmonien - og altså nu igen Schubertiaden i Roskilde. Kvartetten arbejder aktivt med at udvide repertoiret og finde nye muligheder - som her i samarbejdet med komponisten Stefano Pierini, der har bearbejdet Kurt Weils Chansons.

Til aftenens koncert spiller de med sopranen Claudia Barainsky. Hun er født i Tyskland men bevæger sig i dag internationalt på de mange scener og har optrådt i store partier som Sophie i Rosenkavaleren af Richard Strauss, og Musetta i Puccini's La Bohème.

Programmet byder på Joseph Haydn Strygekvartet i B-Dur op. 1 Nr. 1 Hob. III: 1, Ernest Bloch's ‘Natten' for Strygekvartet
og Franz Schubert/Aribert Reimann ‘Mignon' for Sopran og Strygekvartet.
Efter pausen spiller de sammen Kurt Weills Chansons - bearbejdet for sopran og strygekvartet af Stefano Pierini.
Arrangeret af Algade 31

Lør. d. 18. august 2018, kl. 19.30.
Sct. Ibs Kirke
(Entré: standard: 190,- medlem: 150,- ung: 75,-)