Yana Kleyn og Ulrich Stærk - Schubertiaden 2018. Kom og lyt med, når vi slår dørene op for en intimkoncert med den underskønne sopran Yana Kleyn og den danske pianist Ulrich Stærk. Yana Kleyn er født og opvokset i Rusland. Hun blev født ind i en bundmusikalsk familie - og i Rusland betyder det næsten pr. automatik, at man begynder sin musikalske udvikling meget tidligt. Som fireårig begyndte Yana med klaveret, og hun fortsatte med det, indtil hun som teenager opdagede, at hun faktisk havde en operastemme med potentiale. Derfor skiftede hun fokus og er nu i gang med en operakarriere med store roller på de nationale scener i Norden og Europa.

Til aftenens lieder-recital besøger vi en række af Schubert lieder - og så Mussorgskijs russiske univers med Dødens sange og danse.

Ulrich Stærk har siden sin debut i København i 1989 været en meget efterspurgt koncertpianist i Danmark og har endvidere en omfattende karriere i Europa med koncerter i bl.a. Paris, Wien og London. Han har samarbejdet med kunstnere som Yo-Yo Ma, Barbara Frittoli, Inga Nielsen og Rubinstein Kvartetten samt været solist med adskillige orkestre.

Ulrich dukker op mange steder og med den mest forskelligartede musik. Men især som akkompagnatør og samarbejdspartner med sangere er han efterspurgt. Og det er i den rolle, vi skal høre ham her - plus som solist i indledningen til hver af de to afdelinger.

Fre. d. 31. august 2018, kl. 19.30.
Sct. Ibs Kirke
(Entré: standard: 175,- medlem: 120,- ung: 70,-)