UDSAT: Cafékoncert med Erik Grip. UDSAT: koncerten gennemføres ikke d. 29. marts p.g.a. sundhedsmyndighedernes vejledning for at undgå at sprede corona-virus. Når ny dato for koncerten er fundet, vil det kunne læses her på hjemmesiden. Opdateret d. 12. marts kl. 16.Den folkekære visesanger Erik Grip gæster kirken med sit sprudlende humør og engagement. Hans talent har ført ham vidt omkring og hans tolkninger af bl.a. Grundtvig og Frank Jæger er for længst blevet folkeeje. I marts fik han Den Danske Folkemusikpris 2020 som en anerkendelse af den særlige indsats, som han har ydet for at udvikle folkemusikken. Med prisen kommer Erik Grip i selskab med bl.a. Poul Dissing, Sebastian, The Dubliners og Arlo Guthrie. Erik Grip spiller sine sange omkranset med anekdoter og historie. Det er tilrådeligt at komme i god tid for at få gode pladser. Under koncerten fås kaffe og kage til 20,- kr.
Søndag den 29. marts 2020, kl. 14.
Jakobskirken