Musikalsk interludium med David Lau Magnussen. Sommerkoncert i Sankt Jørgensbjerg Kirke "Goldberg" variationerne af J.S.Bach I 2018 var det 333 år siden den største Europæiske Komponist J.S. Bach blev født og i dette år spillede David Lau Magnussen dem for første gang. Grunden til at der er noget særligt ved netop dette år siden hans fødsel er den at Bach var kirkeorganist og dybt religiøs samt at 3 tallet symbolerer noget centralt i kristendommen. Værket er i cyklisk form da det indledes og afsluttes med den samme Arie og der imellem er der 30 variationer. Talsymbolik hos Bach er et gennemgående værktøj i hele hans produktion, hovedsageligt med tal der kan relateres eller har reference til kristendommen. Stukturen i værket består af 3 led der hver gentages 10 gange, variation - kanon - arabeske ( navngivet af den canadiske cembalist , Ralph Patrick). Så treenigheden er til at få øje på.Disse fik navn efter en ung cembalo virtuos i Dresden, som efter sigende blev bestilt af den daværende monark, så den unge cembalist kunne spille ham i søvn med denne musik. Det er nok imidlertid en skrøne, da det absolut er noget af dem mest akademiske og på samme tid udadvendte koncertmusik fra komponistens hånd. En musikalsk encyklopædi over tidens musikalske vinde og gode smag. "Goldberg" - på dansk. Dietrich Buxtehude Det er en kendt historie at J.S.Bach studerede hos den dansk/svenske organist og komponist Dietrich Buxtehude, vandrede til fods godt 400 km for dette og overskred sin måneds orlov fra sit daværende kirkeembede med 3 måneder for at kunne studere længere. "La Capricciosa" har utrolig mange fællesnævnere med Goldberg variationerne: Struktur, toneart, antal variationer - og vigtigst, en tysk folkesang som vi på dansk kender som " Bro, bro, brille". Faktisk er ighederne så påfaldende at mange en historiker ikke har ladet det ubemærket hen. Bach har uden tvivl kendt til værket og mon ikke han har brugt det som forlæg da han skrev sine egne variationer? At disse variationer ikke har opnået større anerkendelse er forunderligt, selvom de dog er indspillet en snes gange hovedsageligt på cembalo. De spiller kun cirka en tredjedel i længde af Goldberg variationerne, men er i sig selv en kondenseret perle - hvis ikke diamant. Man forstår absolut den gamle skolemester fra Leipzig, som han blev kaldt af onde tunger, fandt vandreskoene frem og risikerede sit embede for at suge til sig fra denne komponists musikalske kilder. Koncerten bliver et udvalg fra disse to hovedværker.
Lørdag den 13. august 2022, kl. 16-17.
Sankt Jørgensbjerg Kirke