Forside Indtast Klubber Nyheder Viden Om sitet
  - Find et tilbud der passer til dig Udskriv siden!
Aktuelt

En halv søndag med yoga og meditation - begyndere og fortsættere
Familierytmik for hjemmepassede - 1 og 2 år
Familierytmik for hjemmepassede - 3 og 4+ år
Fødselsforberedelse for solomødre
Yoga Flow & Relax Ved Bak7yoga

Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet

Klub Geyser: Talitha Ferri / The Incidents / Lowlife Brotherhood. En aften, hvor singer/songwriters fra ind- og udland folder sig ud på scenen. Talitha Ferri Talitha Ferri er en singer/songwriter, hvor modsigelserne i hendes musik opleves som ukunstlede og frugtbare. En melankolsk røst, ærlig og uden anger, som uophørligt bekræfter og undsiger sig selv. Tilfreds og alligevel søgende, hele tiden forfølgende, men som aldrig når sin destination. Intet holdes skjult, når hun viser styrken i sine svagheder og beslutningen om at formidle den. Der er reminiscenser af Adrianne Lenkers selvransagende musik og den mere fattede ro, som Julie Byrne og Phoebe Bridgers repræsenterede for snart mange år siden. Den dansk-amerikanske Ferri, bosat i København, fører disse stemmer fra folk ind i en verden af moderne pop, når hun behandler disse moderne, men samtidig evige udfordringer om det at være til. The Incidents The Incidents' repertoire er især hentet fra den klassiske 'Blues/Blues-Rock sangbog' med numre af bl.a. Robert Johnson, Willie Dixon, Muddy Waters og Howlin' Wolf - i nye og originale arrangementer spillet af fire musikere med mange års erfaring fra blues- og rockscenen: Anders Poulsen (guitar/vokal), Jesper Ørberg (keyboards/kor), Jens Elbøl (bas) og Jesper Grandetoft (trommer). Lowlife Brotherhood Da Rick Hauchman fra North Carolina flyttede til København, gik der ikke lang tid, før han spillede og jammede med de lokale fra bluegrass-miljøet. Og der gik heller ikke lang tid, før en lille udvalgt gruppe fandt sammen, efter alle andre var gået hjem for at sove. Derefter opstod ideen om at starte et band, og så var der ikke langt til dannelsen af Lowlife Brotherhood. Med baggrund i bluegrass og ældre traditionel dansk og irsk musik deler medlemmerne en særlig passion for "the hard-driving bluegrass sounds" fra 60'erne, 70'erne og 80'erne, og den moderne sound fra det 21. århundredes bluegrass udgør i dag rygraden i Lowlife Brotherhoods sound.
Torsdag den 27. august 2020, kl. 20. Pris: 60 kr / studerende: 40 kr
Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, København S

Kontakt: Denni Pedersen       Tlf.: 2025 2174       E-mail: denped@stevns.dk