Süddänische Nordsee

Håb & Ilddåb.

På De dødes dag indvies Esbjergs årligt tilbagevendende Håbeperiode. Museets tre Pandora-værker, skabt af kunstneren Eric Andersen, præsenteres igen på en helt ny måde. Som noget særligt markeres Håbeperiodens begyndelse i år også med en performance. Håb & ilddåb er et performance-samarbejde mellem kunstner og komponist Eric Andersen, danser og koreograf Marie Topp, Esbjerg Ensemble og Esbjerg Kunstmuseum.

Forestil jer en forestilling, der består af stilhed, asynkrone klap, en brandalarm og forskellige fragmenter af musikernes yndlingsstykker lige fra Brahms til Ligeti - en forestilling, hvor musikerne er udstyret med stopure, og hvor de i perioder er iført hovedtelefoner, der afspiller en helt anden musik end den, de selv spiller - en forestilling, hvor en danserinde danser duet med sig selv blandt publikum, som sidder på scenen i grupper blandt de optrædende...

Håb & ilddåb forener dans, billedkunst og musik i en unik scenekunstnerisk præsentation, der med performance-genren som det centrale omdrejningspunkt lader hver kunstart vokse på nye måder i mødet med hinanden. Den samlede performance rækker således ud over summen af de enkelte kunstformers dele og engagerer publikum i et delvist uforudsigeligt 'scenisk nu'.

Det transkunstneriske projekt er tænkt som en helt ny, ambitiøs del af Esbjergs Håbeperiode, som siden 2001 hvert år er blevet indledt på De Dødes Dag den 2. november. Håbeperioden er indstiftet i et nært samarbejde mellem intermediakunstneren Eric Andersen og Esbjerg Kunstmuseum og er en periode, der sætter fokus på udveksling og formulering af håb. Hvert år oprettes der Håbesteder rundt omkring i byen eller i det virtuelle rum, og hvert år præsenteres museets tre værker fra Andersens serie Il piatto della speranza, der refererer til myten om Pandoras æske, på en helt ny måde som ét samlet værk, ledsaget af en interaktiv Andersen'sk happening. Også i år installeres de tre værker på museet i en ny præsentation, som kan ses frem til fastelavn - til den 3. marts 2019. I denne præsentation vil man også kunne opleve optagelser fra den performance-koncert med Esbjerg Ensemble og Marie Topp, som skyder Håbeperioden igang. Forestillingen opføres i Musikhuset Esbjerg fredsg den 2. november 2018 kl. 16.30 og 19.30

Fr 2. November 2018 bis So 3. März 2019, tirs-søn 10-16.(Eintritt: 60/40/0 kr.)

Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, Esbjerg

Aufdatieren update

Von
Bis

Aufdatieren update