Süddänische Nordsee

Fernisering: Mark Dion: Wunderkammer 2.

Udstillingen er den anden af i alt tre stort anlagte wunderkammer-udstillinger, der forbinder kunst og naturvidenskab med hverdagens erfaringsverden. I forbindelse med åbningen byder museet på en forfriskning og en snak med kunstneren. Alle er velkomne. Hvordan kan man skabe betingelser for en kunstoplevelse, der pirrer nysgerrigheden og vækker et personligt engagement hos beskueren? Hvordan kan man fremme et kunstværks relation til den enkeltes livsverden? Og hvordan kan man eksperimentere med nye udstillingsformater?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som projekt Wunderkammer rejser.

Wunderkammeret som fænomen er en historisk forløber for vore dages museer. Tilbage i 1500-tallet udgjorde det en, set med nutidens øjne, kaotisk samling af blandt andet naturalia, kunstfærdige genstande og videnskabelige måleinstrumenter, som ikke var kategoriseret efter de faggrænser, vi kender i dag. Wunderkammeret skulle fungere som et miniunivers - et mikrokosmos, der afspejlede hele den verden, der omgiver os, makrokosmos.

I sin kunstneriske praksis bruger Mark Dion netop wunderkammeret som metode til at skabe forundringsfulde forbindelser mellem overraskende fænomener og genstande. Gennem sine store rumlige installationer udfordrer han gængse ideer, om hvordan vi skaber betydning, ved at forene objektiv, videnskabelig metode med et subjektivt kunstnerisk blik. Udstillingen består således ikke alene af kunstværker og genstande, der præsenteres på en anderledes måde - udstillingssalene omdannes til en totalinstallation, der blandt andet byder på et 'erindringshus' og et rum, hvor dele af udstillingen henligger i mørke.

Udstillingsprojektet med den anerkendte amerikanske kunstner Mark Dion er den anden udstilling i en serie af tre wunderkammer-udstillinger, som Esbjerg Kunstmuseum modtog Bikubenfondens Visionspris for i 2017.

Vedhæftet foto:

Mark DION, Memory Box, 2016, wood, steel, shelving, various objects, 114 x 113 x 125 inches; 289.6 x 287 x 317.5 cm
Courtesy the artist and Tanya Bonakdar Gallery, New York / Los Angeles

Fr 4. Oktober 2019, 17.30-19.(Eintritt frei)

Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, Esbjerg

Aufdatieren update

Von
Bis

Aufdatieren update