Sydvestjylland

Foredrag: Vores nydelsesfulde hjerne (via livestream fra Aarhus Universitet).

Hør om hvordan forskningen i nydelse og begær ved hjælp af hjerneskanninger og computermodellering kan være en nøgle til at forstå hvordan vores hjerne er indrettet og hvordan vores livskvalitet kan forbedres. Arrangeret af Ribe Bibliotek. Forelæser: professor i neuroscience Morten L Kringelbach, Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og The Queen's College, University of Oxford
Sprog: dansk
Entré: gratis

Hør om hvordan forskningen i nydelse og begær kan være en nøgle til at forstå hvordan vores hjerne er indrettet og hvordan vores livskvalitet kan forbedres.

Hjerneforsker Morten Kringelbach er verdens førende ekspert i nydelse og hvordan sanselig og social nydelse i høj grad er med til at definere vores liv, men også hvordan manglen på nydelse, anhedoni, har stor betydning for lidelser som depression, kronisk smerte og spiseforstyrrelser.
På tværs af alle kulturer er det fx klart at musik giver velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har givet ny indsigt i hvordan det i musik og andre kunstformer er forventningsglæden som kan føre til nydelse. Og hvordan mere generelt vores forventninger og forudsigelser er væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.

Du vil høre om hvordan resultater fra computermodellering og hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, afdækker hvilken betydning mange nydelser som fx mad, sex, rusmidler og musik har for vores livskvalitet.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil tippes om kommende foredrag

Tir. d. 19. februar 2019, kl. 19-21.(Gratis)

SeminarieHuset, Simon Hansens Vej 1-3, Ribe

Opdater update

Fra
Til

Opdater update