ARRANGEMENTER, KONCERTER, UDSTILLINGER, GUIDEDE TURE

... find det hele i Sydvestjyllands kalender.

Vadehavsområdet - fra Tønder i syd til Nymindegab i nord - er rigt på begivenheder og guidede ture, hvor natur og historie ofte indgår som en del af en inspirerende scenografi.

Få oplevelser og sanseindtryk overalt, fra Nordens ældste by, 1300 år gamle Ribe, til scenerier langs Vestkysten.

I kalenderen finder du forslag til en række arrangementer og ture inden for musik, kultur, natur, kunsthåndværk, idræts- og handelsbegivenheder, som er et besøg værd, hvis de passer ind i din ferie i Sydvestjylland.

F.eks. er alle områdets store byer fulde af spændende juleoplevelser hele december måned.

Vadehavsmad

   
Lør. d. 8. juni 2019 , kl. 9.30. 

Kom med ud i Vadehavets spisekammer, hvor vi samler delikatesser, som vi efterfølgende tilbereder over bål.
På en tur ud over havbunden samler vi et udvalg af årstidens dyre- og planteliv. Det kan være alt fra hesterejer og strandkrabber til muslinger og østers, ligesom vi kan finde søsalat og anden spiselig tang. På strandengen finder vi alt efter årstiden kveller, læge-kokleare og strandvejbred, som vi sammen med vores øvrige fangst kan lave til et rigtigt Vadehavs-måltid.

Naturvejlederen fortæller undervejs om det skjulte liv i havbunden, og hvad man skal kigge efter for at finde dyrene. Selvfølgelig vil der også blive tid til at høre lidt om fuglene og noget af alt det andet vi støder på ude i Nationalpark Vadehavet - en del af UNESCOs verdensarv

Turen afsluttes med at vi laver bål-mad med de råvarer vi har fundet på turen. Vi går i alt ca. 3,5 km

Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe

(Entré: Voksen: 255,- / Barn (4 - 13 år): 155,-)

 
Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel Skriv en kommentar til arrangementet Find stedet på kortet

Indtast rettelser til dit arrangement

Det kan fx være ændring af dato, tidspunkt, stavefejl etc. eller tilføj en kommentar eller pressemeddelelse til arrangementet.

Oplysningerne bliver efter godkendelse bragt på KultuNaut knyttet til ovenstående arrangement.

Navn:
E-mail:


Lav evt. et link til en hjemmeside med flere oplysninger,
fx http://www.firma.dk/minside.htm


Indtast tekst og tegn som vises på billedet