ARRANGEMENTER, KONCERTER, UDSTILLINGER, GUIDEDE TURE

... find det hele i Sydvestjyllands kalender.

Vadehavsområdet - fra Tønder i syd til Nymindegab i nord - er rigt på begivenheder og guidede ture, hvor natur og historie ofte indgår som en del af en inspirerende scenografi.

Få oplevelser og sanseindtryk overalt, fra Nordens ældste by, 1300 år gamle Ribe, til scenerier langs Vestkysten.

I kalenderen finder du forslag til en række arrangementer og ture inden for musik, kultur, natur, kunsthåndværk, idræts- og handelsbegivenheder, som er et besøg værd, hvis de passer ind i din ferie i Sydvestjylland.

F.eks. er alle områdets store byer fulde af spændende juleoplevelser hele december måned.

Sort sol med Vadehavscentret

   
Ons. d. 4. september 2019 , kl. 18. 

Oplev stærenes dans på aftenhimlen!
Fænomenet Sort sol er en fantastisk oplevelse, når 100.000 - 300.000 stære danser ballet på aftenhimlen.

Sort sol kan være en naturoplevelse og et naturfænomen i særklasse. Stærenes dans er en dans på liv og død. De flotte formationer bestemmes nemlig af antallet af rovfugle, der jager stærene. Naturvejlederne følger stærene i dagene op til turen og gør deres bedste for at finde frem til stærenes nattesæde i Nationalpark Vadehavet. Der er dog ingen garantier, når det handler om natur - ingen ved præcist, hvordan aftenen bliver. Det er det, der gør det så spændende! Kom med på en interessant og lærerig tur, hvor du både kan se og høre mere om stærenes forunderlige liv.

En betalende voksen kan gratis medtage 2 børn til og med 13 år.

Vi mødes i Ribe. Adresse for mødested er oplyst på billetten.

Da vi kommer til at stå længe og vente på stærenes ankomst, er det nødvendigt at være klædt varmt med hue, uldtrøje, regntøj og uld undertøj. Medbring også gerne siddeunderlag, kaffe og mad til ventetiden

Arrangeret af Vadehavscentret.

Ribe, Ribe

(Entré: Voksen: 75,- / 90,-)

 
Tilføj/fjern arrangementet til din huskeseddel Skriv en kommentar til arrangementet

Indtast rettelser til dit arrangement

Det kan fx være ændring af dato, tidspunkt, stavefejl etc. eller tilføj en kommentar eller pressemeddelelse til arrangementet.

Oplysningerne bliver efter godkendelse bragt på KultuNaut knyttet til ovenstående arrangement.

Navn:
E-mail:


Lav evt. et link til en hjemmeside med flere oplysninger,
fx http://www.firma.dk/minside.htm


Indtast tekst og tegn som vises på billedet