Jon Pold Synergy bringer Jazz-Funk, Progressiv Rock, World & Popmusik sammen til en energisk og liveoplevelse med stærke rytmer og den melodiske sangskrivning i centrum.
Jon Pold har med sit projekt placeret bassen i front, men sangskrivningen på "ON" er baseret på historier som skulle fortælles - dernæst er de virtuose og instrumentale elementer blevet nøje arrangeret og afstemt. Tekstuniverset kommer omkring temaer som krig, kærlighed, misogyni, politisk korruption og kampe for borgerrettigheder. Albummet "ON" udkom i foråret 2019 og bandet har derefter været på tour i Danmark og Tyskland. "ON" har begejstret anmeldere i både ind og udland, senest i USA's største Prog-Rock magasin fremhævet Jon Pold Synergy som månedens "rampelys". Sangene er ofte benævnt som melodiske, moderne og retro, med referencer til kunstnere som: Peter Gabriel, Sting, Grace Jones, Massive Attack og Level 42. Citater fra anmeldelser: "ON er progressiv, melodisk, symfonisk rock med bassen og vokalen som de centrale instrumenter og betydningsladede sange fremført med pondus af kapelmesteren selv". (Gaffa. "Her er både stramt spændte funky hits, solide rockelementer og storladne symfoniske ballader. Worldmusikken læner sig kraftigt ind i jazzen, men tager samtidig lige dele rock, synthpop og progressive. med sig ind i denne herlige smeltedigel af et mix. Sangene fremstår i den grad helstøbte, og der er kælet for lyden, så det er en sand fornøjelse". (Prog Danmark). "Et helstøbt og iørefaldende album, der skulle passe fans af blandt andet The Police og Peter Gabriel godt. Jon Pold Synergy har formået at hæve Prog-Rock til et nyt, moderne niveau." (Unart.tv). "Sounds lush, layered, and melodic. The music offers plenty of powerful bass, sincere vocal melodies, bluesy notes, and wonderful choruses. Jon adds all kinds of accents and subtle bits that really elevate the sound, too". (The Prog Mind). "Det er således et internationalt lydbillede, der møder en - og heldigvis lyder det ikke bare som et album, der lige så vel kunne være udgivet i 80'erne. Når de er bedst evner de rent faktisk at omforme deres nostalgiske tilgang til en mere nutidig lyd - hvor forbillederne ikke skygger for bandets egen synergieffekt." (Side 33)
