Med scenografi at loftshøje bemalede papfigurer tager kunstneren Christian Schmidt-Rasmussen fat på de små, personlige myter, vi alle sammen fortæller om os selv..

Udstillingen "Den første morgen" af Christian Schmidt-Rasmussen handler om de nærmest sagnomspundne fortællinger, vi alle sammen laver om vores egen fortid. Den handler også om de store vendepunkter, vi husker tilbage på, og de skrøbelige, nye begyndelser, der uundgåeligt følger, når livet af og til ændrer sig.

Med scenografiske elementer viser kunstneren os den første morgenstund efter at alt, vi kender, har taget sin afslutning. Sådanne fortællinger er tit tragedier. Men Christians Schmidt-Rasmussens scener er ikke efterdønningerne af en katastrofe, ulykke, krig eller krise - simpelthen bare en ny begyndelse. Ikke mindst er det en surreel fortælling om den forvirrende optimisme og lette ængstelse, som det nye kan fremkalde, når det ikke længere står på skuldrene af det gamle.

Christian Schmidt-Rasmussen har før beskæftiget sig med mytologiske skikkelser, der hos ham ofte skal ses som billeder på os selv. I Møstings Hus' intime udstillingsrum tager kunstneren fat på de små, personlige "myter" og ser nærmere på den måde, vores erindring fungerer. Vær opmærksom, når du går rundt i udstillingen blandt figurerne fra kunstnerens liv: Det kan være, at minder fra din egen fortælling lister sig ind og mænger sig med flokken.

Fernisering: Fredag d. 12. oktober kl. 17
Udstillingen kan ses indtil 16. december 2018 i Møstings Hus
Adresse: Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg
Tir. - søn.: 11 - 16 (man. lukket)
Fri entré

Kunstner Michael Würtz Overbecks totalinstallation og iscenesættelse af Møstings Hus udstillingslokaler vil opleves som en indre odyssé..

Gennem brugen af objekter, skulptur og video opfordrer udstillingen til refleksion over melankolien - den eksistentielle tomhed, der rummer både tvivl, mismod og fremmedgjorthed for omverdenen. Würtz Overbeck rejser spørgsmålet: er det muligt at finde ind til mellemrummet mellem tiden og intetheden? Mellemrummet, der er livet

I 2019 fylder billedhugger Hanne Varming 80 år. Det fejres i Møstings Hus med en retrospektiv udstilling under temaet Familie..

Allerede til hverdag skuer Varmings ældste søn og barnebarn udover Andedammen foran huset. De er afbildet i skulpturen, der er placeret ved Møstings Hus. Foruden en lang række skulpturer, vil man på udstillingen kunne se en serie fotografier, der viser fortællingen om den folkekære kunstners passion for sit arbejde, for den kunstneriske proces. Flere værker på udstillingen har ikke tidligere været udstillet

Billedkunstner Morten K. Jakobsen arbejder i sin soloudstilling i Møstings Hus med en æstetisering af det selvbiografiske..

Udstillingstitlen henviser til harmoni og balance, men er samtidig udledt af den tyske betegnelse for fader. Vater vil opleves som en flaksen rundt om objekters betydning, hvor oprindelighed og funktion forrykkes ind i nye fortællinger og nye tilgange. Kunstneren skriver selv om udgangspunktet for udstillingen: "Jeg har aldrig set mig tilbage. Ikke før 2009 hvor jeg selv blev far. I den nye rolle begyndte jeg for første gang at reflektere over mit forhold til min egen far. Han døde i Skagen i 2010 af druk. Skagen var en lang nedtur for min far, ligesom Nivå var det for min mor."

Maria Finns soloudstilling Careless Nature viser video, fotografi og tegning, som tager udgangspunkt i to ødegrunde, der er groet til uden indblanding..

Det drejer sig om Beauvais-grunden på Østerbro, København samt Ellstorp-grunden i Malmö. Grundene har udviklet sig uden et egentligt program og levn fra byen er blevet blandet med en varieret vegetation. På den måde udgør de to grunde en form for frirum i byen

Kunstner Louise Haugaard Jørgensen vil skabe et total-installatorisk miljø i Møstings Hus fire udstillingslokaler..

Et tykt lag lyst sand på gulvet binder rummene sammen og fremviser en serie af skulpturer og fotografiske prints på glas. Titlen på udstillingen henviser til filosof Nick Bostroms beskrivelse af en fremtid, hvor mennesket hersker over en super-intelligent maskine.

En central del af udstillingen vil desuden tage sig ud som et todelt performanceværk opført henholdsvis i Møstings Hus og på Christian IV's Børsbygning. Performanceværket har form af en forstyrret performance lecture, der på forskellig vis billedliggør magtens arkitektur

I dag omdannes ansigter til punkter i et koordinatsystem på sociale medier som Facebook, og ud fra disse koordinater klassificeres vi som terrorister, forbrugere af en vis type eller irrelevante..

I Kristoffer Ørums soloudstilling "Putin's Nose" kaster et mønstergenkendelses-program et paranoid-kritisk blik på udstillingens besøgende. Frem for at genkende ansigter, er det trænet til udelukkende at genkende næser eller rødbede-lignende mønstre. Når systemet genkender noget, tager det et billede og deler det i Møstings Hus' digitale kontekst. Putin's Nose er et flerårigt kunstprojekt, der søger at vende overvågningssystemernes forsimplede identitetskategorier og værktøjer mod dem selv, for at genoverveje forholdet mellem national identitet, mad, krop og overvågning

I udstillingen Lystgård vil kunstnerne Yvette Brackman og Hannah Heilmann samt arkitekten Robert Gassner arbejde i forlængelse af Møstings Hus arkitektur og historie for at forfølge ideer om, og længsler efter, fritid og sundhed..

Udstillingen lader forestillingerne om hjemlighed, skønhed og forbrugskultur snuble over hinanden, når 1800-tallets borgerskabs fritid møder 1900-tallets ideer om historisk fredningsværdi som igen møder samtidens virkelighed, arbejde, fremdriftsdesign og assimilering. Foruden individuelle og fælles værker, vil der under udstillingsperiode være performances og diskussioner under udstillingens tematiske ramme

De to billedkunstnere Tinne Zenner og Eva la Cour bruger på deres duo-udstilling billedkunst og film til at undersøge forholdet mellem politik og videnskab i kontekst af det geopolitiske Arktis..

De montager, projektioner og installationer, der vises på udstillingen, er baseret på fælles samtaler, undersøgelser og filmoptagelser i det nordvestlige Grønland. Politik og videnskab er størrelser, der historisk set blevet holdt nøje adskilt, men med anekdotiske, associative og selv-refleksive tilgange søger Arctic Stations nye perspektiver på denne adskillelse