Billedkunstner Morten K. Jacobsen arbejder i sin soloudstilling i Møstings Hus med en æstetisering af det selvbiografiske..

Kunstneren skriver selv om udgangspunktet for udstillingen: "Nivå var det perfekte sted for en gennemført deroute. I de 9 år jeg bor i Nivå, flytter vi 4 gange, downsizer konstant. Ja altså, Nivå gik ikke som det skulle. Som tilflytterfamilie startede det nogenlunde normalt, men 9 år senere havde Nivå slået min mor ihjel - trukket hende ned i sølet, transformeret hende til centerdranker, og i den proces udstødt resten af familien - og så i Nivå. Hallo! Med storhedsvanvid og dagdrømmerier holdt jeg den gående, min dannelse var 'Filmnets' omfattende repertoire og MTVs Headbangers Ball romantisering af kunstnermyten og de musikalske lowlifes. Jeg kunne spejle mig i dem, og fandt en pervers tilfredshed i det."

Udstillingen består af mixedmedia med landskabsmalerier, fotografiske sammenstillinger fra familiealbummet, afstøbninger af familiære genstande og video.

Udstillingen er støttet af Grosserer L. F. Foghts Fond og Statens Kunstfond

Kom til kreativ workshop i Møstings Hus. Alder: 7-12 år..

Maria Finns soloudstilling Careless Nature viser video, fotografi og tegning, som tager udgangspunkt i to ødegrunde, der er groet til uden indblanding..

Det drejer sig om Beauvais-grunden på Østerbro, København samt Ellstorp-grunden i Malmö. Grundene har udviklet sig uden et egentligt program og levn fra byen er blevet blandet med en varieret vegetation. På den måde udgør de to grunde en form for frirum i byen

Kunstner Louise Haugaard Jørgensen vil skabe et total-installatorisk miljø i Møstings Hus fire udstillingslokaler..

Et tykt lag lyst sand på gulvet binder rummene sammen og fremviser en serie af skulpturer og fotografiske prints på glas. Titlen på udstillingen henviser til filosof Nick Bostroms beskrivelse af en fremtid, hvor mennesket hersker over en super-intelligent maskine.

En central del af udstillingen vil desuden tage sig ud som et todelt performanceværk opført henholdsvis i Møstings Hus og på Christian IV's Børsbygning. Performanceværket har form af en forstyrret performance lecture, der på forskellig vis billedliggør magtens arkitektur

I dag omdannes ansigter til punkter i et koordinatsystem på sociale medier som Facebook, og ud fra disse koordinater klassificeres vi som terrorister, forbrugere af en vis type eller irrelevante..

I Kristoffer Ørums soloudstilling "Putin's Nose" kaster et mønstergenkendelses-program et paranoid-kritisk blik på udstillingens besøgende. Frem for at genkende ansigter, er det trænet til udelukkende at genkende næser eller rødbede-lignende mønstre. Når systemet genkender noget, tager det et billede og deler det i Møstings Hus' digitale kontekst. Putin's Nose er et flerårigt kunstprojekt, der søger at vende overvågningssystemernes forsimplede identitetskategorier og værktøjer mod dem selv, for at genoverveje forholdet mellem national identitet, mad, krop og overvågning

I udstillingen Lystgård vil kunstnerne Yvette Brackman og Hannah Heilmann samt arkitekten Robert Gassner arbejde i forlængelse af Møstings Hus arkitektur og historie for at forfølge ideer om, og længsler efter, fritid og sundhed..

Udstillingen lader forestillingerne om hjemlighed, skønhed og forbrugskultur snuble over hinanden, når 1800-tallets borgerskabs fritid møder 1900-tallets ideer om historisk fredningsværdi som igen møder samtidens virkelighed, arbejde, fremdriftsdesign og assimilering. Foruden individuelle og fælles værker, vil der under udstillingsperiode være performances og diskussioner under udstillingens tematiske ramme

De to billedkunstnere Tinne Zenner og Eva la Cour bruger på deres duo-udstilling billedkunst og film til at undersøge forholdet mellem politik og videnskab i kontekst af det geopolitiske Arktis..

De montager, projektioner og installationer, der vises på udstillingen, er baseret på fælles samtaler, undersøgelser og filmoptagelser i det nordvestlige Grønland. Politik og videnskab er størrelser, der historisk set blevet holdt nøje adskilt, men med anekdotiske, associative og selv-refleksive tilgange søger Arctic Stations nye perspektiver på denne adskillelse