Dato

Museer


Viser 34 events fra/efter 18. aug. 2019

26 Sep Foredrag

Stjernerne over Alhambra: Christian Arhoff - nazist og Morten Korch skuespiller

Torsdag den 26. september 2019, kl. 17.
Pris: (Entré: 75 inkl. et glas vin. Køb billetter på Billetto eller reserver på tlf. 3810 2045 / info@museetalhambra.dk)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Alhambra - museet for humor og satire, Allégade 5, Frederiksberg
Christian Arhoff var den ufarlige, småskøre komiker i et utal af film og revyer. Det gakkede Okkeja okkenej var hans mest kendte replik..

Indtil 1945, hvor man åbnede Bovrup arkivet og i listen over danske medlemmer af nazistpartiet fandt navnet Christian Arhoff. Museumsinspektør Rikke Rottensten fortæller om komikeren og et liv spændt ud mellem crazykomik, Morten Korch film og et betændt medlemskab, der lagde karrieren på is i årevis

Køb billetter via Billetto her: https://billetto.dk/e/stjernerne-over-alhambra-christian-arhoff-nazist-og-morten-korch-skuespiller-billetter-358714
Vis kort

Leg i historien

Lørdag den 5. oktober 2019, kl. 11-16.
Pris: (Gratis)
Alhambra - museet for humor og satire, Allégade 5, Frederiksberg
Bliv som barn i Christian den IVs København, når instruktørerne fra Gerlev Højskole kommer forbi Allégade med deres spil og legesager. I Alhambras have vil der også være mulighed for at købe historiske blomsterløg, prøve vores lille tombola og købe lidt..

at spise og drikke

Har I prøvet en Frøsnapper fra Nederlandene? Eller et Hammerspil fra Flandern? Hvad så med Pirkentavl fra Christian den IVs tid?

Lørdag den 5. oktober får I en unik mulighed for at lege jer tilbage i historien, når de dygtige instruktører fra Gerlev Idrætshøjskole fylder Alhambras have med spil og legeting helt tilbage fra 1500-tallet og frem. Der er noget for alle aldre at kaste sig over.

Sammen med tre Frederiksbergborgere og Frederiksbergfonden står museet bag en historisk legedag med linjer tilbage til dengang hollænderne havde gårde i Allégade. I vil også kunne købe historiske blomsterløg fra en bod i haven, ligesom der er mulighed for at købe mad og drikke fra lokale Frederiksberg-producenter
Vis kort
11 Okt Billedkunst

Valhalla på Kulturnatten

Fredag den 11. oktober 2019, kl. 18-24.
Pris: (Entré: Kun adgang med Kulturpas)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storm P. Museet, Frederiksberg Runddel, Frederiksberg
Museets efterårsudstilling om tegneren Peter Madsens tegneserie Valhalla er åben hele aftenen. Korte tegneworkshop for børn og voksne fra 18-19.30 ved Peter Madsen. Senere på aftenen talks med Peter Madsen og Henning Kure..

Peter Madsen var kun en krølhåret gymnasieelev, da han blev spurgt, om han ville stå for at tegne det, der siden er blevet en milepæl i dansk tegneseries historie. Det første af i alt 15 Valhalla-album udkom i 1979 for præcis 40 år siden. Og så tog de nordiske guder ellers danskerne med storm - og en del af udlandet lige sådan.

Publikum kan opleve, hvordan tegneren Peter Madsen og forfatteren Henning Kure har formået at omsætte oldtidens nordiske mytologi til moderne underholdning. Man kan gå ind i tegneseriens univers af guder og jætter og se skitser, originaltegninger og korte interview-film. Udstillingen giver indblik i, hvordan skaberne fik myterne til at tale til nutidige læsere med satire, slapstick-komik, højspændt drama og mytologisk mystik.

Og i løbet af aftenen fortæller de to skabere om deres arbejdet med Valhalla gennem 30 år
Vis kort
16 Okt Workshop

Den Store Efterårsjagt

Onsdag den 16. til fredag den 18. oktober 2019, kl. 12-16.
Pris: (Entré: Voksen: 75 kr Børn: 25 kr)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storm P. Museet, Frederiksberg Runddel, Frederiksberg
Familieaktivitet for børn i efterårsferien med sporjagt på Frederiksbergmuseerne og afsluttende workshop på Storm P. Museet. Årets tema er "Valhalla - verdenstræet Yggdrasil & Mimers brønd" - følg sporet, løs opgaverne og byg et livstræ..

Aktiviteten kan gennemføres på én eftermiddag eller I kan vælge af gøre det over to dage. Workshoppen skal helst påbegyndes senest kl. 15 på Storm P. Museet.

Voksenbilletten til 75 kr. inkluderer fri indgang til Frederiksbergmuseernes museer og udstillingssteder i dagene 16.-18. oktober og kun i forbindelse med Den Store Efterårsjagt. NB! Bakkehuset er lukket pga renovering og her foregår sporlegen derfor udendørs.

Børnebillet til 25 kr. dækker deltagelse, formidling og materialer.

Billetter, deltagerbevis og rutekort kan købes på alle fem steder under Frederiksbergmuseerne
Vis kort
23 Okt Foredrag

Mød instruktøren bag Valhalla filmen Fenar Ahmad

Onsdag den 23. oktober 2019, kl. 17-18.
Pris: (Entré: Voksen: 50 kr, Senior/Stud. 40 kr Medlemmer og børn under 18 gratis)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storm P. Museet, Frederiksberg Runddel, Frederiksberg
Hør filminstruktør Fenar Ahmad fortælle om hans personlige forhold til tegneserien Valhalla og hvordan han har gjort myterne om de nordiske guder til en international filmsucces..

Samtalen med Ahmad foregår i museets udstilling 'VALHALLA - Historien bag succesen', der viser Peter Madsens originaltegninger til serien.

Filmen Valhalla instrueret af Fenar Ahmad har premiere 10. oktober 2019 og medvirkende skuespillere er blandt andre Roland Møller og Sanne Salomonsen. Filmen er solgt til 26 lande, heriblandt Saudi Arabien og Etiopien
Vis kort
28 Sep Installation

Louise Haugaard Jørgensen: Den Demente Konge

Lørdag den 28. september til søndag den 3. november 2019, kl. 11-16.
Pris: (Fri entré)
Møstings Hus, Andebakkesti 5, Frederiksberg
Kunstner Louise Haugaard Jørgensen vil skabe et total-installatorisk miljø i Møstings Hus fire udstillingslokaler..

Menneskeheden er årsag til mange fænomener, hvis indre mekanik og efterfølgende konsekvenser vi ikke forstår. F.eks. aktiemarkedet, hvis virkelighed vi alle lever i men ikke evner at forudse. Som demente konger bevæger vi os mod en fremtid hvor vores verden rystes af ny teknologi, kunstig intelligens og konsekvenserne af forrige århundreders imperialisme. I Møstings Hus vil Louise Haugaard Jørgensen vise en række værker, som fabulerer over denne demens: fotos fra turistparadiset Puerto Rico de Gran Canaria, en installation med mere end 400 kasserede håndklæder og aluminiumsskulpturer med gevækster af coprolit - forstenet afføring. Coprolitterne bliver konkrete metaforer for handlinger, som overgår deres skaberes fatteevne. For måske 10.000 år siden var nogen ude at skide, men resultatet "forsvandt" ikke, som den slags plejer, så nu sidder vi med lorten.
I forbindelse med udstillingen opføres desuden to performanceværker i henholdsvis Møstings Hus og Christian IV's Børsbygning
Vis kort

Solisterier arrangeret af Dansk Solistforbund

Lørdag den 9. november 2019, kl. 15-16.
Pris: (Entré: Alm. museumsentré kr 50. Senior og studerende 40. kr Gratis under 18 og medlemmer af Danske Revyvenner. Reserver gratis plads på 3810 2045)
Alhambra - museet for humor og satire, Allégade 5, Frederiksberg
Solistforbundets formand Chresten Speggers byder velkommen og præsenterer den internationale multikunstner Peter Nørgaard som optræder med et magisk show, en levende bugtaler-dukke og sangklassikere som "Viva Las Vegas" og "What A Wonderful World"..

sunget af blandt andet Louis Armstrong. Alt dette af en multikunstner på højt plan.

Peter Nørgaard er uddannet Musicalperformer og dukkefører fra Sesame Street (Muppet Show)
Vis kort
20 Nov Omvisning

Valhalla fyraftensomvisning

Onsdag den 20. november 2019, kl. 17-18.30.
Pris: (Entré: Voksen: 50 kr Senior/Stud.: 40 kr Børn og medlemmer gratis)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storm P. Museet, Frederiksberg Runddel, Frederiksberg
Oplev den nye særudstilling "Valhalla - Historien bag succesen" i selskab med udstillingens kuratorer, Louise Trier og Nikolaj Brandt, der viser rundt i udstillingen, fortæller om Valhallas succes og samarbejdet med tegneren Peter Madsen..
Vis kort
18 Aug Billedkunst

SUPERFLEX: It is not the end of the world at Cisternerne

Lørdag den 16. marts til lørdag den 30. november 2019, Tir-søn.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Cisternerne, Søndermarken - Overfor Frederiksberg Slot, Frederiksberg
Fra 16. marts inviterer Cisternerne dig på en rejse til en dystopisk fremtid skabt af kunstnerkollektivet SUPERFLEX..

SUPERFLEX har oversvømmet den underjordiske kunsthal Cisternerne og skabt et surrealistisk fremtidsscenarie, hvor klimaforandringer har forandret samfundet drastisk. Menneskeheden er uddøet og kun de oversvømmede ruiner står tilbage.

Udstillingen hedder SUPERFLEX: It is not the end of the world. Titlen bruges til at illustrere at de fremtidige klimaforandringer muligvis bliver enden på menneskeheden, men ikke nødvendigvis verdens ende. Planeten skal nok klare sig uden os.

Der er ikke tale om en traditionel kunstudstilling, men snarere et scenarie du vil kunne opleve med hele din krop. Cisternerne opfordrer dig til at medbringe dine egne gummistøvler, hvis du har mulighed for det, ellers har du mulighed for at låne af kunsthallen.

Udstillingen løber fra 16. marts 30. november 2019
Vis kort
8 Dec Andet

Julestue på museet

Søndag den 8. december 2019, kl. 14-15.30.
Pris: (Entré: Voksen: 50 kr Senior/Stud.: 40 kr Børn og medlemmer gratis)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Storm P. Museet, Frederiksberg Runddel, Frederiksberg
Kom og hyg med - der er oplæsning/fortællinger, tegneleg, juleklip og juleknas..
Vis kort