Glostrup Kommunes skovture for seniorer 60+ og førtidspensionister 2023 går til skønne Stevns.
Skovturene går i 2023 til traktørstedet Gjorslev Bøgeskov beliggende i den smukke natur på Stevns. Det hyggelige gamle traktørsted vil danne rammen om en skøn dag med to-retters menu, musik og godt selskab. På vejen til Stevns vil der være kaffestop i Kjøge Mini-By. Her er der mulighed for at se sig omkring i Mini-Byen, nyde en kop kaffe og besøge værkstederne hvor de frivillige bygger huse i små specialistgrupper.
Glostrups borgmester, Kasper Damsgaard, og medlemmer af kommunalbestyrelsen er guider på busturene.
Det koster 320 kr. at deltage og billetten inkluderer to-retters menu, kaffe og kage, transport samt én genstand til maden (øl, vin, vand).
Skovtursdatoer:
Torsdag den 4. maj
Torsdag den 11. maj
Onsdag den 31. maj
Tidspunkt for skovturene:
Afgang sker fra busholdepladsen bag Fritidscenteret, Christiansvej 2, kl. 9.00.
Hjemkomst ca. kl. 17.15
Billetsalgsinfo:
Pris: 320 kr.
Salgsperiode: Billetsalget starter mandag den 27. marts (kl. 8.30 for online-salg og kl. 10.00 for kortsalg på Glostrup Bibliotek). Billetsalget stopper senest mandag den 24. april kl. 12 eller så længe pladser haves.
Betaling: Billetter kan købes online på glostrupbib.dk/arrangementer eller på biblioteket med Dankort.
Hvem er turene for?:
Turene er for borgere 60+ samt førtidspensionister, bosat i Glostrup Kommune.
Info til dårligt gående:
Er du dårligt gående og rollatorbruger, så medbring denne. Der er plads til den i bagagerummet.
Skovtur med liftbusser:
Hvert år tilrettelægges en kortere skovtur for pensionister og efterlønsmodtagere, der af forskellige årsager ikke er i stand til at deltage i de øvrige skovture. Der er liftbusser på denne tur og turen er lidt kortere end de øvrige ture. Man tilmelder sig denne tur ved at kontakte Center for Kultur, Idræt og Fritid på tlf.: 23 29 84 86 eller sende en mail til kultur@glostrup.dk
Øvrig info:
Billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet. Er en tur udsolgt, kan du kontakte Team Kultur og Idræt for at komme på venteliste til en specifik dag. Tlf.: 23 29 84 86 eller mail: kultur@glostrup.dk
Ved spørgsmål:
Kontakt Team Kultur og Idræt, tlf.: 23 29 84 86 eller mail: kultur@glostrup.dk
Få hjælp til at bruge nettet konstruktivt, bruge dit MitID, tablet, smartphone, PC og apps.
Tager du back-up? Er dit udstyr sikret? - kom og få det checket. Hver onsdag står bibliotekets IT-kyndige frivillige klar til at hjælpe og rådgive om IT-relaterede emner i hyggelige og rolige omgivelser.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op og bliv klogere på den digitale verden! Privat udstyr medbringes på eget ansvar
Sted: Studiezonen
Den lille havfrue (2023) - Orginal tale
"Den lille havfrue" er en live action nyfortolkning af den elskede Disney-klassiker og fortæller historien om den unge, håbefulde og eventyrlystne havfrue, Ariel.
What's Love got to do with it
Hvordan finder man kærligheden i dagens verden? For dokumentarskaberen, Zoe (Lily James), har dating nemlig kun ført til dårlige jokes og sjove anekdoter til stor fortrydelse for sin bedrevidende mor (Emma Thompson).
Sjov leg sammen med andre børn og deres forældre.
Deltag i en hyggelig formiddag med sjov leg sammen med andre børn og deres forældre, hvis du f.eks. er på barsel og mangler et sted at tage hen.
Legestuen er gratis og for alle, både mødre og fædre. Du kan komme alene eller i en gruppe. Her er god plads, kravlemåtter og diverse legetøj henvendt til børn i alderen ca. 0-3 år, samt gratis kaffe og te til de voksne. Det kræver ingen tilmelding. Du kan bare dukke op.
Åben legestue er selvkørende. Biblioteket giver kaffe og te (ønsker du kaffe eller te, så kontakt personalet)
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
Holdet træner også samme tid tirsdag. TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING: https://motivu.dk/klubber/215/glostrup-ic-volley/traeninger/4875/hu15-drenge-under-15?utm_source=kultunaut&utm_medium=xmlfeed&utm_campaign=kultunaut.
Arrangeret af Glostrup IC Volley
Fortællingen om Københavns Uropatrulje fra 1969-2001. Foredrag med kriminalassistent Tom Guldbæk Olsen. Politiarbejde i Hovedstadens skyggeside, hvor de svage hurtigt gik til grunde, og de. stærke kun klarede sig lidt længere.