Viser 553 events i Hillerød Kommune fra/efter 23. okt. 2019

Angstforeningen - selvhjælpsgruppe, hvor ligesindede mødes

Torsdag den 24. oktober 2019, kl. 19-21.
Frivilligcenter Hillerød Kulturværkstedet, Fredensvej 12 C, Hillerød
Del dine tanker og erfaringer omkring angst og håndtering af de udfordringer, angsten kan medføre. Er du interesseret, så kontakt os på tlf. 7027 1320 eller skriv til: grupper@angstforeningen.dk. Denne gruppe er ikke åben, men der etableres løbende nye grupper
Luk

Sathya Sai Baba - selvudvikling med åndeligt og humanitært sigte

Torsdag den 24. oktober 2019, kl. 19-21.
Frivilligcenter Hillerød Kulturværkstedet, Fredensvej 12 C, Hillerød
Studiekreds, hvor vi studerer Sai Babas taler og åndelig litteratur. Tovholder: Torben Reimann, torbenreimann@hotmail.dk. Alle interesserede er velkomne
Luk

Mongol Rally

Torsdag den 24. oktober 2019, kl. 19-21.
Frivilligcenter Hillerød Kulturværkstedet, Fredensvej 12 C, Hillerød
Tre piger fra Hillerød kørte i slutningen af august over mållinjen til "The Greatest Motoring Adventure on the Planet": Mongol Rally. De vil gerne dele deres vilde oplevelser med interesserede. Entre: 50 kr
Luk

Foredrag i Hillerød: "Positivitet der virker! - Privat og på Arbejdet"

Torsdag den 24. oktober 2019, kl. 19-21.30.
Pris: (Entré: 250 kr)
Hjemmeside: Se hjemmeside
FrederiksborgCentret Milnersvej 39, Hillerød
Hvordan bevarer vi glæden og optimismen? Der er god grund til at være negativ: politikerne, global opvarmning, terrortrusler, svigermor, chefen m.m. Så hvorfor være positiv? Kunne det tænkes, at dem der er positive, klarer sig bedst og også lever længere? Ugens tilbud
Lær at skrue ned for stress, tristhed og andre ubehageligheder, og skru op for ekstra selvværd, selvtillid, overskud og trivsel.­­­­
Vil du tage dig sammen til at motionere, holde op med at spise slik eller ryge, skabe et bedre arbejdsmiljø for dig selv og dine kolleger? Vil du skrive SUCCES PÅ ALLE LIVETS OMRÅDER kun med store bogstaver?
Snyd kollegerne, chefen, familien, naboen og kom først. Spring over i livets kø. Drop janteloven og lev dine drømme.

Få opskriften!

Carsten Sommerskov har metoder til det hele - og han er selv et levende bevis på, at det kan lade sig gøre: Fra at hade motion blev han maratonløber. Fra sliknarkoman til ikke at have rørt slik i mere end 12 år (uden at savne det).

Hvem ka'?

Carsten Sommerskov har prøvet modvind: Han tabte 5.5 mill. kroner på Roskilde Banks gode råd, og alligevel formåede han at beholde sit positive og gode humør på trods af, at hele pensionsopsparingen dermed var væk.

P.S. Udnyt chancen - Carsten Sommerskov er flyttet tilbage til Danmark efter at have boet 3 år i Californien - mød ham på hans kommende Danmarksturné.

P.P.S. På denne aften får du virkelig motioneret lattermusklerne, og samtidig får du konkrete metoder, der virker, med hjem. Så det er nu, du skal skynde dig at købe en billet, inden der bliver udsolgt, for flere har gået forgæves, når Carsten Sommerskov har været på turné i Danmark
Luk

Foredrag; Det er skammens skyld

Torsdag den 24. oktober 2019, kl. 19.30.
Grundtvigs Højskole Frederiksborg Frederiksværksgade 147, Hillerød
Skammen er vendt uventet tilbage. 68'erne kastede den bort og forbød den. Vi er fri af skam, sagde de. Men i dag rammer skammen ungdommen som en boomerang lige i ansigtet. Vi skammer os, selvom vi ikke må. Vi føler os afslørede og utilstrækkelige. Problemet er ikke, at vi har gjort noget forkert, men at vi er forkerte. Det er diagnosen. Gad vide, hvad der gik så galt, at vi blive syge af skam? Gad vide, hvad der er medicinen? Christian Hjortkjær er ph.d. og højskolelærer Han har udgivet bogen Selvrealiseret frelse. (2013), ph.d. afhandlingen Utilstrækkeligt enestående. En kierkegaardsk diagnose af diagnosesamfundet (2016), og er medredaktør på antologien SLØK. Perspektivforskydninger (2016). Aftenen er arrangeret i samarbejde med Ullerød kirke og Frederiksborg Valgmenighed. Sted: Grundtvigs Højskole, Foredragssalen Tid: Torsdag den 24.oktober kl.19.30 Entrépris inkl.kaffe og kage: 50 kroner. Betales i døren. Alle er velkomne!
Luk

Syng med! Aften med sang i præstegården

Torsdag den 24. oktober 2019, kl. 19.30.
Nødebo Præstegård Nødebovej 24, Nødebo, Fredensborg
Så er der igen mulighed for at få luftet sangstemmen, når organist Torben H.S. Svendsen byder indenfor til en aften med fællessang og samvær. Det bliver en aften omkring de mange skønne og stemningsfulde efterårssange, men vi skal også synge aftensange og så vil der være en afdeling med "ønskekoncert". Undervejs skal vi have lidt godt til ganen. Vel mødt - og tag naboen med!
Luk

Styrk din Krop

Torsdag den 24. oktober 2019, kl. 9.30-11.
Frivilligcenter Hillerød Kulturværkstedet, Fredensvej 12 C, Hillerød
Alsidig og hensyntagende træning for knap så mobile ældre 65+. Aktiviteterne foregår både stående, gående og på stole. Efter træningen drikker vi en kop kaffe/te sammen. Spørgsmål og tilmelding: Ellen Godt Hansen, tlf. 2365 6878
Luk

Sæt styr på tilværelsen - og få vind i håret og gode ben

Torsdag den 24. oktober 2019, kl. 9.50-12.
Frivilligcenter Hillerød Kulturværkstedet, Fredensvej 12 C, Hillerød
Cykelgruppen Fri-hjul I er for dig, der har en cykel og vil kunne cykle 20 km på et par timer. Gruppen er lukket for nye medlemmer. Venteliste er oprettet. Tovholder: Tim Karll
Luk

Sæt styr på tilværelsen - og få vind i håret og gode ben

Fredag den 25. oktober 2019, kl. 09.50-12.
Frivilligcenter Hillerød Kulturværkstedet, Fredensvej 12 C, Hillerød
Cykelgruppen Fri-hjul II er for dig, der har en cykel og vil kunne cykle 20 km på et par timer. Gruppen er lukket for nye medlemmer. Venteliste er oprettet. Tovholder: Tim Karll.
Luk

Morgensang & Morgenbrød for alle

Fredag den 25. oktober 2019, kl. 10-12.
Nødebo Præstegård Nødebovej 24, Nødebo, Fredensborg
To fredage i måneden kl. 10.00 synger vi sange fra Højskolesangbogen. Bagefter byder vi på friskbagt morgenbrød og kaffe. KOM OG SYNG MED! Fredag 11. oktober Fredag 25. oktober Fredag 15. november Fredag 29. november Fredag 13. december.
Luk

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her