Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 167 events fra/efter 25. apr. 2024

Foredrag: Europas unge stemme
7 Maj Foredrag

Foredrag: Europas unge stemme

Tirsdag den 7. maj 2024, 19:30 - 21:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Løgumkloster Højskole, Brorsonsvej 2, Løgumkloster
Elena Maria Askløf og Peter Lauge har rejst rundt i Europa for at have talt med europæiske unge og deres forskelle og ligheder, deres kampe og visioner. De har set Europa forandre sig, og de har talt med de unge, der står midt i tidens strømninger..

Europæiske Unge: Ti Års Udvikling og Fremtidige Udfordringer

For at forstå de europæiske unge, deres forskelle og ligheder, deres kampe og visioner, har Elena Maria Askløf og Peter Lauge rejst rundt i Europa med deres kameraer og spørgsmål siden 2013. De har set Europa forandre sig, og de har talt med de unge, der står midt i tidens strømninger og det er deres fortællinger, vi skal høre om i dette foredrag.

Elena og Peter har møde mange mennesker og oplevet meget. De stod fx i 2015 på Lesbos' kyst og så gummibådene komme i land. I 2017 mødte de britiske unge efter Brexit. I 2018 interviewede de demokratiforkæmperne i Kiev. I 2023 dokumenterede de queerkultur i Berlin og modpolerne i det splittede Ungarn. Med deres engagerende fortællinger og videomateriale vil Peter Lauge præsentere de sidste ti års udvikling i Europa for at forstå, hvor vi står i dag og for at tage stilling til, hvor vi skal hen.

v/Peter Lauge, Vores Europa

Tilmelding er ikke nødvendig
Vis kort
Løbetræning, mellem-/langdistance

Løbetræning, mellem-/langdistance

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 16.30-18.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Vejle Idrætsefterskole, Ørnebjergvej 28, Vejle
Løbetræning i mellem- og langdistanceløb..

TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING

Arrangeret af Vejle Idrætsforening
Vis kort
Det Globale Syd, en ny Verdensorden og os Europæere
7 Maj Foredrag

Det Globale Syd, en ny Verdensorden og os Europæere

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 17-19.
Arrangør: Nyt Europa
Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K
Vi oplever et selvbevidst Syd, der mere og mere efterlader Europa alene hjemme i verden. Ofte ser Syd mere mod Kina og kræver i stigende grad en ligelig plads i verdenssamfundet..

Lars Engberg-Pedersen vil gennemgå en række af årsagerne, analysere situationen og give sine bud på, hvad vi i EU og i Danmark skal gøre. Både økonomisk og politisk. Måske skal der ligefrem en helt ny verdensorden til?Dermed kommer han også ind på regeringens forslag til en ny Afrika-strategi og EU's aktuelle indsatser. Forstår vi egentlig, hvor stor en udfordring, der er tale om?

Tirsdag d. 7. maj 2024 vil Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker i Dansk Institut for Internationale Studier, give os et indblik i dette emne. Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, vil moderere samtalen

Arrangementet er en del af en længere samtalerække, hvor professor Ole Wæver har lavet oplæg om fredsslutning i krigen i Ukraine; tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen og professor Marlene Wind om en ny europapolitisk aftale; politiker Christian Friis Bach om EU og det globale syd; Friis Arne Petersen om Europa og Kina; forhenværende EU-kommissær og minister Connie Hedegaard om krig og klima samt professor Sune Haugbølle om Israel/Palæstina-konflikten.

Det praktiske
Tid: Tirsdag d. 7. maj 2024 kl. 17.00-19.00

Sted: Johan Borups Højskole

Tilmelding senest tirsdag d. 7. maj 2024 kl. 15.00

Det er gratis at tilmelde sig arrangementet. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Samtalen er en del af en længere samtalerække med udgangspunkt i Ruslands krig mod Ukraine. Formålet er at lede efter veje til en fred, der er til at leve med, nu også omkring Israel og Palæstina. Samtalerne har ført til en erkendelse af, at krigene er tæt forbundet til talrige globale temaer og institutioner. Det er blevet tydeligt, at stabile svar kræver, at EU tager et grundlæggende globalt ansvar. Det drejer sig både om overførsler af ressourcer, men også om at forsvare og udvikle det globale samarbejde og dets institutioner

Samtalen foregår under Chatham House-regler. Det gør den, da det komplekse, politisk følsomme og nye kræver, at vi undersøger og taler sammen - frem for at råbe og tale konflikter op. Vi lægger vægt på samtaleformen og en åben, undersøgende diskussion. Her får man viden, refleksion, undersøgelse og usikkerhed - og man må derfor ikke citere fra samtalen

Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers
Vis kort
Tolkiens Østjylland
7 Maj Foredrag

Tolkiens Østjylland

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 19.30-21.30.
Rønde Højskole og Efterskole, Skolevej 2, Rønde
Opdag Tolkiens forbindelse til Jyllands mytologi! Gratis aften med Casper Clemmensen på Rønde Højskole..

Rønde Højskole inviterer til en aften i mytologiens og fantasys tegn, når vi får besøg af den spændende formidler og historiker Casper Clemmensen, der vil fortælle om, hvordan forfatteren J.R. R. Tolkien studerende den jyske historie, som inspirerede ham til succesbøgerne "Hobbitten" og "Ringenes Herre".

Kom og hør om de lokale forbindelser til Tolkiens univers, og tag del i samtalen om, hvad mytologi og fantasy kan fortælle os i dag. Efter oplægget inviterer højskolen til kaffe, kage og samtale mellem højskoleelever og gæster.

Sted: Foredragssalen på Rønde Højskole

Pris: Gratis, men af hensyn til forplejning kræves der tilmelding: Tilmeld dig her
Vis kort
Krogerup Café: Herlige Svend & Anders Haahr
7 Maj Foredrag

Krogerup Café: Herlige Svend & Anders Haahr

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 19:30.
Pris: Entré: 75 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, Humlebæk
Denne aften i maj gæster Sebastian og Anders sammen Krogerup til et fællesforedrag om den moderne mand..

Sebastian Lynggaard opererer til daglig under Instagram-aliasset "Herlige Svend", hvor han siden 2019 har postet memes med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Lige indtil han en dag lavede et post om #metoo, og indbakken blev fyldt med vrede beskeder fra følgere, der gik ud fra, at han var kvinde. Da han stod frem som mand, fik han at vide, at han skulle skamme sig, for han var i gang med at forråde sit eget køn.

Anders Haahr er journalist, tenniskommentator og debattør og skriver for bl.a. Zetland og Information, hvor han diskuterer samfundstendenser og kønsroller. Det har bl.a. også ført til flere bogudgivelser som "Mandens byrde" og "En fandens mand", og også i foredrag zoomer Anders ind på "den moderne mand", og hvilke begrænsninger og muligheder han har.

Denne aften i maj gæster Sebastian og Anders sammen Krogerup til et fællesforedrag om den moderne mand, om sure beskeder i indbakken, der kun er toppen af et isbjerg af problemer, om at være en hvid og heteroseksuel mand i en feministisk tidsalder - og om at føle sig truet af #metoo, men på samme tid se kampagnen som en gevinst.

Krogerup Café er vores bud på snakke, foredrag og debatter om nogle af tidens vigtigste emner med nogle af tidens vigtigste stemmer. Vores caféaftener er åbne for alle, men du skal tilmelde dig de enkelte arrangementer på vores hjemmeside. Klik på det enkelte arrangement i vores kalender og find link til tilmeldingssiden. Billetprisen er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år. Der betales via MobilePay i døren. Kaffe/te og kage er inkluderet
Vis kort
Besøg Nørgaards Højskole
30 Apr Andet

Besøg Nørgaards Højskole

Tirsdag den 30. april til tirsdag den 7. maj 2024, kl. 09:00.
Pris: Fri entré
Nørgaards Højskole, Vestre Ringvej 9, Bjerringbro
Kom og få en fornemmelse af den særlige Nørgaards-stemning, se vores fremragende faciliteter og mød vores elever..

Vi er yderst fleksible og vil imødekomme dig bedst muligt for at lave en aftale om et besøg.

En rundvisning på Nørgaards Højskole tager en lille times tid, og du vil blive vist rundt af enten Jan, vores PR-mand, én af vores lærere eller evt. et par af vores nuværende elever, alt efter ønsker og muligheder.

Kontakt os og aftal nærmere på:
Mail: jan@nrgaard.dk eller telefon: 8668 2300

Vi glæder os til at vise dig vores livlige højskole
Vis kort
Koncert med De 3 Kongelige Sopraner i Koncertsalen Højskolen Marielyst
9 Maj Klassisk

Koncert med De 3 Kongelige Sopraner i Koncertsalen Højskolen Marielyst

Torsdag den 9. maj 2024, 19:30 - 21:00.
Pris: Entré: DK75 - DK125
Hjemmeside: Se hjemmeside
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse
Oplev De 3 Kongelige Sopraner, Charlotte, Karen og Pernille, når de med stor indlevelse og et glimt i øjet giver koncert..

De tre sopraner bedre kendt som Charlotte Meldgaard, Karen Dinitzen og Pernille Bruun er garant for et sandt musikalsk festfyrværkeri. Hér får du smægtende opera-arier, populære operettetoner, hitsene fra musicalens verden og perler fra den nordiske sangskat.

Alle har de deres gang på Det Kongelige Teater, hvor de hver især udfylder vigtige pladser i det berømmede Operakor.

Debuterede i 2003
De 3 Kongelige Sopraner debuterede sammen i sommeren 2003 i Tivoli. Siden har de opbygget et imponerende show, som de med stor succes turnerer rundt med overalt i landet. Det omfangsrige repertoire spænder lige fra Wagners prangende Valkyrieridt og klassikeren over dem alle O mio babbino caro til den evigt unge Viljalied samt Carmens uimodståelige Habanera. Undervejs runder de tre sangere også de udødelige amerikanske evergreens og Normann Andersens Musens Sang.

Alt sammen tilsat den nødvendige dosis drama og med en sjældent set indlevelse og energi - for ikke at glemme det uundværlige glimt i øjet.

Billetter
Billetter koster 125 kr. + gebyr. Er du medlem af Skolekredsen, får du billetten til 75 kr. + gebyr. Du kan købe max 2 billetter pr. medlemskab. Husk at indtaste dit medlemsnummer, FØR du vælger antal billetter - ellers fratrækkes rabatten ikke.

KØB BILLET
Vis kort
Andreas Refsgaard - AI i kunstpraksis
9 Maj Foredrag

Andreas Refsgaard - AI i kunstpraksis

Torsdag den 9. maj 2024, kl. 13-14.30.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Engelsholm Højskole, Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
Andreas Refsgaard skaber kunstværker, mærkelige musikinstrumenter og interaktive produkter med algoritmer og kunstig intelligens..

Hans foredrag vil vise sjove, provokerende og tankevækkende eksempler på, hvordan disse teknikker giver mulighed helt nye kreative udfoldelser. Refsgaard viser AI's potentiale til at revolutionere kreative processer og interaktive oplevelser og hvordan man kan han bruge maskinlæring til at skabe unikke kunstværker og interaktive installationer, der udfordrer traditionelle opfattelser af kunst og teknologi
Vis kort
Åbent hus på Uldum Højskole
9 Maj Andet

Åbent hus på Uldum Højskole

Torsdag den 9. maj 2024, kl. 13:00-15.00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Uldum Højskole, Højskolebakken 11, Uldum
Så er der igen mulighed for at få en lille smagsprøve på det fantastiske højskoleliv. Det er gratis og åbent for alle, der vil høre mere om højskolelivet og se det på nærmeste hold. Du er velkommen til at tage din mor, far, kæreste, ven eller søskende med..

Vores åbent hus består af en rundvisning, der varer cirka en time. Herefter er der mulighed for at få en kop kaffe og snakke med nogle af vores nuværende elever eller høre om vore tur til Kenya i Afrika
Vis kort
Atletik for masters

Atletik for masters

Lørdag den 11. maj 2024, kl. 09.30-11.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Vejle Idrætsefterskole, Ørnebjergvej 28, Vejle
Masters atletik er alletiders for dig, som er til fysiske udfordringer, selvom du har rundet de 30 og måske er endnu ældre..

Der er fuldt øvelsesprogram med alle de øvelser, du sikkert kender, eksempelvis: Højde, længde, spyd, kuglestød, diskos, 100m, 800m, hækkeløb og maratonløb.

Der er holdkampe med fuldt øvelsesprogram, ligesom du kan komme med i både femkamp, syvkamp (for kvinder) samt tikamp (for mænd).

Der er mange atletikstævner hvert år, hvor vi frit kan deltage, når vi er medlem af Vejle IF som masters atlet.

Der er også mesterskaber, hvor du møder dine jævnaldrende i aldersgrupper med femårs intervaller.

Yngste aldersgruppe er 30 år, og der er ikke nogen aldersgruppe opefter, så du kan fint være med selvom du er fyldt 70 eller 80.

Masters atletik giver både mulighed for at komme i en alsidig god fysisk form, ligesom der er væsentlig værdier ved de fælles oplevelser ved atletik stævnerne og træningen.

TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING

Arrangeret af Vejle Idrætsforening
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.