Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 38 events i Region Sjælland fra/efter 28. mar. 2024

Søndagssalon med forfatter Erling Jepsen på Højskolen Marielyst
2 Jun Andet

Søndagssalon med forfatter Erling Jepsen på Højskolen Marielyst

Søndag den 2. juni 2024, 14:00 - 16:00.
Pris: Entré: DK75 - DK125
Hjemmeside: Se hjemmeside
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse
Mød forfatter Erling Jepsen, når han i forbindelse med sit refugiumophold på højskolen fortæller om sin passion..

Erling Jepsen er bedst kendt for sit forfatterskab, som bl.a. tæller romanerne Kunsten at græde i kor og Erna i krig, som begge er filmatiserede. Han debuterede i 1977 som dramatiker, og som autodidakt forfatter i 1999 med romanen Ingen grund til overdramatisering. Han slog for alvor igennem som forfatter med Kunsten at græde i kor som udkom i 2002.

Erling er i disse dage på et to ugers refugieophold på højskolen. Du kan møde ham i søndagssalonen på højskolens lille scene i spisestuen. Her deltager han i en samtale med en af forstanderne, hvor han fortæller om sit liv og tilværelsen som forfatter. Der bliver rig mulighed for dialog undervejs.

Kl. 14.00 serveres nybagte boller med pålæg, kaffe/te samt højskolens lækre hjemmelavede lagkage. Selve salonen starter kl. 14.30.

Billetter
Billetter koster 125 kr. + gebyr inklusive kaffe/te, boller og kage. Er du medlem af Skolekredsen, får du billetten til 75 kr. + gebyr. Du kan købe max 2 billetter pr. medlemskab. Husk at indtaste dit medlemsnummer, FØR du vælger antal billetter - ellers fratrækkes rabatten ikke. Der er et begrænset antal billetter til dette arrangement, da det foregår i intime omgivelser i spisestuen.

KØB BILLET
Vis kort
Folkekøkken & Foredrag: Jørgen de Mylius
3 Jun Foredrag

Folkekøkken & Foredrag: Jørgen de Mylius

Mandag den 3. juni 2024, 18:00-21:30.
Pris: Entré: 150 / 300
Hjemmeside: Se hjemmeside
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse
Hør Jørgen de Mylius fortælle om sit imponerende virke igennem 60 år og om, hvordan musikken i den grad har har beriget hans liv..

Det er efterhånden over 60 år siden, at Jørgen de Mylius sparkede døren ind hos DR og fik popmusik ud i æteren. I foredraget "Tak for al musikken" kigger han tilbage på en lang karriere og viser billeder undervejs. Her er fortællinger om starten på DR med programmer som Efter skoletid og Top20, hvor popmusikken var så ildeset, at Jørgen de Mylius i en periode selv købte plader, som DR ikke ville have i deres arkiv, fordi de ikke mente det var noget for den danske befolkning.

Beretninger fra Melodi Grand Prix

Aftenen byder naturligvis også på beretninger fra tiden på TV, hvor Jørgen de Mylius har spillet en stor rolle både på skærmen og som tilrettelægger af utallige programmer. "Mylle" fortæller bl.a. anekdoter fra Melodi Grand Prix, hvor han i 1978 fik værtsdebut og efterfølgende medvirkede som vært og tilrettelægger af 11 danske Melodi Grand Prix'er (og 21 gange deltog som kommentator ved Eurovision). Der bliver også røverhistorier om programmer som Eldorado, Superchancen, Hit med sangen m.fl.

Fra Beatles til Schwarzenegger

Med et mangeårigt journalistisk virke med særlig fokus på populærmusikken, har Jørgen de Mylius mødt et væld af danske kunstnere og udenlandske superstjerner som Beatles, Rolling Stones, Julio Iglesias, Tom Jones og Cliff Richard samt en del af Hollywoods største stjerner som bl.a. Kevin Costner, Walther Matthau og Arnold Schwarzenegger. Måske falder der også en anekdote (eller fem) af fra nogle af disse møder.

Med Jørgen de Mylius imponerende virke igennem 60 år venter der publikum masser af spændende historier, hvor han fortæller om, hvordan musikken i den grad har har beriget hans liv, og hvilken betydning den har haft, og dermed gjort Mylius til den, han er. De over 60 professionelle år startede lige så forunderligt som forløbet har været. Inde i varmen det ene øjeblik, ude i kulden det næste. Men altid med en tro på, at der var nogen, der ville have udbytte af det, Jørgen de Mylius lavede.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med LOF Lolland Falster.

Billetter

Spisningen til Folkekøkken & Foredrag foregår på Højskolen Marielyst kl. 18.00 og foredraget kl. 19.30. Deadline for billetkøb med spisning er kl. 12.00 på dagen. Vær opmærksom på, at spisningen foregår i bedste folkekøkkenstil, hvor man sidder til bords med andre
Vis kort
Folkemødet i Odsherred
8 Jun Andet

Folkemødet i Odsherred

Lørdag den 8. juni 2024, kl. 09-16.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, Vig
8. juni 2024. Demokrati-festival fyldt med udviklende debat, sjove aktiviteter og nære samtaler. Folkemødet i Odsherred er for alle Odsherreds borgere og fritidsborgere - store som små..

Læs mere og hold øje med programmet på:
https://fmo.odsherred.dk
Vis kort
Pia Lauritzen: Hvordan blev vi spørgende dyr
12 Jun Foredrag

Pia Lauritzen: Hvordan blev vi spørgende dyr

Onsdag den 12. juni 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, Roskilde
Hvem stillede verdens første spørgsmål? Og hvad betyder det for os i dag? I dette foredrag undersøger vi menneskets spørgende væsen sammen med filosof, forfatter og entreprenør, Pia Lauritzen, som det essentielle karakteristika, der adskiller os fra dyr..

I dette foredrag undersøger vi menneskets spørgende væsen sammen med filosof, forfatter og entreprenør, Pia Lauritzen, som det essentielle karakteristika, der adskiller os fra dyr, guder og maskiner. Grundlæggende menneskelige fænomener som overraskelse og tvivl, uvidenhed og nysgerrighed-som alle er udtryk for en spørgende indstilling til verden-kan meget vel være grunden til at mennesket udviklede sprog. Men de forskellige måder, hvorpå mennesker, der lever i forskellige sprogkulturer forstår og bruger spørgsmål, afspejler og forstærker afgørende kulturelle forskelle. Lær, hvordan spørgsmål former vores tankegang og adfærd - fra Adam og Eva til i dag
Vis kort
Virtuel rundvisning på Gerlev Idrætshøjskole
30 Apr Online event

Virtuel rundvisning på Gerlev Idrætshøjskole

Tirsdag den 30. april til tirsdag den 25. juni 2024, 16.00 - 17.00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Online event,
, Slagelse
Kom på virtuel rundvisning på Gerlev Idrætshøjskole. Vælg mellem datoerne tirsdag d. 30. april, tirsdag d. 28. maj og tirsdag d. 25. juni. Alle dage kl. 16.00-17.00..

Mød en tidligere elev, der nu er ansat som Crew på Gerlev. Hun kan både fortælle om, hvordan det er et være elev, hvordan du kan sammensætte dit ophold, hvad du kan få ud af et højskoleophold og meget mere. Derudover vil hun give en rundvisning i Gerlevs mange forskellige faciliteter, og der vil være mulighed for at stille alle de spørgsmål, du skulle have på hjerte.

Så hvis du gerne vil vide mere om Gerlev, overvejer et ophold, eller allerede har tilmeldt dig, er du meget velkommen til at deltage i en af vores virtuelle rundvisninger.

PROGRAM:
16.00-16.10: Velkomst
16.10-16.40: Rundvisning på Gerlev
16.40-17.00: Oplæg om livet på Gerlev og spørgsmål

DET KAN DU BLIVE KLOGERE PÅ:
Hvordan det er at være elev på Gerlev
Hvordan et ophold er sammensat ift. skema, fag etc.
Praktiske forhold som værelser, tøjvask, roomies etc.
Gerlevs historie og værdier

OBS. Deltagelse kræver tilmelding. Du vil modtage et link til Zoom på mail senest en time inden arrangementet. Tilmeld dig på www.gerlev.dk/rundvisning.

Hvis du har praktiske spørgsmål eller spørgsmål, der er mere personlige, er du også meget velkommen til at kontakte Gerlevs kontor på gerlev@gerlev.dk eller 58 58 40 65.

Hvis du gerne vil på en fysisk rundvisning på Gerlev med en af vores tidligere elever, er det også muligt. Kontakt kontoret og aftal nærmere
Vis kort
Aktivt seniorliv - Træning og nysgerrighed

Aktivt seniorliv - Træning og nysgerrighed

Søndag den 23. til lørdag den 29. juni 2024, 13:30-10:00.
Pris: Entré: Fra 3.500 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gerlev Idrætshøjskole, Skælskør Landevej 28, Slagelse
Få fire dage fyldt med bevægelse, træning og livsglæde på Gerlev Idrætshøjskole. Der er lagt op til en livsbekræftende og eftertænksom oplevelse. Som medlem af Ældre Sagen får du 20% rabat på højskoleopholdet..

OPHOLDET INKLUDERER
  • Fire dages ophold på Danmarks ældste idrætshøjskole, placeret i naturskønne omgivelser
  • Bevægelse, træning, livsglæde, socialt samvær samt foredrag om kunsten af leve et aktivt seniorliv
  • Enkelt- eller dobbeltværelser placeret i stueplan
  • Seks måltider om dagen bestående af grøn og varieret kost med mulighed for vegetarisk eller vegansk menu


TRÆNING OG NYSGERRIGHED
Vi begynder dagen med en morgensamling, hvor vi synger en sang fra højskolesangbogen, efterfulgt af et spændende oplæg.

Formiddagens faste program er med Finn Bygballe - en af Danmarks mest anerkendte gymnastikpædagoger gennem de seneste 40 år, som sætter gang i både krop og tanker.

Køkkenet anretter en sund og velsmagende mad, inden eftermiddagens program fortsætter med eksempelvis besøg i Gerlev Legepark, træning i varmtvandsbassin, kor og sang, kunstnerbesøg eller en tur til en af Vestsjællands seværdigheder.

Efter aftensmaden sætter vi gang i tanker om krop og kultur - og ikke mindst kunsten at leve et aktivt seniorliv.

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER
Morgensamling, kor, yoga, Alexanderteknik, senior-CrossFit, besøg i Gerlev Legepark, træning i varmtvandsbassin, faldforebyggelses- og balancetræning, kunstnerbesøg og ture til lokale seværdigheder.

SPECIALTRÆNING
Der er hver dag et modul med specialtræning for seniorer, hvor der arbejdes med: balancetræning, faldforebyggelse, Alexanderteknik og senior-crossfit. Der er også mulighed for at prøve en række "klassiske" gerlev discipliner f.eks. Boldspil, yoga, Gerlev-Cricket, Gamle lege - og meget andet.

ANDRE DATOER
Se hele udvalget af korte kurser for seniorer på Gerlev Idrætshøjskole på www.gerlev.dk
Vis kort
SommerGospel 1

SommerGospel 1

Søndag den 30. juni til lørdag den 6. juli 2024, 13.30 - 10.00.
Pris: Entré: Fra 3.725 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gerlev Idrætshøjskole, Skælskør Landevej 28, Slagelse
SommerGospel på Gerlev er et højskolekursus med sang for alle, som har lyst til at prøve kræfter med den livsbekræftende gospelmusik..

Der er gospel til alle - lige fra nybegyndere til erfarne korsangere, gospeldirigenter, solister, musikere og nodeanalfabeter. Eneste forudsætning for deltagelse er lysten til at være med.

VÆLG EN WORKSHOP
På SommerGospel kan du vælge mellem 15 forskellige workshops. Har du lyst til at synge i gospelkor, synge solo - eller prøve kræfter med sangteknik? Du kan også fordybe dig i din stemmes kraft i "Kraftværk" og afslutte hver eftermiddag med "Gospelkor A capella". Mulighederne er mange. Det kan faktisk være svært at vælge.

SÅDAN GÅR DAGEN
Hver morgen begynder med fælles morgensamling, hvor vi synger en sang fra Højskolesangbogen eller en gospelsang. Senere på formiddagen samles vi igen allesammen i det store fælleskor. I løbet a dagen har du tre valgfrie workshops - en om formiddagen og to om eftermiddagen. Aftenerne byder på lærerkoncert, GospelGudstjeneste, open mic, højskoleaften og festaften.

LÆS MERE
www.gerlev.dk/kortkursus/sommergospel-1

Vi håber at se dig!
Vis kort
SommerGospel 2

SommerGospel 2

Søndag den 7. til lørdag den 13. juli 2024, 13.30 - 10.00.
Pris: Entré: Fra 3.725 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gerlev Idrætshøjskole, Skælskør Landevej 28, Slagelse
SommerGospel på Gerlev er et højskolekursus med sang for alle, som har lyst til at prøve kræfter med den livsbekræftende gospelmusik..

Der er gospel til alle - lige fra nybegyndere til erfarne korsangere, gospeldirigenter, solister, musikere og nodeanalfabeter. Eneste forudsætning for deltagelse er lysten til at være med.

VÆLG EN WORKSHOP
På SommerGospel kan du vælge mellem 15 forskellige workshops. Har du lyst til at synge i gospelkor, synge solo - eller prøve kræfter med sangteknik? Du kan også fordybe dig i din stemmes kraft i "Kraftværk" og afslutte hver eftermiddag med "Gospelkor A capella". Mulighederne er mange. Det kan faktisk være svært at vælge.

SÅDAN GÅR DAGEN
Hver morgen begynder med fælles morgensamling, hvor vi synger en sang fra Højskolesangbogen eller en gospelsang. Senere på formiddagen samles vi igen allesammen i det store fælleskor. I løbet a dagen har du tre valgfrie workshops - en om formiddagen og to om eftermiddagen. Aftenerne byder på lærerkoncert, GospelGudstjeneste, open mic, højskoleaften og festaften.

LÆS MERE
www.gerlev.dk/kortkursus/sommergospel-2/

Vi håber at se dig!
Vis kort
Familiehøjskole (Udsolgt)

Familiehøjskole (Udsolgt)

Søndag den 14. til lørdag den 20. juli 2024, 16.00 - 10.00.
Pris: Entré: Voksen: 5.175, Barn 12-17 år: 3.875, Barn 4-11 år: 3.175
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gerlev Idrætshøjskole, Skælskør Landevej 28, Slagelse
Træd med ind i en eventyrlig fortælling på Gerlevs familiehøjskole. Vi skaber et fællesskab, hvor der er plads til alle - med et hav af sjove og udfordrende aktiviteter, for både børn og voksne..

OBS. I år blev Familiehøjskolen udsolgt på under en time, men I kan stadig nå med på vores anden sommerhøjskole for familier - Familieidræt Læs mere her.

PÅ EVENTYR I RUMMET!
På årets Familiehøjskole træder vi sammen ind i en eventyrlig fortælling.

Tvillingerne Mars og TWIXie og deres hund Pluto har vundet en RUMREJSE i en konkurrence i det lokale supermarked. De må tage ca. 170 venner med, og de har besluttet at invitere dig og din familie med på en spændende tur ud i rummet.

Desværre har den berømte livsstilsekspert og indretningsarkitekt Robin Room samtidig fået en forfærdelig ide om, at han vil indrette rummet på en helt ny måde og lave et realityprogram ud af det. Der er brug alle gode kræfter for at undgå, at Robin Room laver hele rummet om.

Når I ankommer, bliver I med det samme hvirvlet ind i fortællingen, som udfolder sig i teater og aktiviteter henover hele ugen.

HVAD VENTER JER:
  • Sjove og udfordrende aktiviteter for alle aldre.
  • Leg og bevægelse, der skaber nye venskaber og giver masser (familie)nærvær.
  • Inspirerende undervisere for både børn og voksne.
  • Femstjernet aktivitetsprogram og fuld forplejning fra Gerlevs grønne køkken.
  • Fantastiske faciliteter midt i smuk natur.


FOR HVEM:
Alle familiemedlemmer er velkomne! Uanset om I er en lille familie eller en stor flok, vil I opleve glæden ved at træde ind i en eventyrlig fortælling sammen.

Børn kan deltage i programmet fra 4 år og op.

TILMELDING OG MERE INFO:
Gå til hjemmeside
Vis kort
Seniorfestivalen 2024. 24. juli - 25. juli 2024
25 Jul Andet/Ukendt

Seniorfestivalen 2024. 24. juli - 25. juli 2024

Torsdag den 25. juli 2024, kl. 10.
Pris: Entré: 45-805 kr Køb/bestil billet
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse
Festivalen for de rigtigt voksne. Anne Dorte Michelsen, Ivan Pedersen + mange, mange flere! Kom med til et brag af en festival, når vi omdanner højskolens park til den hyggeligste festivalplads..

Danmarks eneste festival for seniorer byder på knapt 50 arrangementer med alt fra store og intime koncerter, talks, foredrag, debatter og dans fra morgen til aften fordelt på fire scener ude og inde. Glæd dig til Anne Dorte Michelsen, Ivan Pedersen & Danmarks Næstbedste Trio, Jesper Lohmann, Young Flowers, Kaya Brüel & Ole Kibsgaard, Back to Back samt Paul Banks & Jakob Dinesen for bare at nævne nogle få!

Husk egen festivalstol.

Hunde ikke tilladt.

Parkeringsmuligheder på Lupinparken v/Lupinvej - shuttlebus tur/retur

Læs mere om

Seniorfestivalen på seniorfestivalen.dk

Arrangør: Højskolen Marielyst
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.