Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Viser 37-48 ud af 959 resultater
16
Okt
Se på kort

Adelsmand og -frue for en dag

Onsdag i efterårsferien kan du lave din egen ridderkappe eller brusende skørt og lege adelsmand eller -frue for en dag, når Herningsholm Museum slår dørene op til ridderkappeværksted på den gamle herregård.

Onsdag i efterårsferien kan du lave din egen ridderkappe eller brusende skørt og lege adelsmand eller -frue for en dag, når Herningsholm Museum slår dørene op til ridderkappeværksted på den gamle herregård.
Vi dekorerer og pynter kapperne med historiske våbenskjold i Herningsholms gamle og flotte riddersal.

Når din ridderkappe eller skørt er færdig, afholder vi kl. 12.15 kæphestevæddeløb i parken omkring Herningsholm. Der er naturligvis præmie til vinderen.

OBS! Tilmelding sker via Herning Idrætsråd. Husk kontanter eller Mobilepay, da museet desværre ikke modtager Dankort

Læs mere
Læs mere
Herningsholm Museum, Museum Midtjylland
Herregårdsparken 1, Herning
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 11-12.30.
Link til arrangør
16
Okt
Se på kort

Maskindag og båndworkshop for børn

Onsdag den 16. oktober slår vi dørene op for en spændende maskindag på Tekstilmuseet.

Onsdag den 16. oktober slår vi dørene op for en spændende maskindag på Tekstilmuseet.
Kom ind og oplev de store maskiner der blev anvendt i tekstilindustrien og mød museets frivillige, der alle har kendskab til denne industri. Der er mulighed for at se en strømpe blive til, se vores strikkemaskiner i brug og møde vores syersker. Samtidig kører vi en løbende workshop inde i museets undervisningslokale hvor børnene kan komme til at arbejde med bånd i alle regnbuens farver. Workshoppen kan man gå til og fra. Der er ikke et bestemt program for deltagelse.

Tag børnene eller børnebørnene med ind til en spændende eftermiddag på Tekstilmuseet!

Generelt
Tekstilmuseet slår i efterårsferien dørene op for en række spændende og lærerige workshops hvor børn sammen med deres forældre eller bedsteforældre kan prøve kræfter med gamle teknikker. Alle dage fra tirsdag til fredag holder vi workshop over en række forskellige temaer.

Tirsdag d. 15. oktober: Kniplinger (kl. 13.00-15.00)

Onsdag d. 16. oktober: Maskindag og Båndworkshop (kl. 11.00-15.30 - workshop man går til og fra)

Torsdag d. 17. oktober: Broderiworkshop (kl. 13.00-15.00)

Fredag d. 18. oktober: Workshop om vævning (kl. 11.00-15.00)

Kodeordet for efterårets børne-workshops er kreativ samskabelse. Dette foregår gennem gamle håndværksteknikker, hvor børnene skal udfolde deres kreativitet og præsentere deres værker, som de efterfølgende får med hjem. Vi vil ved flere workshops gå i museets kasser og betragte de gamle genstande og derved få et historisk perspektiv ind i den kreative tankestrøm.

Workshoppene afvikles i samarbejde med museets dygtige frivillige, der har indgående kendskab og indsigt i gamle håndværk samt tekstilindustrien.

For børn mellem 6-11 år

Læs mere
Læs mere
Tekstilmuseet, Museum Midtjylland
Vestergade 20, Herning
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 11-15.30.
Link til arrangør
16
Okt
Se på kort
Andre
Børn

Høstmarked på Abelines Gaard

Abelines Gaard byder indenfor til høstmarked den 13. til den 16. oktober 2019 på den gamle strandfogedgård. Mens efteråret gør sit indtog udenfor, vil hyggen være i højsæde indenfor på Abelines Gaard, hvor årets høstmarked bliver afholdt!

Abelines Gaard byder indenfor til høstmarked den 13. til den 16. oktober 2019 på den gamle strandfogedgård. Mens efteråret gør sit indtog udenfor, vil hyggen være i højsæde indenfor på Abelines Gaard, hvor årets høstmarked bliver afholdt!
Glæd jer til at opleve Abelines gamle gård på en anderledes måde, når boder, dufte og gamle håndværk tager imod jer.

I kan blandt andet glæde Jer til at duften af nybagte æbleskiver, byder jer ind i de gamle stuer, hvor I kan opleve Stadil/Vedersø Haveselskabs store udvalg af syltning, se håndarbejde - og selvfølgelig gå på opdagelse på den gamle gård, og i den hyggelige museumsbutik!

Masser at opleve for de mindste

Hver dag til høstmarkedet på Abelines Gaard er der noget at opleve for familiens mindste! De kan prøve at lave deres eget "uldfår" eller måske prøve kræfter med gårdens smørkærner, og opleve hvordan fløden bliver til smør!

Til høstmarkedet kan I hver dag opleve

Kl. 11-16: Nybagte æbleskiver

Kl. 11.30: Rundvisning (DK)

Kl. 12.00: Rundvisning (ENG)

Kl. 11-17: Pileflet

Gratis aktiviteter for børn

Kl. 13-16: Lav dit eget uldfår eller filt din egen høstblomst

Kl. 13-16: Lad ungerne prøve at kærne smør

Praktisk information

Dato: 13. 16. oktober fra kl. 11-17

Sted: Abelines Gaard, Sdr. Klitvej 87, Haurvig, 6960 Hvide Sande

Pris: gratis når entréen er betalt

Entré: voksne: 50 kr. Børn og unge under 18 år har gratis entre, ifølge med en voksen

Læs mere
Læs mere
Abelines Gaard - afdeling af Ringkøbing-Skjern Museum
Sønder Klitvej 87, Haurvig, Hvide Sande
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 11-17.
16
Okt
Se på kort
Viden
Børn

Redningsøvelse som i gamle dage

Hver onsdag åbner Abelines Gaard, den gamle redningsstation. Her kan hele familien blive reddet i land som i gamle dage med svævebanen fra redningsstationen.

Hver onsdag åbner Abelines Gaard, den gamle redningsstation. Her kan hele familien blive reddet i land som i gamle dage med svævebanen fra redningsstationen.
Stormen slår mod skibets kant, regnen siler ned, og kaptajnen gør alt hvad han kan for at holde skibet væk fra havets grund - men der er intet at gøre, skibet er stødt på grund! Regnen pisker ned på de skibbrudne, bølgerne er i oprør - de er overladt til deres skæbne

Inde på land er en samling mænd i gang med at gøre klar, der er blevet telefoneret besked til strandfogedgården: et skib er stødt på grund! Alle mand gør klar, linen bliver skudt ud - og en efter en, får de reddet hele skibets besætning i land!

Ved Abelines Gaard ligger der en redningsstation, den blev i gamle dage brugt til redningsøvelser, hvor lokale redningsfolk øvede sig til redningerne på havet. Ved at fæstne et reb i det strandede skibs mast, der på land var fastgjort til en skråbuk, kunne man fire en stol ud til skibet. Her kunne en af de strandede sømænd sætte sig i stolen og så kunne redningsholdet på land trække ham ind: én efter én! Museumsvært på Abelines Gaard, Lasse Justesen, fortæller at man altid afholdt redningsøvelser, ved de danske redningsstationer: Fire gange om året mødte det lokale redningslaug op og testede deres færdigheder, så de vidste præcis hvad de skulle, når en stranding indtraf. Der skulle holdes styr på en masse tov, der alt sammen skulle sættes korrekt sammen!

Når der afholdes redningsøvelse, ved Abelines Gaard hjælper vi hinanden med at sætte rebene op, så vi sammen kan redde store og små, modige matroser i land

Læs mere
Læs mere
Abelines Gaard - afdeling af Ringkøbing-Skjern Museum
Sønder Klitvej 87, Haurvig, Hvide Sande
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 13.
16
Okt
Se på kort
Andre
Børn

Vi kribler og krabler - nu med ansigtsmaling

Besøg vores dygtige ansigts-malere og bliv forvandlet til den smukkeste sommerfugl - eller noget helt andet!

Besøg vores dygtige ansigts-malere og bliv forvandlet til den smukkeste sommerfugl - eller noget helt andet!
Hele efterårsferien kribler og krabler det på Biblioteket. I dag får vi besøg af dygtige ansigts-malere, der forvandler børnene til de smukkeste sommerfugle eller de farligste kryb. Det er helt gratis og alle er velkomne mellem kl. 13 og kl. 15.

Krible-krable
På Herning Bibliotekerne står efterårsferien i krible-krable-dyrenes tegn med aktiviteter for børn i alle aldre.
Kom og farvelæg dit yndlingsinsekt og få det med hjem i en fin ramme, bliv malet i ansigtet som en edderkop eller hold en levende slange - hvis du altså tør!

Se alle aktiviteterne i uge 42 her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 13.
16
Okt
Se på kort

Foreningstorv: Hjertestarterdagen

Lær om livreddende førstehjælp på Biblioteket i Herning.

Lær om livreddende førstehjælp på Biblioteket i Herning.
Tag hele familien med på biblioteket i efterårsferien og lær, hvordan man yder livreddende førstehjælp. Den 16. oktober kl. 14.00 - 16.00 står førstehjælpsinstruktør Bodil Markmøller fra Dansk Folke-hjælp klar til at demonstrere hjertemassage og kunstigt åndedræt og vise, hvordan man bruger en hjertestarter - der er også mulighed for selv at prøve på genoplivningsdukkerne.

Ved du, hvordan man yder livreddende førstehjælp og bruger en hjertestarter? Hvis ikke, så har du og resten af familien mulighed for at lære det den 16. oktober, hvor det er europæisk Hjertestarterdag.

Hvert år får 3.500 danskere hjertestop uden for hospital, og knap 12 pct. overlever. Hvis flere danskere kan og tør træde til med hjælp, kan flere liv reddes. Hjertestarterdagen skal derfor øge danskernes viden om livreddende førstehjælp og brug af hjertestartere.

Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden står bag Hjertestarterdagen i Danmark. Initiativet kommer fra EU-Parlamentet, og dagen markeres i alle EU-landene.

Læs mere på hjertestarterdagen.dk og restartaheart.eu

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 13.
16
Okt
Se på kort

Foreningstorv - Dansk Folkehjælp

Hør om, hvad en hjertestarter kan betyde og se, hvordan den virker.

Hør om, hvad en hjertestarter kan betyde og se, hvordan den virker.
Den årlige hjertestarterdag markeres med fremvisning og gennemgang af hjertestartere.
Det foregår ved bibliotekets egen hjertestarter nær udgangen mod Østergade.

Mød nogle af de frivillige fra Dansk Folkehjælp på dagens Foreningstorv.

Vis din forening frem
Hver torsdag i tidsrummet 16 - 18 giver Biblioteket i Herning en af kommunens foreninger mulighed for at vise sig frem for bibliotekets ca. 2000 daglige brugere.

Vi lægger arrangementet på vores hjemmeside som reklame for jeres stand, sætter skilte op på dagen og stiller gerne borde og stole til rådighed. Der er også mulighed for at vise en video uden lyd eller billeder på en ni-skærms væg bag jer som blikfang for jeres forening.
For at få det optimale ud af et foreningstorv er det en rigtig god idé at have en aktivitet med, som nysgerrige kan prøve. Det er naturligvis helt op til jer, hvordan I vil præsentere jeres forening, men erfaringen har vist, at gevinsten vil være størst, hvis I er aktivt opsøgende over for vores brugere og i formidlingen af jeres budskab.

Foreningstorvet har plads (ca. 5 kvadratmeter) i bibliotekets gadeplan. Er der tale om aktiviteter, som kræver mere plads, kan arrangementet flytte udenfor på Tinghuspladsen.

Hvis din forening gerne vil møde folk i øjenhøjde, så bestil plads på Foreningstorvet. Nærmere information og/eller tilmelding kan ske til Brian Nygaard Bruhn - email: bibbnb@herning.dk eller tlf: 25768900

Vi håber, I har tid og lyst til at være med på vores foreningstorv!

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 13.
16
Okt
Se på kort

Nattergalen - eventyrligt dukketeater på Bovbjerg Fyr

Teater Svanen er kendt på Bovbjerg Fyr. Denne onsdag gæster H.C Andersen Bovbjerg Fyr med eventyret "Nattergalen". Teater Svanen har med sine fantastiske dukker skabt en skyggespilsudgave af dette elskede eventyr.

Teater Svanen er kendt på Bovbjerg Fyr. Denne onsdag gæster H.C Andersen Bovbjerg Fyr med eventyret "Nattergalen". Teater Svanen har med sine fantastiske dukker skabt en skyggespilsudgave af dette elskede eventyr.
Den lille grå nattergal, der kan synge livgivende og få tårerne frem i alles øjne.
Men naturen og det naturlige kan ikke altid styres.
En mekanisk fugl, der synger fint, men også lyser, glimter og stråler i alverdens farver må opfindes. Den kan nemlig synge når kejseren i Kina beordrer den til det.
Hvordan skal det gå?
Kom til Bovbjerg Fyr sammen med alle over 3 år, så får du nattergalens sang.
H.C. Andersen siger: Det er nu mange år siden, men just derfor er det værd at høre historien, før man glemmer den!
Prisen er 50 kr. for voksne og 30 kr. for børn
Billetbestilling på: teaterkredsen-limfjorden.dk eller tlf.22570002

Læs mere
Læs mere
Bovbjerg Fyr
Fyrvej 27, Ferring, Lemvig
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 14.
16
Okt
Se på kort

Krea BIB Café på Brande Bibliotek: Perleplader // Fra 5 år iflg. med voksen // husk billet til børn

Perleplader -fri fantasi.

Perleplader -fri fantasi.
Perleplader er en rigtig god finmotorisk øvelse der samtidig styrker koncentrationsevne og fantasi. Ved at fokusere på former, mønstre og farver orienterer barnet dets sanser til nuet.

Begrænset plads // husk billlet til børn

Læs mere
Læs mere
Brande Bibliotek
Stationsvej 1D, Brande
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 14.
16
Okt
Se på kort

Pippi Langstrømpe

MCH musical. Hun er næsvis, som få, stærk som ingen andre har en far, som er sørøver. Pippi Langstrømpe er navnet på verdens stærkeste måske sejeste pige, som med lommen fuld af guldmønster flytter alene ind i Villa Villekulla.

MCH musical. Hun er næsvis, som få, stærk som ingen andre har en far, som er sørøver. Pippi Langstrømpe er navnet på verdens stærkeste måske sejeste pige, som med lommen fuld af guldmønster flytter alene ind i Villa Villekulla.
Sammen med aben Hr Nilsson vennerne Tommy Annika sætter hun gang i løjerne, får vendt op ned på den ellers rolige tilværelse i den lille by.

Varighed: Ca 2 timer inkl pause

Læs mere: mch.dk

Læs mere
Læs mere
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37, Herning
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 14.30.
16
Okt
Se på kort

Kom og høre om Naturkraft og gå en tur på volden

Kom og hør mere om Naturkraft og oplev, hvordan det er at gå tur på volden.

Kom og hør mere om Naturkraft og oplev, hvordan det er at gå tur på volden.
Vi tilbyder en gratis tur, der varer cirka halvanden time i alt.

Vi mødes ved Generator - Kastengevej 3 - og går ud til udkigstårnet. Turen fører os også op på den vold, der omkranser Naturkraft. Der er en fantastisk udsigt over hele arealet - og et smukt kig ud over Ringkøbing Fjord.

Undervejs fortæller vi historien om Naturkraft, og der bliver god tid til at svare på spørgsmål

Læs mere
Læs mere
Spillestedet Generator
Kastengevej 3, Ringkøbing
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 16.
Link til arrangør
16
Okt
Se på kort

Strikkecafé

Kom og hyg dig med andre strikkere og bliv inspireret.

Kom og hyg dig med andre strikkere og bliv inspireret.
Er du vild med at strikke, og vil du gerne dele din hobby med andre? Så kom og vær med i strikkecaféen på Biblioteket i Herning. Tilbring et par timer i godt selskab med dit strikketøj, og lad dig inspirere af de øvrige deltagere og nye strikkebøger.
Alle med interesse for strik (og hækling) er velkomne. Du skal ikke tilmelde dig, men bare slå dig ned med dit eget strikketøj.
Der er ikke en instruktør tilstede, men alle hjælper hinanden.

Kaffe og kage kan købes i bibliotekets café, alternativt medbringes.

Strikkecaféen er åben onsdag i lige uger fra kl. 16-18

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Onsdag den 16. oktober 2019, kl. 16.

Mere inspiration


En tidslomme for hele familien

På Hjerl Hede kan du gå på opdagelse i gamle huse, køre med damptog, klappe søde dyr og meget meget mere

Museumsdirektør mellem tradition og fornyelse

Kunst er nærmest en trosforestilling. Jeg er vokset op med det. Mød Anders Gaardboe Jensen, direktør for Holstebro Kunstmuseum.

Kom tæt på katastrofen

Ét af Jernkystens værste skibsforlis skete julenat for 106 år siden. Kom tæt på dramaet på Strandingsmuseum St. George.