Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Viser 13-24 ud af 861 resultater
12
Dec
Se på kort

Open Space

Du har ideerne eller projektet - vi har teknologierne.

Du har ideerne eller projektet - vi har teknologierne.
Hver tirsdag kl. 17-19 og hver torsdag kl. 14-16 er der åbent for alle i bibliotekets MakerSpace.

Du inviteres indenfor - tag din søster, søn eller kammerat med.

  • Kom forbi og lav et personligt print på din T-shirt.

  • Brug en lasercutter til spillebrikker, smykkedesign, påskepynt og meget mere.

  • Find en samarbejdspartner til spiludvikling og find sammen løsning på en fælles udfordring.

  • Design jeres eget logo og se det broderet - eller som klistermærker.

  • Samarbejd om kodning og find ud af, hvor meget du kan bruge kodning til i din dagligdag.

  • Du kommer med dine kreative projekter - biblioteket stiller udstyr og hjælp til rådighed.



Tilmelding er ikke nødvendig - du kommer bare!

Læs mere om Makerspace her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Tir. d. 13. november 2018, kl. 17.
12
Dec
Se på kort

Helle Helle

Forfatteraften.

Forfatteraften.
Helle Helle har i løbet af en årrække skabt sig et navn som en af Danmarks store forfattere. Hun formår med en saglig realisme at indfange trivialiteten i almindelige menneskers hverdag, hvilket også er en af grundene til romanernes store popularitet.
Senest er hun aktuel med romanen 'de' om et mor-datter-forhold. Det er en fortælling om sygdom, kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80'erne. Om sprog, der ikke slår til - og så alligevel gør. I foredraget fortæller Helle Helle om sit
forfatterskab med hovedvægt på romanen 'de'. Hun fortæller også om skriveprocessen - hvordan bliver en roman til, og hvorfor bliver den - heldigvis - aldrig som planlagt?

Læs mere
Læs mere
Vinderup Bibliotek
Grønningen 1, Vinderup
Tir. d. 13. november 2018, kl. 19.
12
Dec
Se på kort

Det går over - om depression

Hør om depression og det at komme igennem den, måske endda styrket.

Hør om depression og det at komme igennem den, måske endda styrket.
Hans Chr. Møller Christensen (f. 1948) har rod i landbruget. Han har haft ansvarsfulde stillinger i landbrugets følgeindustri. Samtidig har han deltaget i den offentlige debat, herunder om landbrugets betydning i samfundsøkonomien. Han værdsætter familielivet, som for ham har stor betydning for stabiliteten i et godt samfund.

Svær depression er en alvorlig sygdom. Her fortælles der om, hvordan et ganske almindeligt, velfungerende menneske med et på alle måder godt liv, en god familie, et meningsfyldt arbejde og gode sociale relationer pludselig kan blive ramt af en alvorlig depression. Der berettes om livet før og efter depressionen. Den svære tid under depressionen er åbenhjertigt og detaljeret beskrevet, og det fortælles, hvordan en depression opleves af den ramte og dennes familie. På samme måde berettes der om, hvordan det har været muligt at komme igennem en depression og endda komme styrket ud af den. Der fortælles om troen på, at en depression går over, om hvordan der er arbejdet med forebyggende foranstaltninger og troen på, at en ny depression kan undgås.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Sind Herning / Ikast-Brande

Arrangementet er gratis og man møder bare op

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Tir. d. 13. november 2018, kl. 19.
12
Dec
Se på kort

Foredrag: Vulkaner og samfund gennem tiderne (via livestream fra Aarhus Universitet)

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? To forskere sætter geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne og hvordan de har påvirket samfund - også i de nordiske lande.

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? To forskere sætter geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne og hvordan de har påvirket samfund - også i de nordiske lande.
Forelæsere: professor i geoscience Christian Tegner, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og professor i miljøhumaniora Felix Riede, Institut for Kultur og Samfund og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratis

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? I dette foredrag vil du høre tre udvalgte casestudier af netop hvordan vulkaner har påvirket samfund.

Med udgangspunkt i de seneste års forskning sætter de to forskere geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne: udbruddet af vulkanen Laacher See i Tyskland for 13.000 år siden, vulkanudbruddet på øen Santorini i Middelhavet for knap 3.600 år siden samt på en stribe sammenfaldende vulkanudbrud i det sjette århundrede af vores egen tid.

Det er ikke svært at regne ud at planter, dyr og mennesker som levede i nærheden af disse voldsomme katastrofer blev voldsomt påvirket, men meget tyder på at vulkanernes arm til tider var meget lang: evidens fra is-kerner, træringe og arkæologiske fundsteder fortæller om indvirkninger på folk og fæ langt væk fra udbruddenes epicentre. I alle tre tilfælde kan der eksempelvis trækkes tråde til ændringer i samfundene i de nordiske lande - på godt og ondt.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil tippes om kommende foredrag

Læs mere
Læs mere
Huset No7
Nørregade 7a, Herning
Tir. d. 13. november 2018, kl. 19-21.
Link til arrangør
12
Dec
Se på kort

Kærlighed Unlimited - frit efter Hosekræmmeren

Fem operasangere og et strygerensemble giver liv og musik til Blichers dramatiske historie om Cecil og Esben og deres umulige kærlighed. Arrangerede ægteskaber er hverken nyt eller fremmed, og kærlighedens svære kår findes over alt.

Fem operasangere og et strygerensemble giver liv og musik til Blichers dramatiske historie om Cecil og Esben og deres umulige kærlighed. Arrangerede ægteskaber er hverken nyt eller fremmed, og kærlighedens svære kår findes over alt.
Temaet for Kærlighed Unlimited er den smertefulde erkendelse "Den største sorg i verden her, er dog at miste den, man har kær", fra Steen Steensen Blichers novelle Hosekræmmeren.
De unge forelskede Cecil og Esben kan ikke få hinanden, fordi pigens far ikke vil anerkende deres kærlighed, og hovedpersonen Cecil ender med at blive sindssyg og dræber sin kæreste.
Forestillingen havde i 1990 urpremiere som opera med musik af Svend S. Schultz. Nu kommer operaen op, næsten som en selvfølgelighed for det operateater der hører til på heden, hvor handlingen foregår.
Blichers fortælling foregår i en tid, hvor arrangerede ægteskaber var normen, men den tid er ikke ovre! Både herhjemme og ude i verden bliver kærlighed tvunget, hvad Amnesty Internationals kampagne "My Body, My Rights" er et synligt bevis på.
I operaen medvirker fem operasangere og et strygerensemble. Instruktør er Lars Oluf Larsen, og den musikalske ledelse står operachef Flemming Vistisen for.
De medvirkende sangere er Birgitte Götze, Mette Maria Øyen, Jesper Brun-Jensen, Daniel Kjær Holmberg og Thomas Storm

Læs mere
Læs mere
Kulturcenter Struer - Folkets Hus og Gimsinghoved
Tegltorvet 2, Struer
Tir. d. 13. november 2018, kl. 19.30.
12
Dec
Se på kort

Morgensang

Start dagen med et skud godt humør og fællesskab.

Start dagen med et skud godt humør og fællesskab.
Alle onsdage i lige uger, er der mulighed for at synge med på både klassiske og mere moderne sange.

Arrangeres og gennemføres af dygtige frivillige på sangholdet.

Kan du lide klassisk musik? Har du lyst til at dele din musikinteresse med andre? Så vær med i DR Klub Klassisk.

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Ons. d. 14. november 2018, kl. 09.
12
Dec
Se på kort

Musikalsk Legestue (for 1½ - 3 årige)

Ved Marianne Legarth fra Ikast-Brande Musikskole.

Ved Marianne Legarth fra Ikast-Brande Musikskole.
Der er begrænsede pladser, så husk at bestille en gratis billet.

Kom og vær med til at synge, spille og lege med Marianne Legarth fra Ikast-Brande Musikskole.

Arrangeret i samarbejde med Ikast-Brande Musikskole

Læs mere
Læs mere
Nørre-Snede Bibliotek
Skovbakken 7, Nørre Snede
Ons. d. 14. november 2018, kl. 09.30.
12
Dec
Se på kort

Leg og bevægelse / billet kun til børn fra 1½-4 år

Kom og vær med til liv og glade dage i bibliotekssalen. Bibliotekets Anna sætter gang i det hele.

Kom og vær med til liv og glade dage i bibliotekssalen. Bibliotekets Anna sætter gang i det hele.
Anna fra biblioteket står for legene og sangene. Her leges lidt "vildt" og sluttes "stille" af med et par sange

Læs mere
Læs mere
Ikast Bibliotek
Grønnegade 25, Ikast
Ons. d. 14. november 2018, kl. 10.
12
Dec
Se på kort
Andre
Børn

Lyngvig fyr i november/december og nytår

Lyngvig fyr i november/december og nytår. I november og december kan du hver dag fra kl. 11-16 komme op i fyrtårnet, boltre dig på legepladsen og få varmen i den hyggelige cafe. Der er dog lidt specielle åbningstider omkring julen.

Lyngvig fyr i november/december og nytår. I november og december kan du hver dag fra kl. 11-16 komme op i fyrtårnet, boltre dig på legepladsen og få varmen i den hyggelige cafe. Der er dog lidt specielle åbningstider omkring julen.
Lyngvig Fyr er et af områdets mest populære besøgsmål for både lokale og udenlandske gæster. Det er en oplevelse, som i høj grad er et besøg værd året rundt. Her kan I både opleve udstillinger om fyret og de mange strandinger langs den barske jernkyst, nyde maden i cafeen, shoppe i museumsbutikken og lade børnene boltre sig på naturlegepladsen eller fornøje sig med vores gratis skattejagt.

Kom ind i fyrmesterboligen og få varmen

Uanset om man skal op i fyrtårnet og se naturen på vej i vinterdragt eller bare gå en tur på stranden, kan man komme ind i fyrmestergården og få varmen. På første sal kan man blive klogere på historien i udstillingen om Lyngvig Fyr, det danske fyrvæsens 500 års historie og de brutale strandinger langs den barske jernkyst og udstillingen om turismen ved Vesterhavet. Nedenunder har caféen et lækkert udvalg af varme drikke, kager og lette frokostretter, som kan nydes i de hyggelige stuer. Gå også en tur rundt i museumsbutikken, der bugner af retro varer, nostalgisk brugskunst og flotte gamle møbler.

Sjov for familiens yngste

Der en sjov naturlegeplads ved Fyr gården, som udfordrer både store og små. Lad dem boltre sig på naturlegepladsen med det klatreindbydende hvalskelet, den susende svævebane, den sjove rutsjebane og meget mere. I museumsbutikken kan man få udleveret en skattejagt, som på sjov vis tager børnene med rundt i området omkring fyrmesterboligen. Her bliver de klogere på livet ved Lyngvig Fyr i gamle dage og kommer til at udforske fyrets rå naturomgivelser.

Praktisk information

Åbningstider for Fyrtårnet cafe & butik: alle dage fra kl. 11-16

Julen: 23.-25. samt den 31. dec. lukket

Pris: Entré fyrtårn 50 kr. Børn og unge under 18 år gratis ifølge med voksne

Adresse: Holmsland Klitvej 109, 6960 Hvide Sande

Læs mere
Læs mere
Lyngvig Fyr - drives af Ringkøbing-Skjern Museum
Holmsland Klitvej 109, Hvide Sande
Ons. d. 14. november 2018, kl. 11-16.
12
Dec
Se på kort

Foreningstorv - Verdens Diabetesdag

Mød den lokale Diabetesforening.

Mød den lokale Diabetesforening.
På Verdens Diabetesdag, kan du gratis få testet din risiko for type 2-diabetes og få en snak omkring hvordan man lærer at leve bedst muligt med diabetes.
Der kan også købes Diabetesforeningens kogebøger.
Du vil kunne træffe Jytte Jensen og Torben Christensen
Besøg hjemmesiden www.herning.diabetes.dk

Alle er velkomne - på gensyn!

Foreningstorvet på Biblioteket i Herning

Mangler jeres forening et sted at fejre internationale mærkedage eller en lokal begivenhed, så kunne biblioteket være stedet for jer.

Hver torsdag i tidsrummet 16 - 18 har kommunens foreninger nemlig mulighed for at vise sig frem for bibliotekets gæster, og fortælle om jeres aktiviteter og tilbud. Passer en anden dag end torsdag jer bedre, tager vi gerne en snak om mulighederne.

For at få det optimale ud af foreningstorvet, har erfaringen vist, at det er en rigtig god idé at have en aktivitet med, som nysgerrige kan prøve. Det er naturligvis helt op til jer, hvordan I vil præsentere jeres forening, vær blot opmærksom på, at gevinsten vil være størst, hvis I er aktivt opsøgende over for vores brugere og i formidlingen af jeres budskab. Som reklame for jeres foreningstorv, lægger vi arrangementet på vores hjemmeside samt viser torvet på vores dags- og månedsprogram.

Foreningstorvet har plads (ca. 5 kvadratmeter) på Biblioteket i Herning. Er der tale om aktiviteter, som kræver mere plads, kan arrangementet flyttes udenfor på Tinghuspladsen. Er I fysisk tættere på vores lokalbiblioteker i Aulum, Hammerum, Kibæk, Sunds eller Vildbjerg, har I også mulighed for at afholde jeres foreningstorv der.

Nærmere information og/eller tilmelding kan ske til Brian Bruhn på mail bibbnb@herning.dk

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Ons. d. 14. november 2018, kl. 13.
12
Dec
Se på kort

Strikkecafé

Lad dig inspirere, eller del ud af idéer og erfaringer.

Lad dig inspirere, eller del ud af idéer og erfaringer.
Er du vild med at strikke, og gerne vil dele din hobby med andre, kan du komme i strikkecafé på Biblioteket i Herning. Du kan lade dig inspirere, men også selv dele ud af ideer og erfaringer
Alle med interesse for strikning (og hækling) er velkomne. Du skal ikke tilmelde dig, men bare slå dig ned med dit eget strikketøj.
Der vil ikke være en instruktør, derimod hjælper man hinanden.
Skulle du glemme strikketøjet, skal du ikke fortvivle. Der vil være en kurv med garn og pinde, så du kan strikke firkanter. De bliver syet sammen til tæpper, der bliver givet til hjemløse.

Du kan købe kaffe og kage i bibliotekets café, alternativt selv medbringe kaffen.

Strikkecaféen er åben onsdag i lige uger fra kl. 16-18

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Ons. d. 14. november 2018, kl. 16.
12
Dec
Se på kort

Skriveskole

Har du en forfatter i maven ?

Har du en forfatter i maven ?
Eller ønsker du bare at blive bedre til at læse og skrive skønlitterære tekster?

I samarbejde med Herning Bibliotekerne udbyder FOF Herning et kursusforløb henvendt til skrivende, der har ambitioner om udgivelse eller ønsker at blive mere bevidst om egen skrivepraksis.

De enkelte sessioner vil bestå af tematiske oplæg fra underviser, styret fælleslæsning af både eksemplariske og egenproducerede tekster - og så skal der selvfølgelig skrives. Hjemmearbejde kan forekomme.

Læsningen af egenproducerede tekster vægtes højt, vi kommer både til at tale om tekstens overordnede plan - om genre, tematik, komposition, handling - og om det nære - metaforer og billedsprog, sætningskonstruktioner, rytme og ordvalg. Hvad end det er prosa eller poesi.

Der skal være tid og rum til at fortabe sig i detaljen, og håbet er, at skabe et miljø, hvor folk føler sig trygge og har lyst til at sige, hvad de tænker. Ambitionsniveauet skal være højt, og kritikken er nødt til at være ærlig, men det højeste ønske er, at man går hjem med nye ideer og lyst til at arbejde videre.

Undervisningen foregår på Biblioteket i Herning en aften om ugen fra kl. 18 - 21 i 12 uger, hver session varer tre timer. I løbet af undervisningen vil der være en pause, hvor du kan spise din medbragte mad eller købe en sandwich i bibliotekets café.

Tilmelding til kurset skal ske via FOF Herning

Læs mere
Læs mere
FOF Kursuscenter
Torvet 12, Herning
Ons. d. 14. november 2018, kl. 18.

Mere inspiration


En tidslomme for hele familien

På Hjerl Hede kan du gå på opdagelse i gamle huse, køre med damptog, klappe søde dyr og meget meget mere

Museumsdirektør mellem tradition og fornyelse

Kunst er nærmest en trosforestilling. Jeg er vokset op med det. Mød Anders Gaardboe Jensen, direktør for Holstebro Kunstmuseum.

Havfald på Strandingsmuseet

Strandingsmuseum St. George viser dig havforureningen - og løsninger på den - i en ny særudstilling