Hjælp os med at blive bedre!

Vi vil gerne vide, hvad du mener om kulturspot.dk, så vi kan give dig en endnu bedre oplevelse.

Som tak deltager du i konkurrencen om 3 x 500 kroners Supergavekort. Vinderne får direkte besked den 1. oktober 2017.

Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.

Viser 217-228 ud af 425 resultater
26
Okt
Se på kort
Viden
Børn

Lørdagsværksted

Tryk og tricks - 3 timers workshop med tryk på Billedskolen.

Tryk og tricks - 3 timers workshop med tryk på Billedskolen.
3 timers workshop med eksperimenter i tryk. Du behøver ikke at kunne en hel masse i forvejen. Du skal bare være begyndt at gå i skole. Billedskolens undervisere igangsætter, hjælper og vejleder alle aldersgrupper. Vi står klar med inspiration og materialer i vores dejlige og lyse lokaler i Nørregade 7. Vi arbejder fra 11-14 med en lille middagspause med tid til at spise en madpakke. Kom endelig i noget tøj, der kan tåle en malerklat.

Hvem kan deltage: alle børn, der er begyndt at gå i skole

Sted: Herning Billedskole, Nørregade 7, 3. sal, Herning

Pris: kr. 100

Tilmelding: på mail til tilmelding@herningbilledskole.dk

Læs mere
Læs mere
Herning Billedskole
Nørregade 7, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 11-14.
Link til arrangør
26
Okt
Se på kort

Nyt fra forlagene: Lindhardt og Ringhof

Lindhardt og Ringhof inspirerer til nye læseoplevelser.

Lindhardt og Ringhof inspirerer til nye læseoplevelser.
Bliv inspireret til nye læseoplevelser, når forlaget Lindhardt og Ringhof præsenterer efterårets nye udgivelser af skøn- og faglitteratur til voksne.

Lotte Lykke Simonsen vil anbefale gode læseoplevelser fra Lindhardt og Ringhofs udgivelseskatalog.

Det er gratis at deltage, mød blot op.

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt - Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 11.15.
26
Okt
Se på kort

Morten Pape om samtidsromanen "Guds bedste børn"

Morten Pape fortæller om den prisvindende roman "Guds bedste børn" og sit forfatterskab.

Morten Pape fortæller om den prisvindende roman "Guds bedste børn" og sit forfatterskab.
Foredraget tager afsæt i Morten Papes nyeste samtidsroman "Guds Bedste Børn", som er en skildring af unge på kanten af samfundet - svigtet af omverdenen, fortabt i systemet og overladt til deres egen vrede. Det er en almengyldig fortælling om venskab, skyld, forsoning og racisme i Danmark, der trækker stærke paralleller til vores samfund. En tragedie om alt for unge mennesker, der kun kender gadens og voldens sprog, men gerne vil lære et andet.

I "Guds bedste børn" udspiller fortællingen sig igen på Amagers barske gader ligesom den prisvindende debutroman Planen, og er ligeledes løst baseret på virkelige hændelser.

I foredraget fortæller Morten Pape om arbejdet med romanens tilblivelse, fra research til inspiration og tanker omkring romanens indhold, og lader således tilhørerne komme med ind i sit forfatterunivers.

"Guds bedste børn" vandt DR Romanprisen 2019.

Det er gratis at deltage, men kræver billet.
Hent din billet her

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt - Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 11.30.
26
Okt
Se på kort

Puk Qvortrup om "Ind i en stjerne"

Om at miste og finde fodfæste igen.

Om at miste og finde fodfæste igen.
I sin selvbiografiske debutroman 'Ind i en stjerne' (2019) skriver journalist og forfatter Puk Qvortrup om pludseligt at miste sin mand, mens hun venter deres andet barn. Det er en roman om det ubærlige. Om at blive ramt af en lammende sorg, om at stå alene med en lille søn, hvis far er væk for bestandigt og om at føde et barn alene tre måneder efter at have mistet sin elskede. Men det er også en roman om at vende tilbage til hverdagen, om langsomt at genopdage små ting, der bringer glæde og taknemmelighed og til sidst genfinde glæden ved livet.

Oplev Puk Qvortrup i en samtale om at miste og finde fodfæste igen og om at bruge en personlig historie som afsæt til et fiktivt univers.

Gratis at deltage. Deltagelse kræver billet.
Hent din billet her

Bemærk: Dette arrangement foregår på vores "intimscene", hvor der kun udbydes et mindre antal billetter.

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt - Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 11.30.
26
Okt
Se på kort

Syerskernes fortælling i efterkrigstidens Midtjylland

Om syerskernes liv og arbejde i efterkrigstidens Midtjylland.

Om syerskernes liv og arbejde i efterkrigstidens Midtjylland.
I efterkrigstiden boomede tekstil-og beklædningsindustrien i Midtjylland. Det var ikke blot et industrieventyr, men også en bombe under kendte kønsroller og strukturer i samfundet. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og nye familieformer så dagens lys. Syersken stod i centrum af de store forvandlinger, som skete både i Midtjylland og i Danmark.

I 2018 udkom bogen ULD, hvor museumsinspektør Kristine Holm-Jensen fortæller historien om den midtjyske tekstilindustri i det 20. århundrede. En vigtig del af bogen drejer sig om arbejdskraften og især syerskerne. Det var altafgørende at skaffe kvinder til at sidde bag symaskinerne, men syerskerne blev også del af hele den hær af kvinder, der søgte ud på arbejdsmarkedet i 1960'erne. Men hvordan var det været at være kvinde i et moderne industrisamfund, hvor man ikke kunne gøre som den forrige generation, der blev hjemme ved kødgryderne. Den ny tids kvinder var nødt til at finde deres egne måder at være familie og mor på. Det skete samtidig med, at velfærdssamfundet voksede frem og tilbød børnehaver, dagplejer og vuggestuer.

Sammen med tidligere syersker fortæller Kristine Holm-Jensen om de drømme, men også dilemmaer, der knyttede sig til det at være syerske i Midtjylland i efterkrigstiden. Det er erindringer om en tid, der har været, og som kan tolkes på mange måder. Fra rosenrødt glansbillede af sammenhold og højt 1960'er hår. Til nedslidning, mobning og bristede håb for fremtiden. Det handler også om at skrive lokalhistorie ud fra levende kilder, som man også bor og lever sammen med og kan møde på gaden.

Til foredraget tages tekstilindustriens historier op til debat, hvad er det vi husker, og hvad vil vi helst glemme.

Det er gratis at deltage.
Tilmelding ikke nødvendig. Kom i god tid, hvis du vil sikre dig plads.

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt - Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 11.30.
26
Okt
Se på kort

The Band

Herning-orkestret The Band spiller let og glad, swingende jazz i en blanding af kendte og mindre kendte evergreens. Alle numre er arrangeret af orkesterets basunist Per Jegbjerg.

Herning-orkestret The Band spiller let og glad, swingende jazz i en blanding af kendte og mindre kendte evergreens. Alle numre er arrangeret af orkesterets basunist Per Jegbjerg.
Fælles for musikerne er, at de også spiller i andre sammenhænge og derfor er inspireret af forskellige impulser inden for genren.

En koncert med The Band krydres med små anekdoter, vittigheder og verbal ping-pong, ikke mindst mellem Per Jegbjerg og guitaristen Klaus Lytzhøft.

Sidstnævnte bidrager med sang til flere af numrene, og det samme gør trompetisten Flemming Nordenhof.

The Band's grundlægger er tidligere erhvervschef K.O. Jensen, som tog skridtet til at starte orkestret i 1994. Han er fortsat en slags manager for orkestret.

Besætningen i The Band er Per Jegbjerg, ventilbasun og trombone, Christian Græsholt, tenorsaxofon, Flemming Nordenhof, trompet, flügelhorn og vokal, Henrik Ole Jensen, piano, Klaus Lytzhøft, guitar og vokal, Jens Ellersgaard, trommer, og Flemming Frank, kontrabas

Læs mere
Læs mere
Fermaten
Smallegade 4, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 12.
Link til arrangør
26
Okt
Se på kort

Nyt fra forlagene: Gyldendal

Forlaget Gyldendal fortæller om efterårets udgivelser.

Forlaget Gyldendal fortæller om efterårets udgivelser.
Bliv inspireret til nye læseoplevelser, når Forlaget Gyldendal præsenterer efterårets nye udgivelser af skøn- og faglitteratur til voksne.

Anja Hvidberg Söderstrøm vil anbefale gode læseoplevelser fra Forlaget Gyldendals udgivelseskatalog.

Det er gratis at deltage, mød blot op.

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt - Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 12.15.
26
Okt
Se på kort

Karen Fastrup om "Hungerhjerte"

Om at skrive en roman om sit eget liv - mens det leves.

Om at skrive en roman om sit eget liv - mens det leves.
Oplev Karen Fastrup fortælle om sin nye roman "Hungerhjerte" (2018) og om at skrive om sit eget liv i romanform - mens det leves.

Karen Fastrups psykologiske romaner tager læserne med ind i sindets krinkelkroge og tilbage i romankarakterernes barndomsuniverser for at forstå deres problemfyldte liv. Personerne er ofte på dybt vand, ligesom Karen i den autofiktive roman "Hungerhjerte", der i forlængelse af et kærlighedssammenbrud får en psykiatrisk diagnose, og som må dykke ned i sin fortid for at få fodfæste i livet igen.

Karen Fastrup fortæller i sit foredrag åbent om den vanskelige skriveproces og om sygdommen borderline, som romanen beskriver, men også om den barndom og opvækst, hun tegner et billede af i Hungerhjerte - og om hvordan hun i det hele taget har arbejdet med at omforme sit eget liv og sin sygdom til litteratur.

Karen Fastrup debuterede i 2000 med den anmelderroste roman "Brønden" og har siden skrevet "Mine syvogtyve sansers elskede" og "Begravelsen". Karen Fastrup har bl.a. modtaget Arbejdslegater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond.

Gratis at deltage, men kræver billet.
Hent din billet her

Bemærk: Dette arrangement foregår på vores "intimscene", hvor der kun udbydes et mindre antal billetter.

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt - Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 12.45.
26
Okt
Se på kort

Romaner med rødder i Herning

Sarah Skyt Persson og Camilla Hjørnholm fortæller om deres romaner og forholdet til Herning.

Sarah Skyt Persson og Camilla Hjørnholm fortæller om deres romaner og forholdet til Herning.
Sarah Skyt Persson og Camilla Hjørnholm er begge opvokset i Herning og er begge romanaktuelle. Begge har skrevet en fortælling, der på hver sin måde trækker spor tilbage til forfatternes midtjyske rødder.
Begge forfattere har sagt ja til at komme "hjem" til Herning og lade sig interviewe om romanerne og forholdet til Herning idag.

"Sku' det være en anden gang" er Sarah Skyt Perssons debutroman. Den forløber over en uge i december og er en morsom og skarp satire over det moderne liv. I romanen møder vi Maria, der er ansat i Sydbank i Herning.
Sydbank Herning holder sin årlige julefrokost. I banken arbejder Maria som kasserer. Hun er single, barnløs og har et forhold til sin gifte chef, og intet af det stemmer overens med det voksenliv, hun havde forestillet sig. Hun vil være effektiv og fokuseret på at opnå den succes, som er passende, når man bor i Danmarks mest succesfulde by. Det er tid til at generobre kontrollen, synes Maria.

"Mørkekammeret" af Camilla Hjørnholm Olsen er baseret på forfatterens eget rodløse liv med en far, der kæmpede for frihed og blev hyldet for det, og med en onkel, man ikke ville tale om.
Romanen handler om en familie, som blev splittet af den tyske besættelse, og om en pige, der vokser op i provins Danmark i 1970'erne.
Det hele startede med to brødre, som kæmpede for hver sin sag under besættelsen. Den ene bror var frihedskæmper, mens den anden var nazist. Begge overlevede krigen, men deres valg gjorde, at familien blev ramt af en dyb splittelse, som stadig kan mærkes mange år senere. Den kommer også til at forme romanens hovedperson, som er frihedskæmperens datter.

Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendig.
Kom i god tid, hvis du vil sikre dig plads.

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt - Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 12.45.
26
Okt
Se på kort

Ole Sønnichsen om biografien "One dollar man"

Gribende fortælling om danskeren, hvis produktionstalent afgjorde Anden Verdenskrig.

Gribende fortælling om danskeren, hvis produktionstalent afgjorde Anden Verdenskrig.
Journalist og forfatter Ole Sønnichsen kommer til Herning og fortæller om sin nye biografi "One Dollar Man", der er historien om den danske cykelsmed, William S. Knudsen, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USA's største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.

William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne. William S. Knudsens produktionstalent var ganske enkelt med til at afgøre Anden Verdenskrig, siger historikerne - og den medrivende historie om den amerikanske drøm, vil Ole Sønnichsen levendegøre i ord og billeder, når han besøger Herning.

Det er gratis at deltage, men det kræver billet.
Hent din billet her

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt - Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 12.45.
26
Okt
Se på kort

Mathilde Walter Clark om romanen "Lone Star"

Om at finde sine rødder, sin familie og måske sig selv.

Om at finde sine rødder, sin familie og måske sig selv.
"Hvem ringer hvis min far dør?"
Det spørgsmål holdt Mathilde - som det meste af sit liv har været adskilt fra sin far af Atlanterhavet - søvnløs om natten. Da det viste sig umuligt at få en aftale i stand med hendes fire amerikanske søskende, gik hun igang med at skrive "Lone Star", den bog hun altid har vidst hun skulle skrive. Det er historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem - havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Men Mathildes far er jo levende! Måske har de stadig fælles historier til gode? Midt i arbejdet med bogen spurgte hun faren, om han ville mødes med hende i hans fødeegn i Texas. Her besøger de slægtninge hun ikke anede hun havde - døde som levende - og lige så stille vokser et nyt landskab frem. I foredraget fortæller Mathilde om familie og tilhørsforhold - og om at overvinde enorme afstande. Om erindringens skrøbelighed, og det heftige skrivearbejde med det levende stof. Kom til et engageret foredrag med oplæsning og plads til spørgsmål fra publikum.

Mathilde Walter Clark er født og opvokset i Danmark hos sin danske mor, men tilbragte somrene i USA hos sin amerikanske far. Hun har en magistergrad i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. I 2004 debuterede hun med romanen "Thorsten Madsens Ego", og har siden udgivet romanerne "Priapus" (2010) og "Gips" (2012) og novellesamlingerne "Tingenes uorden" (2006) og "Grumme historier" (2011). I 2006 fik hun Carlsbergfondens pris som "Årets fund indenfor Litteraturen", og har siden modtaget bl.a. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Gratis at deltage. Deltagelse kræver billet.
Hent din billet her

Bemærk: Dette arrangement foregår på vores "intimscene", hvor der kun udbydes et mindre antal billetter.

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt - Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 14.
26
Okt
Se på kort

Elsebeth Egholm om sine krimiserier

Hør Elsebeth Egholm fortælle om sine krimier og om at skifte til en ny krimiheltinde.

Hør Elsebeth Egholm fortælle om sine krimier og om at skifte til en ny krimiheltinde.
Elsebeth Egholm er aktuel med krimien "Frit Fald", som er andet bind i den nye krimiserie med hovedpersonen Rina.

Elsebeth Egholm debuterede i 1999 med "De frie kvinders klub" og har siden udgivet en lang række bøger. Første bind om Dicte, "Skjulte fejl og mangler", udkom i 2001, og vi er nok mange, der har fulgt Dicte i tykt og tyndt gennem årene. I "Jeg finder dig altid" (2017) introducerer Elsebeth Egholm en ny og anderledes hovedperson, Rina. Igen må vi bare sige, at Elsebeth Egholm leverer en skarp og hæsblæsende læseoplevelse. Vi er har derfor inviteret Elsebeth Egholm til at give os et lille indblik i, hvordan en krimi opstår.

I foredraget vil Elsebeth Egholm fortælle om skiftet fra Dicte-universet til Rina-universet, om de tanker hun har gjort sig for, at Rina ikke skulle ligne Dicte, men samtidig være endnu en handlekraftig heltinde. Hun vil fortælle om kampene for at få Rinafiguren formet, så hun kunne være en opdateret udgave af en krimiheltinde og en slags realistisk superwoman i Aarhus. Om skriveproces, research og om at have været syg og tro, at efter sygdom skulle bøgerne være langsomme og kloge - bare for a finde ud af, at den skulle have max på spænding.

Gratis at deltage. Deltagelse kræver billet.

Hent din billet her

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt - Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her

Læs mere
Læs mere
Herning Bibliotekerne
Østergade 8, Herning
Lørdag den 26. oktober 2019, kl. 14.

Mere inspiration


En tidslomme for hele familien

På Hjerl Hede kan du gå på opdagelse i gamle huse, køre med damptog, klappe søde dyr og meget meget mere

Museumsdirektør mellem tradition og fornyelse

Kunst er nærmest en trosforestilling. Jeg er vokset op med det. Mød Anders Gaardboe Jensen, direktør for Holstebro Kunstmuseum.

Kom tæt på katastrofen

Ét af Jernkystens værste skibsforlis skete julenat for 106 år siden. Kom tæt på dramaet på Strandingsmuseum St. George.