I dag
Gratis
Banko tirsdage i lige uger
Tirsdag den 19. marts 2024, 18:30-21:00.
Fri entré
Kom glad til en aften i godt selskab. Vi spiller om lækre, spiselige præmier på tirsdage i lige uger i Kernehuset i Brandstrup. Dørene åbner kl. 17 og spillet går i gang kl. 18.30.
Vi glæder os til at se rigtig mange glade bankospillere i huset. Vi spiller om 26 præmier ved de almindelige spil og derudover er der gevinster ved startspil, pausespil, Stjerne og lodder.
Du har lov til at prøve banko hos os første gang for at se om det er noget for dig uden at betale kontingent.
Alt overskuddet går til foreningen Kernehuset i Brandstrup til brug for drift af huset.
Bankoregler
For at spille banko skal du være medlem af
foreningen. Du tegner medlemskab på www.kernehusetbrandstrup.dk eller på en bankoaften. Et støttemedlemsskab eller bankokontingent koster 40 kr. pr. år og udløber på årets sidste dag.
Hvert medlem kan gratis tage 1 gæst over 12 år med til banko. Medlemmer kan gratis medbringe børn på
12 år og under til banko. Ingen under 18 år må spille med på de spil, hvor gevinsterne er pengepræmier.
Vi glæder os til at se rigtig mange glade bankospillere i huset. Vi spiller om 26 præmier ved de almindelige spil og derudover er der gevinster ved startspil, pausespil, Stjerne og lodder.
Du har lov til at prøve banko hos os første gang for at se om det er noget for dig uden at betale kontingent.
Alt overskuddet går til foreningen Kernehuset i Brandstrup til brug for drift af huset.
Bankoregler
For at spille banko skal du være medlem af
foreningen. Du tegner medlemskab på www.kernehusetbrandstrup.dk eller på en bankoaften. Et støttemedlemsskab eller bankokontingent koster 40 kr. pr. år og udløber på årets sidste dag.
Hvert medlem kan gratis tage 1 gæst over 12 år med til banko. Medlemmer kan gratis medbringe børn på
12 år og under til banko. Ingen under 18 år må spille med på de spil, hvor gevinsterne er pengepræmier.
Gratis
Kom og leg for dagplejere.
Vær med til en hyggelig sprogstund, hvor vi læser historier, leger og synger sange.
Vær med til en hyggelig sprogstund, hvor vi læser historier, leger og synger sange.
Gratis
Ropeskipping fra 5 år Begynder, let øvede,
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 15.15-16.15.
Ropeskipping er for dig der synes det er sjovt at sjippe, og godt kunne tænke dig at blive endnu bedre. Vi hopper i enkelt tov (single rope) hvor vi laver forskellige hop og sving med tovet - også kaldet tricks.
Vi hopper også dobbelt dutch - hvor en eller flere hopper i bue tove, som andre svinger. Ropeskipping er en sportsgren der kræver en høj grad af koncentration og samarbejde, men som samtidig byder på en masse tempo, sjovt samvær og sved på panden.
Så kom og vær med - det er både for piger og drenge.
BEMÆRK: I år starter vi som et hold, vi laver ting sammen, men vi bliver også delt i grupper alt efter hvor langt du er. Hvis der kommer rigtig mange i år, vil vi dele jer på to hold, så der kan blive ændret i din træningstid.
Krav: Skal kunne sjippe i et sjippetov.
VIGTIGT: Husk gode sko - og opsat hår, hvis du er langhåret!
TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING
Arrangeret af Maribo Gymnastik Forening.
Vi hopper også dobbelt dutch - hvor en eller flere hopper i bue tove, som andre svinger. Ropeskipping er en sportsgren der kræver en høj grad af koncentration og samarbejde, men som samtidig byder på en masse tempo, sjovt samvær og sved på panden.
Så kom og vær med - det er både for piger og drenge.
BEMÆRK: I år starter vi som et hold, vi laver ting sammen, men vi bliver også delt i grupper alt efter hvor langt du er. Hvis der kommer rigtig mange i år, vil vi dele jer på to hold, så der kan blive ændret i din træningstid.
Krav: Skal kunne sjippe i et sjippetov.
VIGTIGT: Husk gode sko - og opsat hår, hvis du er langhåret!
TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING
Arrangeret af Maribo Gymnastik Forening.
Gratis
Bomben (via livestream fra Aarhus Universitet)
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-21.
Fri entré
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Læs mere
Gratis
Bomben (via livestream fra Aarhus Universitet)
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-21.
Fri entré
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Læs mere
Gratis
Bomben (via livestream fra Aarhus Universitet)
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-21.
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Læs mere
Gratis
Bomben (via livestream fra Aarhus Universitet)
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-21.
Fri entré
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Læs mere
Alle er velkomne til at komme og synge med på årstidernes salmer. Der er kaffe og kage undervejs. Det er gratis.
Kung Fu Panda 4 - Dansk tale
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 16.
For første gang i et årti er verdens mest usandsynlige kung-fu-mester tilbage og klar til at sparke mås i DreamWorks Animations næste kapitel i den elskede action-komedie filmserie, "Kung Fu Panda 4".
De raske og de rå - Dansk tale
Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 16.15.
Hold på hat og briller! Nu går det løs. En ung og lovende racerkører får pludselig chancen for at konkurrere mod den regerende mester.
Turen går til Rom i denne romantiske feelgood-film om kærligheden på den lange bane! Gerda (Bodil Jørgensen) og Kristoffer (Kristian Halken) er taget på en forlænget weekendtur til Rom for at fejre deres 40-års bryllupsdag og et langt ægteskab.
"Dune: Del 2" udforsker Paul Atreides mytiske rejse, hvor han forenes med Chani og fremenerne, mens han er på hævnens krigssti mod de sammensvorne, der ødelagde hans familie.
"Night Swim", som er baseret på den roste kortfilm af samme navn fra 2014, og instrueret af Rod Blackhurst og Bryce McGuire, har Wyatt Russell ("The Falcon and the Winter Soldier") i hovedrollen.
Undervisningen består af en kombination af klassiske yoga øvelser (Hatha yoga) mobilitets og funktionstræning. Kroppen bliver arbejdet godt igennem hver gang med styrkeøvelser, blide stræk og statiske træk (yin yoga).
Der bliver løbende inddraget åndedrætsøvelser. Øvelserne er en blanding af siddende, på alle fire og stående øvelser. Hver time afsluttes med en afspænding.
Vi er bygget forskelligt, anatomisk, fysiologisk og psykisk, der er ikke to kroppe der er ens.
Vores knogler, muskler og bindevæv er formet og sammensat forskelligt. Undervisningen tager sit udgangspunkt i, at du lærer din helt unikke krop at kende og finder din måde at være i stillingerne på. Det kaldes for den funktionelle tilgang til yoga. Vi fjerner fokus fra stillingernes udseende og træner dig i at være opmærksom og bruge dit åndedræt og sanse tilstedeværelsen i kroppe.
Min undervisning bærer præg af, at jeg har undervist i mere end 25 år og løbende har efteruddannet mig
I de sidste par år har jeg især nørdet med kroppens fantastiske bindevæv, både i aktiv og funktionel bevægelse og hvordan vi nærer bindevævet i de lange statiske stræk i yin yoga
Underviseren
er exam. yogalærer fra Dansk Yoga: www.dansk-yoga.dk
Underviser: Anette Britt Fribert
Hold: 5324104060.
Der bliver løbende inddraget åndedrætsøvelser. Øvelserne er en blanding af siddende, på alle fire og stående øvelser. Hver time afsluttes med en afspænding.
Vi er bygget forskelligt, anatomisk, fysiologisk og psykisk, der er ikke to kroppe der er ens.
Vores knogler, muskler og bindevæv er formet og sammensat forskelligt. Undervisningen tager sit udgangspunkt i, at du lærer din helt unikke krop at kende og finder din måde at være i stillingerne på. Det kaldes for den funktionelle tilgang til yoga. Vi fjerner fokus fra stillingernes udseende og træner dig i at være opmærksom og bruge dit åndedræt og sanse tilstedeværelsen i kroppe.
Min undervisning bærer præg af, at jeg har undervist i mere end 25 år og løbende har efteruddannet mig
I de sidste par år har jeg især nørdet med kroppens fantastiske bindevæv, både i aktiv og funktionel bevægelse og hvordan vi nærer bindevævet i de lange statiske stræk i yin yoga
Underviseren
er exam. yogalærer fra Dansk Yoga: www.dansk-yoga.dk
Underviser: Anette Britt Fribert
Hold: 5324104060.
Læs mere
20. marts 2024
Gratis
Danes and Denmark Series
Onsdag den 20. marts 2024, 16:00-17:45.
Fri entré
All About Denmark: An Overview of Danish Culture.
Join our 'Danes and Denmark' Seminars, and learn more about the numerous aspects of and considerations for settling and living in Denmark!
Our seminars offer useful information to international newcomers, and repatriating Danes, about the different requirements, resources, and realities of living and working in Denmark.
Sign up via QR or here
https://forms.gle/NhsDxmVJVf3FzMud8.
Join our 'Danes and Denmark' Seminars, and learn more about the numerous aspects of and considerations for settling and living in Denmark!
Our seminars offer useful information to international newcomers, and repatriating Danes, about the different requirements, resources, and realities of living and working in Denmark.
Sign up via QR or here
https://forms.gle/NhsDxmVJVf3FzMud8.
Læs mere