Andreas Bo kommer til Vejle Musikteater med sit nye show HÅR(D). Er Andreas Bo en provo, en spradebasse eller egentlig bare en komiker med sine meningers mod og stor selvironi? Måske det hele..
Det er i hvert fald, hvad der kommer til udtryk i hans 5. soloshow "HÅR(D)". Somme tider skal man behandle ord og holdninger lidt som en bar hovedbund. Nogle gange er det bedst at udtrykke den nøgne skaldede sandhed og andre gange er det bedst at pakke det hele lidt ind, eller dække det helt til. I Comedy-showet "HÅR(D)" går Andreas Bo hårdt på tidens emner, og stiller de helt relevante spørgsmål som: Hvad er der liiiiige at være sur over, når man er født i verdens fedeste land? Kan tidens forståelse for rummelighed rumme dem, som ikke kan rumme de rummelige? Hvorfor skammer vi os over vores sans for ironi, når vi burde være stolte? I "HÅR(D)" viser Andreas Bo, at man kan lave sjov med alt - ikke mindst sig selv. Andreas Bo er en af landets sjoveste komikere. Han bevarer stilen enkel og ualmindelig tempofyldt og med en sublim evne til at gengive typer. I det nye show "HÅR(D)" giver han naturligvis endnu engang en opvisning i alle hans komiske og ekvilibristiske virkemidler i et konstant ønske om at bringe komikken i al almindelighed i nye retninger
Den verdenskendte klassiker "Et dukkehjem" iscenesættes i en Aalborg version af fix+foxys sitespecifik stueforestilling med kun 20 publikummer per aften!.
Henrik Ibsens 'Et Dukkehjem' er et af de mest spillede teaterstykker i verden - måske fordi Ibsen forstår virkelige mennesker. Ibsen ville, at teatret skulle være ligesom det rigtige liv. Skuespillerne skulle agere som rigtige mennesker, og scenen skulle ligne et virkeligt hjem. Derfor spiller vi 'Et Dukkehjem' i private hjem. Tre skuespillere, en iPod, et par, deres hjem og 20 publikummer skaber sammen den mest naturalistiske udgave nogensinde af Ibsens verdensberømte ægteskabsdrama. fix+foxys 'Et Dukkehjem' er blevet opført i lokale versioner i forskellige lande, foreløbigt på dansk, svensk, engelsk, norsk og fransk. Nu kommer Aalborg-versionen med Minna Johannesson som instruktør. Skuespilleren Troels Thorsen var en af de medvirkende i den oprindelige urpremiere på 'Et Dukkehjem'. fix+foxy bad ham huske tilbage på processen: "Vi anede ikke, hvem vi ringede på hos (produktionen var de eneste som vidste det). Det gav nogle helt fantastiske og ret vilde oplevelser. Nogle aftner var helt magiske, og det er bestemt en teaterform, der kan udforskes endnu mere. Jeg er ret sikker på, at oplevelsen for det par, vi besøgte, var ret unik. Et minde for livet. Det var det også for mig som skuespiller". Skuespiller Troels Thorsen
Michael Falch går i selskab med to prægtige musikere på scenen med sine smukkeste mest sigende numre om menneskers vilkår tingenes tilstand - selvfølgelig med den intensitet, den energi det særlige nærvær, der altid kendetegner hans optræden.
Han bliver sekunderet af den norske cellist, Live Johansson fra LiveStrings, som tidligere har kastet skandinavisk glans over hans sange både på scenen på album - tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard, som i en årrække har været medlem af Falchens backingband, som til daglig er en del Love Shop.
Psst... Michael Falch skriver for tiden nye sange, et nyt album ventes at se dagens lys i oktober 2024.
Michael Falch tog for mange år siden udtrykket "rusten sover aldrig" til sig. Han har igennem sin karriere brugt det som mantra for aldrig bare at gentage sig selv, når han drager på turné. Alene i nyere tid har han turneret med sit unge rockband DÉT BAND, med sin datter Mathilde, den såkaldte bittersøde trio, med MALURT, akustisk solo med Poul Krebs.
Support Support bliver et nyt navn på den danske scene, Gabriel Jacobsen. Siden han var ganske ung, har han arbejdet for Michael Falch som scenemester. Sideløbende har Gabriel udviklet sin egen sangskrivning, han giver prøver på sin store stemme, inden den poetiske trio indtager scenen
TEATERHaderslev. Fra 15 år. Det bliver både vanvittigt, sjovt, rørende, dybt politisk og in your face på samme tid. Klemt mellem øst og vest. Topmødet er sat. 24 afgørende timer i verdenshistorien. Fem politiske ledere..
Den danske statsminister, en russisk oligark, den amerikanske ambassadør, den grønlandske selvstyrerformand og en ung grønlandsk aktivist bærer hver sit lands fortid og nutid ind i et mildest talt uforudsigeligt forhandlingsrum. De fremmødte har et døgn til at skabe en holdbar løsning i et rum tykt af skjulte agendaer og uforløste traumer. Det personlige bliver politisk og det politiske personligt. Hvem har magten og hvem bærer nøglen til fredens dialog?. Verden er i konflikt om land, om ressourcer - om verdens koldeste brændpunkt: Arktis. Klemt mellem øst og vest er Grønland og Arktis centrale brikker i et storpolitisk magtspil. Amerikanerne investerer massivt i området, mens russiske ubåde patruljerer farvandene. De arktiske oprindelige folk markerer sig, og inuits nye magtposition er farvet blodrød af fortidens kolonisering. Magtspillet i nord. Kim Leine og Teater freezeProductions slår nu dørene op til magtspillet i nord og inviterer til politisk topmøde mellem USA, Rusland, Danmark og Grønland. Landene har alle territorialkrav i Arktis og vil udnytte de store olieressourcer og skibsruter. Grønland, rigt på mineraler og råstoffer, er strategisk placeret i forhold til både øst og vest. Deres udenrigs- og forsvarspolitik hører til dels stadig under Danmark. Men hvor står Danmark? DET ARKTISKE TOPMØDE er en geopolitisk thriller om kampen i Arktis - kampen om verdensfreden
Teatersalen. Den anerkendte rockmusical 'Hair' tager publikum med på en musikalsk rejse gennem store musicalhits som 'Let the Sunshine In', 'Aquarius' 'Easy to Be Hard..
Musicalstjernen Teit Samsø kan opleves i hovedrollen som den rebelske hippie Berger.
VIP: Program, garderobe, goodiebag incl MCH Musical Merch en digital introduktion til forestillingen tilsendt pr mail på forhånd.
Afskedsturné. keld og hilda takker af med talkshowet - hånd i hånd. på sidste turné..
Keld og Hilda takker af på den danske underholdningsscene i 2025 med et helt nyt musikalsk- og topunderholdende talkshow, der tager publikum med hele turen fra deres første møde til i dag, hvor de efter mere end 100 år (sammenlagt) på landevejen nu siger farvel og tak til deres mange fans. Publikum kan glæde sig til en ganske særlig aften, hvor Keld og Hilda kærligt, ærligt og humoristisk fortæller røverhistorier fra et langt liv både på og bagved scenen. Det bliver sjovt, det bliver rørende, og det bliver hamrende festligt når "Dansktoppens par nummer 1", lader os andre komme med bag de største succeser, karrierens op- og nedture, ind i turbilen og med hjem i privaten. Hvordan gik det egentlig til at de to mødtes hinanden i folkeskolen? Hvordan endte Keld Heick som en af de mest vindende tekstforfattere i dansk melodi-grandprix? Hvad fik Hilda overtalt til at komme med på landevejen og hvordan er Keld og Hilda, egentlig når scenelyset slukkes?. Publikum kan selvfølgelig også glæde sig til at genhøre alle de største hits så som: Disco tango, Krøller eller ej, Ved landsbyens gadekær, Do you speak English, Vi skal gå hånd i hånd og mange flere! Kort fortalt bliver det et musikalsk talkshow udover det sædvanlige! Det hele styres af talkshowsværten Lukas Birch, der før har kørt landet rundt med sine talkshows med diverse gæster, blandt andet: Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Kandis-Johnny, Amalie Dollerup, Anne Louise Hassing, Mette Blomsterberg, Kirsten Siggaard osv