Er fake news egentlig blot gammel vin på nye flasker? Og var Sokrates mest en filosof eller en fuckboy? Det prøver vi at finde ud af, når vi den sidste torsdag i hver måned tager et dyk ned i filosofihistorien og hilser på de største filosoffer..
Vi fælleslæser en tekstbid af gangen og gennemgår de vigtigste pointer, spørgsmål og tanker, der opstår undervejs.
Uanset om du er helt grøn på området eller er dus med Descartes, så er du meget velkommen her, hvor det ikke en konkurrence om at kunne flest lange ord, men langt mere om at være filosofisk nysgerrig.
Vores egen bibliotekar Claus Jacobsen har en BA i filosofi og dirigerer os dygtigt igennem dagens emne
Mød Amina Elmi, vinder af årets debutantpris på Bogforum med digtsamlingen Barbar [Tavshedens objekt] på Vollsmose Bibliotek, når vi åbner dørene til endnu en gang TorsdagsTalk!.
Amina Elmi er uddannet fra Forfatterskolen i sommeren 2023. I august 2023 debuterede hun som forfatter med BARBAR (Tavshedens objekt), som er en digtsamling om brutalitet, sorg, vrede, fortvivlelse, kærlighed og savn. BARBAR (Tavshedens objekt) fik strålende anmeldelser og kun et par uger efter den danske udgivelse blev den solgt til forlag i hhv. Norge og Sverige.
Til denne TorsdagsTalk kan du møde Amina Elmi og høre hende fortælle om tilblivelsen af BARBAR (Tavshedens objekt) og få en smagsprøve på de meget kraftfulde tekster.
Tid og sted
Torsdag d. 25. april kl. 16.30-18.00 på Vollsmose Bibliotek
Kom med til en eftermiddag i klimaets tegn og udvid din klimaforståelse, bryd vaner og reducer dit CO2-udslip med hjælp fra workshop-værten og unik adgang til en CO2-beregner..
KlimaTopmøde-workshoppen er udviklet af Vanebrudspalæet i samarbejde med Fredensborg Kommune. Det er en let og underholdende måde at lære om, hvordan du selv og sammen med din husstand kan være med til at reducere din CO2-udledning igennem små vaneændringer i hverdagen. Du får bl.a. eksklusivt adgang til en CO2-regnemaskine, der kan fortælle dig, hvad du forbruger, og hvor meget udvalgte vanebrud batter for netop dig og din husstands klimaindsats.
KlimaTopmødet er et interaktivt, digitalt univers, der tilgås på en computer eller tablet, og som I vil blive guidet igennem af jeres topmøde-vært. Deltag sammen med din husstand, alene, med en ven, nabo eller hvem, der måtte have interesse. Medbring selv en computer eller tablet.
Arrangeret i samarbejde med Fredensborg Kommunes Team Klima og Bæredygtighed
Nordsjællands Spirekor er for piger og drenge fra 5 år til og med 0. klasse. Spirekoret består af to hold, der øver lokalt enten i Humlebæk eller Rungsted. På hvert hold er der max. 15 deltagere, der ledes af to friske, unge korledere..
I Humlebæk Spirekor øver vi i Torpen Kapel. Holdet er næsten fyldt, men der er opstået et par ledige pladser på holdet. Tilmeld dig her. Og hvis holdet er fyldt, når du prøver, så er ventelisten her. Korene træner de mest elementære ting ved at synge i kor. Der bliver arbejdet både med krop og musik. Vi synger ikke blot sangene, men laver fagter til og danser. Det skal nemlig være sjovt at synge! Børnene lærer at bruge deres stemme og krop, men frem for alt synger de en masse gode sange i fællesskab med andre børn. Spirene begynder således i koret omkring deres fem års fødselsdag og kan gå dér, indtil de skal op i 1. klasse. Så rykker de videre til vores Børnekor
Anja Laursen, Brand Manager hos NewRetex, holder et spændende oplæg om genanvendelse af tøj ved hjælp af AI-baseret sortering..
NewRetex blev stiftet i 2021 med en mission om at være med til at mindske tekstil industriens negative miljø påvirkninger og bidrage til den cirkulære omstilling, ved at bruge tekstil affald som ressource i produktionen af nyt tøj.
Fundamentet i virksomheden er en AI-baseret sorteringsteknologi og et sorteringsanlæg, hvor kommunalt indsamlet tekstil affald, dvs. dit og mit tøj, sorteres med henblik på genanvendelse. Tøjet sorteres i materialetype, komposition og farver, hvilket er grundlaget for genanvendelsesmulighederne.
NewRetex arbejder også med mekanisk genanvendelse og har udviklet garner med indhold af tekstilaffaldet, og har på den måde lukket cirklen fra affald til nyt tøj
Kan vi hindre livsstilssygdomme, hvis blot vi spiser masser af broccoli eller hvidløg? Foredrag i samarbejde med Forskningens Døgn..
Plantebaseret kost indeholder mange forskellige stoffer, der hver især er aktive og som kan have en mulig sygdomsforebyggende effekt.
Hvem kender ikke indoler og isothiocyanater fra kålgrøntsager, eller resveratrol fra rødvin og peanuts, curumin fra gurkemeje, eller dialylsulfider fra hvidløg, for blot at nævne nogle få? Men enkeltvis har de kun en svag effekt og må forventes kun at have lille betydning i sygdomsforebyggelsen.
Det er svært at dokumentere, at livsstilsygdomme kan forebygges ved at vælge en særlig kost. Men hvad sker der, når vi undersøger effekten af flere stoffer samtidigt (som en cocktail)? Og hvad bliver den samlede effekt?
Foredraget vil også vise, hvordan blandinger af bioaktive stoffer i kosten kan påvirke helbredet.
Det er gratis at deltage - men tilmelding er nødvendig.
Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde.