Teater for børn. Aldersgruppe: 3-8 år. Varighed: 45 min uden pause..
Det bliver ren nostalgi når den karakteristiske alf med det strittende sorte hår, den røde sortprikkede kjole, de bare fødder og hendes musevenner, Ingolf og Frederik tager på turné med "Cirkelines museskole". Ingolf og Frederik skal lære bogstaverne at kende, så derfor har Cirkeline lavet en skole.
***** "Den mest vidunderlige børneforestilling (...) Min 5-årige grinede sig gennem alle 40 minutter, og lærte vist også et par ting undervejs (...) Det er tydeligt fra start til slut, at stykkets humor rammer fuldstændigt plet hos den 3-8-årige målgruppe" - BØRN I BYEN
"Hele salen skraldgriner (...) det går hjem hos målgruppen og der er fine detaljer at glæde sig over som voksen" - TEATERAVISEN
Prisvindende scenisk opsætning af elsket børnebogsklassiker, tager på tur igen. Den klassiske børnebogsfortælling Dyrene i Hakkebakkeskoven, der er blevet læst og elsket af generationer, kan opleves i Musikhuset Aarhus i maj 2025..
Familieklassikeren med de kendte karakterer Klatremus, Morten Skovmus, Mikkel Ræv, Bagermester Harepus og sangene "Når en peberkagebager", "Den som spiser gulerødder", "Hip Hurra for Bamsefar...", har underholdt børn og voksne i over 50 år.
I skovens dybe stille ro findes Hakkebakkeskoven, hvor den musikalske Klatremus Lillemand og Morten Skovmus bor sammen med alle deres dyrevenner. Livet går sin vante gang i den fantasifulde skov, hvor Bamsefar er så rar, Bagermester Harepus bager kager, og den snu Mikkel Ræv forsøger at spolere idyllen.
Familieforestillingen der samler generationer Forestillingen Dyrene i Hakkebakkeskoven tager udgangspunkt i den norske forfatter Thorbjørn Egners unikke fortælling og fantastiske univers. En historie der har noget på hjertet, hylder mangfoldigheden, og fortæller såvel børn som voksne, hvor vigtigt det er, at vi kan rumme hinanden trods forskelligheder. Som Morten Skovmus siger i den klassiske børnefortælling fra 1953: "Man kunne have det så godt i skoven, hvis alle var venner, og de store lod de små være i fred. Så kunne de store hjælpe de små, og de små kunne hjælpe de store, for der er meget, de små kan, som de store ikke kan".
Pelle Koppel, idemanden og teaterinstruktøren bag opsætningen, fortæller: "Det har lige fra ideen opstod været min intention at skabe en forestilling, som skulle være en hyldest til Thorbjørn Egners skønne og dejligt naive univers. Altså, ikke et forsøg på at gøre op med den klassiske fortælling, men derimod et ydmygt forsøg på at bakke loyalt op om fortællingen på en finurlig, knivskarp, nutidig, kunstnerisk og tegneserieagtig måde."
I skovens dybe stille ro Hovedkaraktererne i forestillingen, Klatremus Lillemand, Morten Skovmus, Bamsefar, Bagermester Harepus og Mikkel Ræv er alle dyr, som repræsenterer forskellige mennesketyper, og Hakkebakkeskoven kan tolkes som en menneskeverden i miniatureformat. Hakkebakkeskovens love, som bryder med naturens, formidler moralen i historien: at alle skal være venner, og ingen skal spise hinanden. I Hakkebakkeskoven findes ligesom hos os, en længsel efter fred og tryghed og respekt for hinanden. Forestillingen rummer masser af fantasi, leg, sange, tolerance, retfærdighed og ikke mindst sympati og medmenneskelighed.
Pelle Koppel, fortæller videre: "Det har været et bevidst valg at tage udgangspunkt i tegningerne fra bogen, samt at dyrke en til tider nærmest stilistisk spillestil. Ved samtidig, at lade karaktererne optræde med (dyre)masker på, er det lykkes at vække Thorbjørn Egners streg og karakterer scenisk til live i en grad, jeg ikke tidligere har set det gjort..."
Forfatteren Thorbjørn Egner: Norsk børnebogsforfatter, illustrator og sangskriver (1912-1990). Thorbjørn Egner har skrevet historierne og Karius og Baktus (1949), Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven (1953) og Folk og røvere i Kardemomme By (1955). Egners børnefortællinger er for længst blevet klassikere for flere generationer, og hans mest populære bøger er udkommet i oversættelser i mere end 20 lande. Den danske forfatter Halfdan Rasmussen har oversat fortællingerne til dansk. I 2017 udkom filmatiseringen af Dyrene i Hakkebakkeskoven.
Egnet: Fra 5 år
Manuskript: Thorbjørn Egner Musik: Christian Hartmann og Thorbjørn Egner Oversættelse: Halfdan Rasmussen Instruktion og bearbejdelse: Pelle Koppel Scenografi: Johan Kølkjær, efter Thorbjørn Egner Medvirkende: Maria la Cour Mikkel Reenberg Margit Watt-Boelsen Rune Antonio Bro Asbjørn Agger Linda Elvira, m.fl.
Idemanden, skuespilleren og teaterinstruktøren Pelle Koppel: Pelle startede sin karriere som barn, da han medvirkede i forskellige musicals i børnemusikteateret, Bar Rock. I 1986 debuterede han i filmene Ballerup Boulevard og Barndommens gade. I 1994 blev Koppel uddannet fra skuespillerskolen i Århus, hvor han efterfølgende blev ansat. I de efterfølgende år skrev og producerede han flere Reumertnominerede forestillinger. I 2006 stiftede Pelle Koppel Teater V, som i 2009 blev Lille Storbyteater i Københavns Kommune. I foråret 2013, var Koppel en af initiativtagerne til opstarten af teaterfestivalen Cph Stage
Gør klar til afgang! - Destination: Mallorca - Ankomst: 1980'erne!.
Efter den rekordsættende efterspørgsel på Musicalteatrets genopsætning af Rasmus Mansachs' "Vi maler byen rød: The Musical" i foråret 2024, vender både forfatteren og teatret tilbage i april/maj 2025 på Folketeatrets Store Turnéscene med genopsætningen af den forrygende, selvstændige fortsættelse: "Vi maler byen rød: The Musical 2"!
I forhold til den første forestilling byder 2'eren på en helt ny historie og helt nye karakterer, så man behøver på ingen måde at have set 1'eren. Der var masser af velkendte og uforglemmelige danske Grand Prix-klassikere, som der ikke var plads til i den første musical, og det rådes der bod på nu, hvor 30 andre Melodi Grand Prix-hits fra 1980'erne (og andre årtier) får sin ret i en ustyrligt morsom, farverig og energisk opfølger!
Denne gang udspiller historien sig på Mallorca i 1980'erne, hvor en stor dansk rigmandsfamilie er draget på charterferie efter familieoverhovedets pludselige død. Hemmeligheder, stridigheder og mystik omkring dødsfaldet og det forsvundne testamente breder sig, alt imens der er rigeligt af problematiske kærlighedsrelationer og mystiske forviklinger under den varme sydlandssol. Det endelige opgør og alle forløsningerne ser dagens lys til den helt store, prangende grisefest på ferieøen, hvor chokerende sandheder om familien endelig kommer på bordet.
Grib din største flaske hårspray samt dit bedste 1980'er-tøj og tag med til en herlig og nostalgisk Grand Prix-fest - og klap med på sange som "Der står et billede af dig på mit bord", "Only Teardrops", "To lys på et bord", "Gi'r du et knus", "Vild med eventyr (Banke banke på)", "In a Moment Like This", "Sig det' løgn", "Vil du med?", "Drama Queen", "Pyjamas for to", "Jeg snakker med mig selv" og mange, mange flere. Det bliver kodylt!
Forestillingen varer ca. 2 timer og 45 minutter inkl. pause og er egnet fra 10 år og op. Vi gør opmærksom på, at forestillingen spiller på Folketeatrets Store Turnéscene i København NV på Hvidkildevej (og ikke i Folketeatrets anden afdeling på Nørregade). Der er stor parkeringsplads tilgængelig lige foran spillestedet.
Uddrag af anmeldelserne fra Musicalteatrets tidligere opførsel af "Vi maler byen rød: The Musical 2":
"Topunderholdning på første klasse! At være tilskuer til 'Vi maler byen rød: The Musical 2' er både sjovt og opladende. Denne jukebox-musical er en storslået stimulans for alle sanser og kan varmt anbefales." Asger Weber, Kulturkongen
"Hele salen gyngede med! Kærlighedens forviklinger og udfordringer samt hele familiedramaet underbygges på bedste vis ved hjælp af mange af de dejlige Grand Prix-sange, vi alle kender og kan nynne med på. En forestilling sprængfyldt af energi, som jeg helt klart varmt kan anbefale." Hanne Løvendahl, Kulturkongen
"Succesforestillingen, fremført at det yderst professionelle Musicalteatret, er med sikkerhed forårets oplevelse. Et samsurium af følelser, glæde, sorg, spænding og ikke mindst fest. Der er ingen tvivl om, at der er lagt sjæl og energi i hele produktionen. Det er kodylt og tildelt en spandfuld bred ymer, som holder dig igang fra start til slut. En rejse der i den grad er alle pengene værd." Teaterentusiasten.com
"Her er humor for alle pengene. Meget morsomt skrevet og flot sammensat. Politisk ukorrekt humor med spirene kærlighed og seksualitet, drama og romantik, tilsat et stort stænk af 80'ernes soap opera-stil. Replikkerne, der knytter de flere end 30 Grand Prix-hits sammen, er til tider ustyrligt morsomme, og man kan ikke lade være med at kluk-le - eller nynne med. Længe siden vi har grinet så meget til en musical!" Henrik Sieben, FrilandsLiv
"Hold nu op en fest. Jeg burde nok starte med at undskylde til hende der sad til venstre for mig, for jeg sang med hele vejen igennem, og jeg elskede det. Det er ikke bare en poleret 80'er-musical, men den er fyldt med humor og politisk ukorrekte replikker, og jeg fik i den grad klukket mig igennem forestillingen. Tag ind og oplev denne herlige og nostalgiske Grand Prix-fest." Thomas Evers Poulsen (blog)
"En gigantisk Grand Prix-fest. Der er fest og farver og højt humør - og det er svært ikke at synge med. Forestillingen er fuld af de morsomste bemærkninger, hvor en hel del af dem er langt under bæltestedet og det passer os rigtig godt. Vi grinede i hvert fald! Der skal lyde en stor ros til manuskriptforfatteren for den twistede historie, hvor han på meget flot vis har fået plads til et utal af Melodi Grand Prix-sange, som alle passer helt perfekt til handlingen." Tonny & Claus Bønløkke Hertz, Out & About
"Det bliver aldrig for meget, og jeg er hele tiden spændt på, hvilken sang de nu skal synge. Der er fart over feltet, og det er skidesjovt. Det er over the top og vildt morsomt. Jeg er i hvert fald virkelig godt underholdt!" Anna Cæcilie Sørensen, Scenekanten
"Der er ikke sparet på hemmelighederne, løgne, afsløringer, afpresning og chokerende sandheder - fuld 'Dollars' style! Der er også fuld knald på fest, farver, dans og musik.." Heidi Yetkin, Kulturkongen
"En forestilling, der i den grad åbnede mine øjne for Musicalteatrets skatkammer af humor og mange talenter. Med et hav af skøre og melodramatiske karakterer samt overraskende og sjove replikker, blev der nemlig virkelig godt gang i lattermusklerne. Jeg er kun klar på mere fra Musicalteatrets hånd." Ann-Katrine Andersen, AKultur
Læs mere på Musicalteatrets hjemmeside her: musicalteatret.dk/vimaler2
Mødes søndag i lige uger kl.14.30-16.00. Vi mødes som udgangspunkt i menighedslokalet på Robert Jacobsens Vej 66A.Find program og læs mere på www.fdf.dk/orestadPris: 375 kr. pr. halvår.Man er velkommen til at deltage et par gange inden man tilmelder sig
La Boheme, Opera af Puccini, Malmö Opera i nye klædninger. Transport, billetter og pauseservering. Denne opera er Puccinis ultimative opera om tragisk, smuk og uforglemmelig kærlighed..
Dramaet begynder ved juletid, hvor den fattige kunstner Rodolfo forelsker sig i den tuberkulose ramte Mimi. Denne opera har den mest vidunderlige musik samtidig med at den er en af de store operaklassikere. Mens gadebilledet udenfor de elskendes kolde kammer stråler af overdådig julestemning, kæmper de en ulige kamp mod den ubarmhjertige skæbne. Der er glødende kærlighed og ubrydelig venskab på spil i la Boheme, og det er svært ikke at lade sig rive med, når Mimi og Rudolfo erklærer hinanden deres store kærlighed. I denne udgave er tiden ført frem til 1960erne og foregår i New York. Kunstnerne bor i SoHo, der sprudler af kreativitet. Her findes set sidste nye inden for mode, kunst, teater, musik, litteratur, poesi og film. Nye kunstformer fødes her, alt er muligt og friheden total. I denne bydel bor seks unge bohemer i et kunstner kollektiv, der holder til i et gammelt industrilokale, hvilket de bruger som studio. De har helt hengivet sig til deres kunst og drømmer om at slå igennem. Men desværre har ingen af dem penge til hverken husleje eller varme og værre endnu: Julen står for døren.
I pausen på ca. 30 min. serveres den klassiske, for Malmö Opera så berømte rejemad ledsaget af et glas liflig hvidvin
Underviser: Arrangeret af Pia Mengel Hold: 25123123
En livsbekræftende monolog fyldt med humor. Søndag den 4/5-2025 kl. 15:00. Udbyder: Teater Møllen. Medvirkende: Thomas C. Rønne. Link: http://www.teattretmoellen.dk..
Frederikshavn Teaterforening præsenterer: ALLE GODE TING er en hjertevarm og opløftende forestilling, der får dig til at føle dig inspireret og håbefuld. Dette rørende og tankevækkende skuespil følger historien om en person, der i et forsøg på at hjælpe sin mor med at bekæmpe depression, begynder at udarbejde en liste over alle de geniale ting i livet, der er værd at leve for - med alt fra "Kung-fu-is" og "Solskin" til "Alle Star Trek-film med lige numre" og "At forelske sig". Med et vittigt og originalt manuskript tackler ALLE GODE TING komplekse temaer som mental sundhed, tab og skønheden i hverdagens øjeblikke. Den anmelderroste forestilling er, trods sit seriøse udgangspunkt, et humoristisk, livsbekræftende og hjerteligt skuespil om noget så umorsomt som depression og selvmord. Det er en kraftfuld påmindelse om, at selv i de mørkeste tider er der altid noget, der er værd at leve for. Varighed: 70 minutter uden pause