Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Viser 290
events i nationalparken fra/efter 29. mar. 2024
Udstilling | Omvisning
Guidet tur - Sagnkongernes Lejre
Kom med på en guidet tur i Lejre Museums udstilling, "Sagnkongernes Lejre", hvor vi sammen dykker ned i Lejres enestående historie. Det danske kongerige startede med kongesædet i Jelling - eller gjorde det?
Fra den tidlige middelalder har sagn og krøniker fortalt om kongeslægten "Skjoldungerne" der eftersigende etablerede Danmarks første kongesæde i Lejre. Gennem de seneste tre årtier har arkæologisk udgravning efter udgravning vist, at Lejre rent faktisk var et magtcentrum og kongesæde i vikingetid og i yngre jernalder - ikke bare for en enkelt konge eller i en kort periode, men i mere end 500 år!
Hør vores dygtige formidler fortælle om sagn, pragtfund og kongehaller i en grundig tur gennem udstillingen. Kom helt tæt på vilde genstande som sølvfiguren "Odin fra Lejre" og det sjældne "Hjelmøje" fra Gevninge.
Med en guidet tur får du et nyt og forunderligt indblik i, hvordan sagn og arkæologi eksisterer side om side og fortæller historien om Lejre som Kongerigets Vugge.
Efter rundvisningen kan I udforske det sagnomspundne landskab omkring Lejre Museum, hvor gravhøje, kongehaller og den fascinerende skibssætning alle ligger inden for kort gåafstand. I kan også tage en ekstra runde i udstillingen eller nyde en kop kaffe fra museumsbutikken.
Tid, pris, sted
Tid: lørdag d. 30. marts kl. 11.00-12.00.
Pris: voksne: 85 kr.+ billetgebyr (inklusiv entré), børn u. 18: gratis. Tilmelding på Billetto.
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre
Bemærk: ved for få tilmeldte forbeholder vi os retten til at aflyse rundvisningen
Del
Diverse | For børn
Påske på Tadre Mølle
ROMU og Tadre Mølles Venner inviterer hele familien til hyggelige påskeaktiviteter ved den idylliske vandmølle.
I påsken har hele familien en dejlig anledning til at tage turen til Tadre Mølle i den forårsgrønne og naturskønne Elverdamsdal. I et samarbejde mellem ROMU og Tadre Mølles Venner inviterer vi til aktiviteter, hygge og sjov for hele familien.
Gå på opdagelse i naturen, se køerne blive lukket ud på de grønne enge og lav skønne kreationer i påskeværkstederne. Som sædvanlig kan alle deltage i den traditionsrige "æggerafting" ned ad Taderød Bæk påskesøndag og påskemandag.
Der er nok at tage sig til ved Tadre Mølle og i påskedagene kan I opleve det store møllehjul bruse for fulde drøm og omdanne vandets kræfter til nymalet mel. I kan også opleve udstillingen i laden om møllehistorien og Elverdamsdalens natur samt nyde lækre fornøjelser i Café Maries Minde.
Aktivitetsprogram:
28. marts, Skærtorsdag:
Køerne lukkes på græs kl. 12.00.
Påskeværksted kl. 12.00-16.00: dekorer et natur-påskeæg og lav et uld-lam.
29. marts, Langfredag:
Påskeværksted kl. 12.00-16.00: "Filt et påskeæg".
30. marts, lørdag:
Påskeværksted kl. 12.00-16.00: dekorer et natur-påskeæg og lav et uld-lam.
31. marts, påskesøndag
Æggerafting og æggedekoration kl. 12.00-16.00.
1. april, påskemandag:
Æggerafting og æggedekoration kl. 12.00-16.00
Del
Udstilling | Historisk
Påske i Sagnlandet Lejre
Kom og vær med, når vi åbner Sagnlandet Lejre for sæson 2024 ved at fejre Påske! Vi har æggeløb, snitteværksted og påskeægs-farvning på programmet!
Del
Udstilling | Historisk
Tag på familieudflugt i Sagnlandet Lejre
Oplev Danmarks største Kongehal og Sagnlandet Lejres bakkede landskab og historiske områder, når I besøger os! Her er det muligt at gå på opdagelse i fortiden og udforske stenalderen, jernalderen, vikingetiden eller landbotiden.
Del
Diverse | For børn
Påskeferie på Vikingeskibsmuseet
Pris: Entré: Børn/unge (0-17 år) har fri entré, voksenbillet: 125 kr pr. person, familiebillet (2 voksne + børn): 230 kr
Vikingeskibsmuseet,
Vindeboder 12, Roskilde
Hver dag i påskeferien kan du på Museumsøen høre om marinarkæologernes arbejde med udgravning af skibe, stenalderbopladser og hvad der ellers findes i farvandene omkring Danmark.
I Vikingeskibshallen kan du gå ombord på et handelsskib og et krigsskib i udstillingen 'Stig ombord', tage med på en familierundvisning fortalt som et handelstogt eller prøve at undersøge vikingeskibet Skuldelev 5 på nogle af de samme måder som en arkæolog.
Aktiviteter i påskeferien
23. marts - 1. april
Vikingeskibshallen:
11.00: Rundvisning i hallen (ENG)
11.30: Familierundvisning - Tag med på handelstogt
13.00: Rundvisning i hallen (DA)
13.30: Børneworkshop ved Skuldelev 5
14.30: Børneworkshop ved Skuldelev 5
Marinarkæologernes Værksted:
10.00 - 15.30: åbent
Tag med på handelstogt - rundvisning for hele familien
I vikingetiden opstod de første byer i Danmark. Her blev handlet eksotiske varer fra fjerne egne. Tag med på familierundvisningen, hvor I kommer med på togt med stormanden 'Ottar' på hans rejse fra det nordlige Norge til handelsbyen Hedeby i det sydlige Danmark. Hvad mon han har med i sit store handelsskib?
Alle deltagere i rundvisningen inddrages i fortællingen og bliver en del af historien om vikingernes togter til fremmede kyster, som fortælles af museets engagerede guider.
Familierundvisningen starter kl. 11.30.
Opslugt af havet
Du kan desuden komme helt tæt på fortiden og med bag kulissen i marinarkæologens værksted. Her kan du høre om, hvordan museets marinarkæologer arbejder med nogle af de fund, som er blevet udgravet fra havbunden omkring Danmark. Uden marinarkæologernes arbejde, ville vi mangle viden om vikingernes handelskultur.
Marinarkæologernes værksted har åbent 10.00 - 15.30
Børneworkshop - Undersøg Skuldelev 5 skibet
Vil du være fortidsdetektiv? Når man skal finde ud af noget om fortiden, må man ofte kigge på de ting, fortidens mennesker har efterladt sig - for man kan jo ikke spørge nogle, der levede for 1000 år siden.
På Vikingeskibsmuseet kan du se fem rigtige vikingeskibe, som blev brugt til krig, fiskeri og handel af vikingerne, og ligesom de forskere, der undersøger ting fra gamle dage, kan du finde ud af en masse om vikingernes skibe og sejladser ved at kigge grundigt på de gamle skibe. Så får man nemlig øje på små, skjulte spor, der gemmer på store hemmeligheder.
Workshoppen starter kl.13:30 og igen kl.14:30
Entré:
Familiebillet for 2 voksne og alle børn under 18 år: 230 DKK
Voksne: 125 DKK
Sæsonkort: 180 DKK
Børn 0-17 år: Altid gratis entré
Del
Diverse | Gastronomi
Påskefrokost og ølmenu
Besøg bryghusets hyggelige spisehus Øl & Mad og nyd påskens herligheder! Herslev Bryghus inviterer til en særlig påskefrokost, hvor vi forener sæsonens bedste øl med en spændende smørrebrødsmenu.
ØLMENU OG PÅSKEFROKOST
Besøg bryghusets hyggelige spisehus Øl & Mad og nyd påskens herligheder! Herslev Bryghus inviterer til en særlig påskefrokost, hvor vi forener sæsonens bedste øl med en spændende smørrebrødsmenu.
Tre lækre stykker smørrebrød
Vi elsker smørrebrød, og det gør vores øl også. Nyd tre udsøgte smørrebrød, der passer til sæsonen.
Tre økologiske kvalitetsøl
Hver ret bliver ledsaget af en nøje udvalgt øl, skabt af vores dedikerede bryggere. Fra pilsneren, over forårsbryggen til påskebryggen.
Se bryghuset
Husk at tage en tur rundt på bryghuset og vær nysgerrig på hvor øllet kommer fra - alle øl brygges nemlig netop her i Herslev og du kan smugkigge ind til produktionslokalerne.
Tag påsken med hjem: Sving forbi gårdbutikken og fyld øldepoterne derhjemme. Du får 10% på dagen når du fremviser din billet
Del
Udstilling | Billedkunst
Fernisering på Allerslev Rådhus: Trine Trytek Rasmussen
Fernisering på Allerslev Rådhus Udstilling ved Trine Trytek Rasmussen.
Fernisering på Allerslev Rådhus
Udstilling ved Trine Trytek Rasmussen :
Jeg er en 48 årig kunstner fra Lejre. Jeg har i
mange år arbejdet som billedkunstlærer, men har nu valgt at have fokus på min egen
kunst. Jeg arbejder hovedsageligt med akrylmaling og linoleumstryk.
Lejre Kommune byder på en forfriskning ved ferniseringen
Del
Udstilling | Historisk
Tag på familieudflugt i Sagnlandet Lejre
Oplev Danmarks største Kongehal og Sagnlandet Lejres bakkede landskab og historiske områder, når I besøger os i hverdagene. Her er det muligt at gå på opdagelse i fortiden og udforske stenalderen, jernalderen, vikingetiden eller landbotiden.
Del
Diverse | Ekskursion
Guidet fremvisning af Ledreborg Skovbegravelsesplads
Under rundvisningen fortæller vi lidt om Ledreborg Gods historie og om Ledreborg Skovbegravelsesplads. Vi giver også information om skovbegravelse herunder om de forskellige muligheder for at få en urne sat i jorden under bøgetræernes kroner.
Der vil efterfølgende være mulighed for at stille de spørgsmål, som måske ikke blev afklaret under fremvisningen.
Alle er velkommen til at deltage, og vi ser frem til at vise jer rundt.
Bemærk: Tilmelding er en hjælp, men ikke nødvendig. Ved tilmelding får man besked om ændringer eller aflysning pga. vejr eller andre omstændigheder.
Husk godt fodtøj og tøj egnet til årstiden.
Parkering
Parkeringspladsen på modsatte side af Slangealleen ved Restaurant Herthadalen (Slangealleen 1, 4320 Lejre). Herfra er der skiltning mod skovbegravelsespladsen via en sti, som fører ind til mødestedet med de tre skovbænke.
Er man gangbesværet kan man benytte parkeringspladsen, som normalt er reserveret til urnenedsættelser med et begrænset antal pladser.
Parkeringspladsen ligger ca. 300 meter syd for Restaurant Herthadalen via Slangealleen. Fra parkeringspladsen er der ca. 100 meters gang til en sti, som leder ind til mødestedet med de tre skovbænke
Del
Udstilling | Historisk
Tag på familieudflugt i Sagnlandet Lejre
Oplev Danmarks største Kongehal og Sagnlandet Lejres bakkede landskab og historiske områder, når I besøger os! Her er det muligt at gå på opdagelse i fortiden og udforske stenalderen, jernalderen, vikingetiden eller landbotiden.
Del