Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

Viser 1746 events fra/efter 1. jun. 2024

Re-Design dit tøj med strik og nyttige strikkefif
Diverse | Undervisning

Re-Design dit tøj med strik og nyttige strikkefif

Fredag den 25. oktober 2024
Pris: Entré: 475 kr Køb/bestil billet
Det Gamle Rådhus, Kirkegårdsgade 3, Højer
Arrangør:Masker i Marsken
Underviser: Dorthe Merete Lykke Jensen. Ny inspiration, gode idéer og nyttige strikkefif er på programmet, når Dorthe inviterer til at genoplive dit tøj som ligger bagerst i skabet. eller sæt dit personlig præg på gode genbrugsfund. Med enkle metoder og fine teknikker, kan en cowboyjakke får nyt liv med strikkede manchetter og en blød ulden krave i strukturstrik. En bluse hvor rullekraven klippes af og en ny fin kant strikkes på. Eller måske et sjal friskes op med dekorativt strik? Eller noget helt fjerde. Bunken med stofrester eller fejlkøb kan du klippe i strimler og strikke nyt af. Måske stofstrimler og garnrester bliver en skøn taske eller et tørklæde eller pude eller...
Dorthe medbringer forskelligt inspiration i strikkeprøver og tøj hun har forandret med strik. Der er en symaskine til rådighed

Medbring: Det tøj der skal forandres, jakke, bluser, tørklæder m.m. En pose med garnrester i lækre kvaliteter og i farver du synes passer til dit tøj, evt. glimmertråd, sytråd.
Ønsker du at lave eget garn til pind 12-15mm, medbring stofrester af forskellig art + tykke strikkepinde
Strikkegrej: dine strikkepinde hvad du har af ex pind 3mm-10mm (gerne rundpind med blød vire), saks, notesbog, skriveredskaber, stoppenål uden spids

Dorthe Merete Lykke Jensen er tekstildesigner fra Designskolen Kolding. Hun har stor erfaring med at undervist i strik, farvning, modelberegning, strikdesign samt holder foredrag. Hun glæder sig til at undervise dig på Masker i Marsken. Se mere af Dorthes strik på @dorthemeretelykkejensen
Del
Foredrag -
Diverse | Foredrag

Foredrag - "Strik og stress af"

Fredag den 25. oktober 2024
Pris: Entré: 225 kr Køb/bestil billet
Emanuel, Skærbæks kultur- og forsamlingshus, Tøndervej 38A, Skærbæk
Arrangør:Masker i Marsken
Underviser: Grethe Lindholm Pedersen

Vil du være med til en anderledes form for meditation?

Har du lyst til et par timer
Hvor du ved hjælp af meditation opnår dyb ro indeni?
Hvor strikketøjet får tankerne til at skabe kreative løsninger og ideer?
Hvor du får øvelser, der afstresser og giver ro i krop og sind?
Hvor du oplever strikningens lindrende påvirkning.

Du må gerne være nybegynder og dit strikketøj enkelt, og du må også være erfaren og dit arbejde af mere udfordrende karakter. Blot kræver det, at du for det meste selv kan håndtere de udfordringer, du kommer ud for i strikkeriet. Engelske undersøgelser viser, at strikkere følte sig gladere og afslappede efter at have strikket - især i grupper. Konklusionen af undersøgelsen var, "at strikning har en betydelig psykologisk og social fordel, som kan bidrage til trivsel og livskvalitet". Det ved vi jo godt. Det er hyggeligt og afslappende at sidde med sit strikketøj. Det at bruge strikning/håndarbejde som meditation kan være en daglig måde at minimere virkningerne af stress i dit liv. At strikke aktiverer begge hjernehalvdele - derfor opstår der ofte indsigter, nye ideer og dybe tanker undervejs. Undersøgelser viser, at håndarbejde virker afstressende på lige fod med yoga, meditation og mindfulness.

Der kan købes kaffe og kage
Del
Bliv inspireret til nye strikketeknikker og -mønstre
Diverse | Undervisning

Bliv inspireret til nye strikketeknikker og -mønstre

Fredag den 25. oktober 2024
Pris: Entré: 225 kr Køb/bestil billet
Business Academy - Bjerremark Kursuscenter, Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder
Arrangør:Masker i Marsken
Underviser: Pernille Cordes. Kom og bliv inspireret til nye strikketeknikker og -mønstre, når Pernille Cordes fortæller om sit liv som strikdesigner. Med udgangspunkt i sin seneste bog 'Strik med lækre detaljer - monteringsfri strik med innovative teknikker' fortæller hun om teknikkerne og præsenterer modeller fra bogen. Monteringsfri strik er oppe i tiden, og med helt nye teknikker som f.eks. Contiguous-metoden kan selv garvede strikkere lære nye smarte måder at strikke på

Pernille Cordes har med bogen skabt nye stilrene strikkeopskrifter med flotte mønstre, der passer perfekt ind i den trendy, skandinaviske stil. Hun er strik- og hækledesigner, forfatter, underviser og indehaver af webshoppen Englegarn.

Der kan købes kaffe og kage
Del
To Feel Amazing
Diverse | Foredrag

To Feel Amazing

Fredag den 25. oktober 2024
Pris: Entré: 125 kr Køb/bestil billet
Bonevoksfabrikken, Søndergade 21, Højer
Arrangør:Masker i Marsken
Foredragsholder: Luuna Sommer. med en krop og vægt i balance kan du opnå varigt vægttab og livsglæde før, under og efter overgangsalderen. Opdag hemmeligheden bag varigt vægttab og livsglæde før, under og efter overgangsalderen! Og mød Luuna Sommer, der er universitetsuddannet og har 20 års erfaring med ernæringsterapi. Hun er desuden forfatter til flere bøger om vægttab. Luuna vil dele sin inspirerende rejse mod en krop i balance og hvordan hun overvandt udfordringerne med overvægt, forældede kostråd og overgangsalderen.

Luuna har med sin årelange kamp og endelige sejr over kiloene udviklet TFA-metoden - en livsforandrende tilgang til sundhedspuslespillet, der får selvværdet til at sprudle, og du kommer til at føle dig fantastisk. Gør dig klar til at frigøre dig fra fortidens byrder, udforske nye veje til velvære, og omfavne livets muligheder i enhver fase. Du vil få et indblik i, hvordan du kan bryde fri af begrænsninger og genfinde balance, vitalitet og glæde. En rejse mod det liv, du drømmer om, venter
Del
One pot Wonders
Diverse | Workshop

One pot Wonders

Fredag den 25. oktober 2024
Pris: Entré: 500 kr Køb/bestil billet
Kulturcentret Kiers Gaard, Søndergade 12, Højer
Arrangør:Masker i Marsken
På denne farvningsworkshop, One Pot Wonders-Angel Lace, lærer du at farve, forberede og efterbehandle garnet. Du kommer til at lære at lege med farverne og hvordan man bygger farvenuancer op på forskellige måder, så resultatet bliver dit helt eget unika design. Du får et indfarvet garnnøgle med hjem

T helma Steimann er en miljøbevidst modedesigner, som fokuserer på håndværk i kreativiteten, og hendes tidsånd er motiveret af hendes kulturelle baggrund, der efterligner biomimik-tilgangen i designstrukturen. Thelma er påvirket af den japanske Wabi Sabi-æstetik, som centrerer sig om accepten omkring ufuldkommenheden. Disse elementer og hendes legesyge med farver er blevet implementeret i hendes håndfarvede garner
Del
Woolly World of Westknits på engelsk - digitalt event
Diverse | Foredrag

Woolly World of Westknits på engelsk - digitalt event

Fredag den 25. oktober 2024
Pris: Entré: 125 kr Køb/bestil billet
Bonevoksfabrikken, Søndergade 21, Højer
Arrangør:Masker i Marsken
Foredragsholder: Stephen West. Du kender sikkert navnet Stephen West - og hvis ikke, så er du helt sikkert faldet over hans fantastiske sjaler. Stephen er amerikaner og kommer ud af et kreativt miljø i Oklahoma, hvor han i sin tid åbnede sin første garnbutik - og her begyndte han også at designe strikkeopskrifter. I dag bor han i Amsterdam og driver virksomheden Westknits, der er kendt i hele den globale strikkeverden. Han er også manden bag strikkebrandet West Wool. Vi har nu fået muligheden for at invitere dig med ind i Stephens farverige univers og du møder ham på skærmen til dette digitale live-event.

Stephen vil fortælle og dele ud af sin viden om, hvordan han udvælger sine farver samt dele sine fif til, hvordan du kan få dine egne farver til at stå frem. Han viser mange af sine populære designs, og du får et indblik i, hvordan Stephens tips og tricks kan bidrage til dine strikkeprojekter. Stephens designs kombineret med hans innovative brug af farver har gjort, at han i dag er en international og velkendt designer - og du kan glæde dig til dette ganske særlige event
Del
Fra ide, til skitse, til eget design
Diverse | Andet

Fra ide, til skitse, til eget design

Fredag den 25. oktober 2024
Pris: Entré: 325 kr Køb/bestil billet
Højer Design Efterskole, Søndergade 21, Højer
Arrangør:Masker i Marsken
Underviser: Maria Bach Jensen. I denne workshop arbejder vi med den kreative proces. Hvordan vi finder inspiration i det der omgiver os og bruger det i vores strik. Maria Bach Jensen fortæller hvordan hun designer sine opskrifter og du får mulighed for selv at prøve kræfter med skitsering og strikkeprøver. Målet er at du går fra workshoppen med en ide til en sweater, eller med modet til at freestyle dit næste strikkeprojekt ud fra en ide du har fået.

På workshoppen får du en skabelon på en simpel sweater, du selv kan tilpasse efter dine mål. Desuden skal du tegne, lave strikkeprøver og udfordre din egen vanetænkning. Opdag hvordan dine ideer vil flyde, eller hvordan du kan komme videre, hvis ikke de gør.

Medbring selv:
Strikkepinde: gerne i str. 4-6 mm
Et billede af noget, der inspirerer dig og har vakt din umiddelbare interesse: det kan være en bygning, natur, en person, et dyr, en farve.

Underviser medbringer:
Garn til strikkeprøver
Tegnegrej og papir
Sweaterskabelon
Del
Drejekursus hos Leymus (3 dags kursus)
Diverse | For børn

Drejekursus hos Leymus (3 dags kursus)

Fredag den 25. oktober 2024, kl. 10-15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Leymus, Houstrupvej 30, Nørre Nebel
Kom til en hyggelig og lærerig 3-dags-workshop ved drejeskiven hos Leymus. Fredag, lørdag og søndag - 3 dage med undervisning i at dreje. Lær de første vigtige greb og nyd tiden til at øve dig på teknikkerne med vejledning undervejs. Har du lidt erfaring, samler vi op og fortsætter, der hvor du er i din læring.

Der er undervisning fra kl. 10.00 - 15.00 alle 3 dage, men du må gerne fortsætte og bruge værkstedet efter slut. Lad dig ikke stresse, men nyd tiden til fordybelse og læring i Leymus hyggelige værksted - vi tager det med ro og humor.

Der arbejdes som udgangspunkt med stentøjsler, dvs. din kop kan f.eks. gå i opvaskemaskinen

MAKS 5 kursister! - Så der er god tid til at hjælpe den enkelte. Vi drejer ved elektriske drejeskiver.

Pris: 1.995,- ekskl. ler (Leret tilkøbes, lerets pris indbefatter begitning, forglødning, en klar glasur og naturligvis brænding.)

Book din plads i kurset

Kontakt: kontakt@leymus.art / +45 2247 6868
Del
Sort sol (med bus)
Diverse | Natur

Sort sol (med bus)

Fredag den 25. oktober 2024, kl. 15.15-19.15.
Pris: Entré: Voksen 245 kr, Barn 245 kr Køb/bestil billet
Hotel Dagmar, Torvet 1, Ribe
Arrangør:Vadehavscentret
Stærnenes dans er en dans på liv og død. De smukke formationer er bestemt af antallet af rovfugle, der jager stærene. Naturvejlederne observerer stærene i dagene før turen og gør deres bedste for at finde stærens nattehvile. Der er dog ingen garantier, når det kommer til naturen - ingen ved præcis, hvordan aftenen bliver. Det er det, der gør det så spændende! Tag med på en interessant og lærerig rejse, hvor naturguiden vil fortælle dig meget mere om stærenes vidunderlige liv.

Da vi står stille mens vi venter på at stærene kommer, og deres dans kan vare til efter solnedgang, er det nødvendigt at være varmt klædt på, med hat, uld og vindtæt og vandtæt overtøj. Det kan også være en god idé at medbringe mad, kaffe og siddemåtte, mens du venter. I vådt terræn kan vi blive nødt til at gå op til 1 km. Så tag noget fornuftigt vandtæt fodtøj med.

VIGTIGT: Turen starter på Hotel Dagmar. Foretrækker du at være på P-syd, er mødetidspunktet senest 10 minutter efter "turstart". Vi tager bussen til det sted, som vi synes er bedst den dag. Det kan være i Tøndermarsken såvel som syd for den dansk-tyske grænse
Del
Sort Sol (kør selv)
Diverse | Natur

Sort Sol (kør selv)

Fredag den 25. oktober 2024, kl. 16.15-18.30.
Pris: Entré: Barn 35 kr, Voksen 125 kr, Barn 50 kr, Voksen 190 kr Køb/bestil billet
P-nord, Saltgade 21, Ribe
Arrangør:Vadehavscentret
Stærenes dans er en dans på liv og død. De flotte formationer bestemmes nemlig af antallet af rovfugle, der jager stærene. Naturvejlederne følger stærene i dagene op til turen og gør deres bedste for at finde frem til stærenes nattesæde. Der er dog ingen garantier, når det handler om natur - ingen ved præcist, hvordan aftenen bliver. Det er det, der gør det så spændende! Kom med på en interessant og lærerig tur, hvor naturvejlederen fortæller meget mere om stærenes forunderlige liv

Da vi står stille når vi venter på stærenes ankomst og da deres dans kan fortsætte indtil efter solnedgang, så er det nødvendigt at være klædt varmt på med hue, uld og vind- og vandtæt overtøj. Det kan også være en god ide at medbringe et siddeunderlag, kaffe og mad til ventetiden. Vi kan komme til at gå op mod 1 km i fugtigt terræn, så medbring fornuftigt evt. vandtæt fodtøj.

VIGTIG: Vi mødes i Ribe. Adresse for mødested er oplyst på billetten. Vi kører i egne biler fra mødestedet og ud til stærene.
Del