Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

Viser 1745 events fra/efter 2. jun. 2024

Guidet rundvisning
Udstilling | Omvisning

Guidet rundvisning

Lørdag den 7. september 2024, 13.30 & 15.30.
Pris: Entré: 150 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schackenborg Slot og Slotspark, Schackenborg 1, Tønder
Del
Yin Yoga & Lydrejse - Vesterland 2024
Motion | Andet motionstilbud

Yin Yoga & Lydrejse - Vesterland 2024

Lørdag den 7. september 2024, kl. 08.30.
Pris: Entré: 155 kr Køb/bestil billet
Fanø Vesterland, Stadionvej 17, Fanø
Lørdag den 7. september inviterer Vesterland indenfor til en intim yogasession med Yin Yoga & Lydrejse i Drømmeteltet sammen med Mette Rexen Yoga & DJ Rix Bronx. For at deltage i Yin Yoga & Lydrejse skal du have et gæste- eller frivilligarmbånd til Vesterland 2024.

Billetten til yoga koster 150 kroner + gebyr. De 150 kroner får du igen på et Vesterlandkort efter yogasessionen. Dukker du ikke op til yoga, så kan du ikke få pengene retur.
Du kan låne en yogamåtte eller tage din egen med - skal du låne én af Vesterlands yogamåtte, skal den reserveres, når du køber din billet

Den 7. september skal du møde op ved indgangen til Vesterland kl. 8.30. Herefter går I i samlet flok om til Drømmescenen. Kommer du for sent, har du desværre ikke mulighed for at deltage i yogasessionen.
Selve yogasessionen varer 70 minutter.

Del
Højskoledag 2024
Diverse | Foredrag

Højskoledag 2024

Lørdag den 7. september 2024, kl. 09.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Emanuel, Skærbæks kultur- og forsamlingshus, Tøndervej 38A, Skærbæk
Del
Koresand tur
Diverse | Natur

Koresand tur

Lørdag den 7. september 2024, kl. 09.45-14.
Pris: Entré: Voksen 350 kr, Barn 200 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
På denne tur kører vi til det ørkenlignende Koresand og gør stop på vestsiden af det isolerede højsand midt ude i Vadehavet. Turen varer ca. 4 timer i alt, og indebærer køretur i traktorbussen "Havørnen" fra Vadehavscentret til Mandø, og efter et kort stop på Mandø med mulighed for toiletbesøg, går turen videre til Koresand. På Koresand er det muligt at opleve en del af vestsiden til fods. Der er en naturvejleder med i traktorbussen, som fortæller undervejs. Når vi går ud af traktorbussen på Koresand, er der mulighed for at stille spørgsmål og få en snak. Naturvejlederen har udstyr med, så vi kan fange og undersøge dyrelivet derude

Vestkysten af Koresand er meget isoleret og ligger midt ude i ingenting - næste stop mod vest er England. Det er også her, der skyller en masse spændende ting ind fra Nordsøen. Hvis vinden har været rigtig, er der blandt andet mulighed for at finde rav. Andre dage må man "nøjes" med nogle af de mest fantastiske sneglehuse og muslingeskaller som Nordsøen kan præstere.

Turen til Koresand med traktorbussen "Havørnen" starter ved Vadehavscentret
Del
Strand Sauna | Club Fanø | Fanø
Diverse | Natur

Strand Sauna | Club Fanø | Fanø

Lørdag den 7. september 2024, kl. 10-17.
Pris: Entré: 580 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Surfstranden, Slunden, Fanø
Velvære på stranden. Prøv vores mobile sauna på stranden på Fanø. Det er både fysisk og psykisk afslapning. Fra saunaens store panoramavindue kan i nyde udsigten over stranden og havet og kombinere det med en dukkert i havet.

Med en sauna tæt på vandet bliver selv det kolde gys med badning om vinteren til en behagelig oplevelse.

Sauna er godt for immunforsvaret, der kommer gang i blodcirkulationen fremmes, affaldsstoffer svedes væk og huden får en smukkere glans.

Kontakt: clubfanoe@gmail.com / +45 42 41 25 65
Del
Økologi og Vesterhav - kun for kvinder
Diverse | Gastronomi

Økologi og Vesterhav - kun for kvinder

Lørdag den 7. september 2024, kl. 10.30-14.30.
Henne Mølleå Badehotel, Hennemølleåvej 6, Henne
Skøn sommersøndag med masser af økologi og en vandretur ved Vesterhavet - kun for kvinder. Hygge, velvære, og lækker mad, alt sammen i økologiens tegn. Bente Staal, indehaver af SæbeRiget, fortæller om sine økologiske håndlavede kropsprodukter, og der er en skøn goodiebag til alle. Merete Vigen fortæller om den fantastiske natur hvor Henne Mølle Å løber til Vesterhavet, og tager jer med på vandring på stranden. Der vil være et par skønne overraskelser undervejs, men dem løfter vi først sløret for på dagen.

Til slut spiser vi en lækker økologisk frokost på Henne Mølle Å Badehotel. Allan fra badehotellet, fortæller om hvorfor de sætter økologien i højsædet på badehotellet.

Pris for hele arrangementet: 580 kr. pr. kvinde (maks 25 deltagere). Inkluderet er: frokost, 1 øl/vand/gl. vin, SæbeRiget goodiebag, masser af spændende økosnak, formidling, overraskelser og god karma fra Bente og Merete.

Kontakt: post@meretevigen.dk / +45 2588 2205
Del
Det lille sønderjyske kaffebord
Diverse | Gastronomi

Det lille sønderjyske kaffebord

Lørdag den 7. september 2024, kl. 14-17.
Pris: Entré: 149 kr Køb/bestil billet
Museum Sønderjylland - Højer Mølle, Møllegade 13, Højer
Nyd et mindre udvalg af de traditionelle kager fra det sønderjyske kaffebord, imens du får en spændende introduktion i den sønderjyske tradition. I caféen på Højer Mølle har du mulighed for både at sætte tænderne i et udvalg af de traditionelle kager fra det sønderjyske kaffebord og at blive klogere på årsagerne til, at de sønderjyske kaffeborde er blevet berømte i helt særlig grad, når vi inviterer til Det lille sønderjyske kaffebord. På kagebordet vil du opleve lækkerier som pomle, kringle, sandkach, brø'tort, riskach, goe'raj, knepkacher og ingenting fra vores eget køkken - bagt efter autentiske sønderjyske opskrifter, som er blevet overleveret gennem generationer. Kageudvalget varierer fra gang til gang - så du kan sagtens deltage flere gang og prøve noget nyt. Billetten er inkl. kagebord, kaffe og introduktion til det sønderjyske kaffebord. Børn kan skifte kaffen ud med saftevand. Kl. 14.00 - 17.00 Caféen er lukket i dette tidsrum og kun til gæster til kaffebordet
Del
Kajaktur
Diverse | Natur

Kajaktur

Lørdag den 7. september 2024, kl. 16-19.
Pris: Entré: Voksen 525 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Kom med på en kajaktur i Vadehavet og oplev Nationalparken og verdensarven fra en helt ny vinkel. Vi mødes på Vadehavscentret hvor I får en introduktion til dagens tur, samt får udleveret udstyr (svømmevest, anorak og evt våddragt). Fra Vadehavscentret kører I i jeres egne biler til Råhede vade, hvor I igen møder naturvejlederen. Vi sætter kajakkerne i vandet og sejler en rundtur på ca. 4 km, hvor naturvejlederen fortæller om Vadehavet og dyre- og plantelivet vi møder undervejs. Vi kommer gennem nogle af de små loer, som er tidevandsrender der løber gennem marsken. Hvis vi rammer tidevandet helt rigtigt, sejler vi med tidevandsstrømmen ind gennem loerne og ud med tidevandsstrømmen igen. Turen kræver en alm. god fysisk form, men ikke erfaring med kajak. Hvis vejret ikke tillader en kajaktur (for meget vind eller for lidt vand), bliver I kontaktet om aflysning inden turen. Medbring tøj der må blive vådt samt badetøj til at have under en evt våddragten. Der til også badesko/gummistøvler/sko der må blive våde og mudrede
Del
Sort sol og Vadehavscentret
Diverse | Natur

Sort sol og Vadehavscentret

Lørdag den 7. september 2024, kl. 16.15-20.45.
Pris: Entré: Voksen 450 kr, Barn 250 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Sort sol kan være en naturoplevelse og et naturfænomen i særklasse. Stærenes dans er en dans på liv og død. De flotte formationer bestemmes nemlig af antallet af rovfugle, der jager stærene. Naturvejlederne følger stærene i dagene op til turen og gør deres bedste for at finde frem til stærenes nattesæde. Der er dog ingen garantier, når det handler om natur - ingen ved præcist, hvordan aftenen bliver. Det er det der gør det så spændende! Kom med på en interessant og lærerig tur, hvor naturvejlederen fortæller meget mere om stærenes forunderlige liv.

Vi mødes på Vadehavscentret i Vester Vedsted og oplever den spændende udstilling "Trækfuglenes Vadehav". Naturvejlederen viser rundt og fortæller bl.a. om Vadehavet som Verdensarv og Nationalpark og hvorfor 12-15 millioner trækfugle er vilde med Vadehavet

Efter rundvisningen serverer vi sandwich og vand i centrets café. Maden kan indtages på centret, eller tages med på turen og nydes i det fri.

Turen ud til stedet, hvor vi skal opleve stærene "live", foregår i bus. Når vi bliver sat af bussen, skal vi gå et lille stykke for at komme til det bedste sted, for at få den optimale oplevelse af stæreflokkene. Vi kan komme til at gå op mod 1 km i fugtigt terræn, så medbring fornuftigt og evt. vandtæt fodtøj. Da vi står stille, når vi venter på stærenes ankomst og da deres dans kan fortsætte indtil efter solnedgang, er det nødvendigt at være klædt varmt på med hue, uld og vind- og vandtæt overtøj. Det kan også være en god ide at medbringe et siddeunderlag, kaffe og snacks til ventetiden
Del
Sort sol (med bus)
Diverse | Natur

Sort sol (med bus)

Lørdag den 7. september 2024, kl. 17.15-21.15.
Pris: Entré: Voksen 245 kr, Barn 245 kr Køb/bestil billet
Hotel Dagmar, Torvet 1, Ribe
Arrangør:Vadehavscentret
Stærnenes dans er en dans på liv og død. De smukke formationer er bestemt af antallet af rovfugle, der jager stærene. Naturvejlederne observerer stærene i dagene før turen og gør deres bedste for at finde stærens nattehvile. Der er dog ingen garantier, når det kommer til naturen - ingen ved præcis, hvordan aftenen bliver. Det er det, der gør det så spændende! Tag med på en interessant og lærerig rejse, hvor naturguiden vil fortælle dig meget mere om stærenes vidunderlige liv.

Da vi står stille mens vi venter på at stærene kommer, og deres dans kan vare til efter solnedgang, er det nødvendigt at være varmt klædt på, med hat, uld og vindtæt og vandtæt overtøj. Det kan også være en god idé at medbringe mad, kaffe og siddemåtte, mens du venter. I vådt terræn kan vi blive nødt til at gå op til 1 km. Så tag noget fornuftigt vandtæt fodtøj med.

VIGTIGT: Turen starter på Hotel Dagmar. Foretrækker du at være på P-syd, er mødetidspunktet senest 10 minutter efter "turstart". Vi tager bussen til det sted, som vi synes er bedst den dag. Det kan være i Tøndermarsken såvel som syd for den dansk-tyske grænse
Del