Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

Viser 824 events i Esbjerg Kommune og Varde Kommune fra/efter 19. apr. 2024

Umbrella | Udstilling af Maria Bruun
Udstilling | Installation

Umbrella | Udstilling af Maria Bruun

Lørdag den 29. og søndag den 30. juni 2024, kl. 14-18.
Umbrella | west coast exhibitions, Lydumvej 95, Nørre Nebel
Kom og oplev Maria Bruuns udstilling "Crafted Contrasts". Møbeldesigner Maria Bruun (1984) er godt på vej til at føre den verdenskendte tradition for dansk design ind i fremtiden.
Siden hun tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, har Maria Bruun arbejdet med møbler, interiør og udstillinger.

Hendes design viser hendes dybe forbindelse til den danske designtradition og hendes oprigtige respekt for sine forgængere, som hun skaber med sin egen karakteristiske og innovative tilgang i tæt dialog med dygtige håndværkere. Maria Bruun arbejder altid på kanten af kunsten og kombinerer sine ikoniske objekter i rumlige installationer og skaber mikrokosmosser, der er meget mere end en samling af brugsmøbler.

Vi er meget glade for, at vi kunne inspirere Maria Bruun til en udstilling, og at hun vil skabe en rumlig installation specielt til Umbrella, hvor alle hendes hovedværker vil blive vist sammen for første gang nogensinde.

Udstillingen er støttet af Ny Carlsberg Fonden.

Udstillingen kan opleves i perioden d. 1. juni - d. 10. august hver lørdag og søndag kl. 14:00 - 18:00

Kontakt: contact@umbrellaexhibitions.info
Del
Særudstilling på Esbjerg Kunstmuseum / OPBRUD. Hamborg-kunst fra 1920'erne og 30'erne
Udstilling | Blandet/Ukendt

Særudstilling på Esbjerg Kunstmuseum / OPBRUD. Hamborg-kunst...

Tirsdag den 25. til søndag den 30. juni 2024, kl. 10-16.
Pris: Entré: 90 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, Esbjerg
Oplev stærke værker af mellemkrigstidens Hamborg-kunstnere - værker, der alle slår almenmenneskelige temaer an på tværs af tid og kontekst. Kunst fra mellemkrigstidens Tyskland har gennem de senere år oplevet fornyet interesse, og oftest er det Berlin og storbyens avantgarde, som får opmærksomhed. Men hvordan slog de nye ideer og eksperimenter igennem i provinsen? Og hvilke paralleller kan der trækkes dels til politiske og samfundsmæssige forhold, dels til spørgsmål om centrum kontra periferi i dag?

Udstillingen bliver til i et samarbejde med samler og professor i kunsthistorie Maike Bruhns.

Bruhns har siden 1980'erne forsket i Hamborgbaseret kunst fra mellemkrigstiden. Hun har opsporet værker, man troede var gået tabt under nazismen, og har om nogen rehabiliteret Hamborg-scenen. I dag tæller hendes samling mere end 3000 værker, som Esbjerg Kunstmuseum har fået mulighed for at udstille en del af.

Vi har valgt at rette fokus mod fremkomsten af nye formelle og tematiske udtryk i 1920'erne og 1930'erne med fangarme ind i både 1910'erne og 1940'erne. På den måde spændes præsentationen ud mellem de to altoverskyggende tragedier: 1. Verdenskrig og Gomorrha-aktionen i 1943, hvor de allieredes bombardementer af Hamborg på blot en uge dræbte 30.000 mennesker og lagde byen i ruiner.

Udstillingen præsenterer udelukkende værker af kunstnere fra Hamborg, der alle på forskellige måder har været marginaliserede og betragtet som politisk ukorrekte. Derved skabes der også aktuelle forbindelser til vigtige samfundsspørgsmål om censur og minoriteters rettigheder i dag. Og helt i tråd med vores vedvarende fokus på udstillingen som et særligt medium skabes der intime værkmøder, som forstærker de almenmenneskelige temaer på tværs af tid og kontekst.

Kontakt: info@eskum.dk / +45 75 13 02 11
Del
Filsø - Havørnen og odderens rige
Diverse | For børn

Filsø - Havørnen og odderens rige

Mandag den 1. juli 2024, kl. 13-16.
Filsø Ellipsen, Kærgårdvej 14B, Henne
Havørnene yngler fast ved Filsø, og odderne er der også en god chance at se efter at Filsø blev genskabt i 2012. Vi vandrer til Langodde Fugletårn og får historien om Filsø, og de gode steder at se havørne og oddere. Hør også om Atlantvolden, naturpleje, og tiden med landbrug ved Filsø.

Medbring gerne kaffekurv og kikkert. Turen er ca. 4 km lang. God familietur. Egnet for barnevogne/klapvogne.

Kontakt: post@meretevigen.dk / +45 2588 2205
Del
Faste byvandringer i Ribe på dansk
Diverse | Ekskursion

Faste byvandringer i Ribe på dansk

Mandag den 1. juli 2024, kl. 14-15.30.
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Det gamle Rådhus, V Støckens Plads 1, Ribe
Vores dygtige og entusiastiske Ribe guider fortæller historier og sagn om gamle dage i Ribe. Tag med på en guidet tur i Ribes gamle bydel. Turen starter kl. 14.00 fra Det Gamle Rådhus på Von Støckens Plads og varer ca. 1 1/2 time. Turen inkluderer et besøg i Ribe Domkirke, hvis der ikke er kirkelige handlinger.

Turen er på dansk og billetter købes online eller på Det Gamle Rådhus før start
Del
Vadehavsekspedition
Diverse | For børn

Vadehavsekspedition

Mandag den 1. juli 2024, kl. 14-17.
Pris: Entré: Voksen 250 kr, Barn 120 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Vi mødes på Vadehavscentret, hvor vi har grejtasker klar til jer. Ekspeditionslederen viser vej til Nationalpark Vadehavet, hvor vi går på jagt efter de sære dyr i Vadehavets mudder og vand. Vi tager noget af fangsten med tilbage til Vadehavscentret, hvor vi kan undersøge dyrene helt tæt på i stereolup. Find ud af om du kan blive en vaskeægte SEA EXPLORER?

Når I er færdige med at udforske Vadehavets spændende dyreliv, er der mulighed for at dykke ned i Vadehavscentrets udstilling "Trækfuglenes Vadehav," som ser på Vadehavet gennem trækfugles perspektiv
Del
Sælsafari (kør selv)
Diverse | Natur

Sælsafari (kør selv)

Mandag den 1. juli 2024, kl. 14.30-18.
Pris: Entré: Voksen 250 kr, Barn 110 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Fra Mandø dige går vi ca. 2 km langs diget og ud over havbunden til sælbanken, hvor "Jørgens Lo" - en vand-rende på ca. 300 meters bredde - adskiller os, fra sælernes sandbanke. Sælbanken er en af de største ynglebanker i Nationalpark Vadehavet. Her ligger typisk omkring 200 sæler og hviler. Naturvejlederen medbringer teleskoper, så vi kan komme "helt tæt" på sælerne, uden at forstyrre dem i deres naturlige adfærd. De mest nysgerrige af sælerne kommer måske tæt på, i vandet lige foran os..

Alle deltagere skal kunne gå mindst 5 km uden besvær
Del
Events
Diverse | Natur

Events

Tirsdag den 2. juli 2024, kl. 10.30-14.
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
I skolernes ferier er der nogle gange en event, hvor naturvejledere viser gæsterne noget om Vadehavet og enten demonstrerer noget, som relaterer sig til Vadehavet eller aktiviteter, som gæster kan deltage i. Det kan fx. være dissektioner af nogle af. Vadehavets dyr, aktiviteter, hvor man skal bevæge sig eller tilbud om at lave pandekager over bål
Del
Tæt på Nationalparken
Motion | Vandretur/stavgang

Tæt på Nationalparken

Tirsdag den 2. juli 2024, kl. 13.30-15.
Pris: Entré: Voksen 190 kr, Barn 70 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Kom helt tæt på Nationalpark Vadehavet, når naturvejlederne fra Vadehavscentret tager jer med ud i området omkring centret. Vi starter på Vadehavscentret, og herfra går vi 3-4 km rundt i- og omkring Nationalparken. Vi hører om stormfloder, tidevand, fuglene og det unikke landskab, som ligger til grund for Vadehavets udnævnelse til UNESCO Verdensarv. Vi finder spor efter historien i kulturlandskabet og bliver klogere på Nationalpark Vadehavet - Danmarks største og vådeste nationalpark

Før eller efter turen kan du se Vadehavscentrets udstilling på egen hånd
Del
Vadehavstur TYSK (+14 år)
Diverse | Natur

Vadehavstur TYSK (+14 år)

Tirsdag den 2. juli 2024, kl. 15-17.30.
Pris: Entré: Voksen 230 kr, Barn 110 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Indledningsvis giver naturvejlederen en kort introduktion om Vadehavet - derefter begiver vi os ud i vadehavet. Hvor langt vi kan gå afhænger af tidevandet. Ved lavvande er 60 % af havbunden normalt fri for vand. Målet med vandringen er at komme så tæt på lavvandslinjen som muligt. Vi går langt ud på havbunden og oplever de store vidder og biodiversitet. Hvis vi er heldige, kan vi finde nogle af de organismer, der lever der: fra knivmuslinger og sandmuslinger, til børsteorme og sandorme, til krebsdyr og fugle. Naturvejlederen vil også fortælle om Vadehavets særlige kendetegn, som endda gør det til UNESCOs verdensarvsliste.

Vi går omkring 5-8 km. Du kan tage gummistøvler eller sandaler på, der egner sig til mudder og vand - eller bare gå barfodet. Vi mødes ved Vadehavscentret
Del
Ribe Classic - Klassiske og veteranbiler
Diverse | Marked/byfest

Ribe Classic - Klassiske og veteranbiler

Tirsdag den 2. juli 2024, kl. 17.30-20.30.
Hovedengen Ribe, Sct Peders Gade 16, Ribe
Ribe Classic. Så er Ribe Classic klar til endnu en sæson med træf for klassiske og veterankøretøjer. Fra tirsdag d. 2. april på P-pladsen mellem Kvickly og Føtex. Fra 7. maj til 27. august, på Hovedengen.
Fra 3. september til 24 september på P-pladsen mellem Kvickly og Føtex. I tidsrummet fra kl. 17:30 - 20.30. Arealet på Hovedengen er i perioder booket til Tulipanfest og Ribe dyrskue m.m. - der flytter vi til P-pladsen
Del