Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

Viser 875 events i Esbjerg Kommune og Varde Kommune fra/efter 25. apr. 2024

Den lille østerstur (4 km)
Diverse | Natur

Den lille østerstur (4 km)

Lørdag den 19. oktober 2024, kl. 09-12.30.
Pris: Entré: Voksen 360 kr, Barn 150 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Naturvejlederen vælger destinationen ud fra dagens vandstand, og efter introduktionen kører I i jeres egne biler til turens startsted. Herfra går vi ud over den tørlagte havbund til et område med østers, hvor der vil være rig mulighed for både at se, smage og samle østers. Undervejs ser vi på fugle og bunddyr og nyder det særprægede landskab, som kendetegner Nationalpark Vadehavet - og mon ikke naturvejlederen vil fortælle en ting eller to om det, der dukker op.

Turen kan foretages i højskaftede gummistøvler, samt regnbukser til at tage det værste vand- og muddersprøjt
Del
Sort sol og Vadehavscentret
Diverse | Natur

Sort sol og Vadehavscentret

Lørdag den 19. oktober 2024, kl. 14.30-19.
Pris: Entré: Voksen 450 kr, Barn 250 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Sort sol kan være en naturoplevelse og et naturfænomen i særklasse. Stærenes dans er en dans på liv og død. De flotte formationer bestemmes nemlig af antallet af rovfugle, der jager stærene. Naturvejlederne følger stærene i dagene op til turen og gør deres bedste for at finde frem til stærenes nattesæde. Der er dog ingen garantier, når det handler om natur - ingen ved præcist, hvordan aftenen bliver. Det er det der gør det så spændende! Kom med på en interessant og lærerig tur, hvor naturvejlederen fortæller meget mere om stærenes forunderlige liv.

Vi mødes på Vadehavscentret i Vester Vedsted og oplever den spændende udstilling "Trækfuglenes Vadehav". Naturvejlederen viser rundt og fortæller bl.a. om Vadehavet som Verdensarv og Nationalpark og hvorfor 12-15 millioner trækfugle er vilde med Vadehavet

Efter rundvisningen serverer vi sandwich og vand i centrets café. Maden kan indtages på centret, eller tages med på turen og nydes i det fri.

Turen ud til stedet, hvor vi skal opleve stærene "live", foregår i bus. Når vi bliver sat af bussen, skal vi gå et lille stykke for at komme til det bedste sted, for at få den optimale oplevelse af stæreflokkene. Vi kan komme til at gå op mod 1 km i fugtigt terræn, så medbring fornuftigt og evt. vandtæt fodtøj. Da vi står stille, når vi venter på stærenes ankomst og da deres dans kan fortsætte indtil efter solnedgang, er det nødvendigt at være klædt varmt på med hue, uld og vind- og vandtæt overtøj. Det kan også være en god ide at medbringe et siddeunderlag, kaffe og snacks til ventetiden
Del
Sort Sol (kør selv)
Diverse | Natur

Sort Sol (kør selv)

Lørdag den 19. oktober 2024, kl. 16.30-18.45.
Pris: Entré: Barn 35 kr, Voksen 125 kr, Barn 50 kr, Voksen 190 kr Køb/bestil billet
P-nord, Saltgade 21, Ribe
Arrangør:Vadehavscentret
Stærenes dans er en dans på liv og død. De flotte formationer bestemmes nemlig af antallet af rovfugle, der jager stærene. Naturvejlederne følger stærene i dagene op til turen og gør deres bedste for at finde frem til stærenes nattesæde. Der er dog ingen garantier, når det handler om natur - ingen ved præcist, hvordan aftenen bliver. Det er det, der gør det så spændende! Kom med på en interessant og lærerig tur, hvor naturvejlederen fortæller meget mere om stærenes forunderlige liv

Da vi står stille når vi venter på stærenes ankomst og da deres dans kan fortsætte indtil efter solnedgang, så er det nødvendigt at være klædt varmt på med hue, uld og vind- og vandtæt overtøj. Det kan også være en god ide at medbringe et siddeunderlag, kaffe og mad til ventetiden. Vi kan komme til at gå op mod 1 km i fugtigt terræn, så medbring fornuftigt evt. vandtæt fodtøj.

VIGTIG: Vi mødes i Ribe. Adresse for mødested er oplyst på billetten. Vi kører i egne biler fra mødestedet og ud til stærene.
Del
Vægterrundgang i Ribe
Diverse | Marked/byfest

Vægterrundgang i Ribe

Lørdag den 19. oktober 2024, kl. 20-20.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Weis Stue, Torvet 2, Ribe
Ribes vægtere formår at skabe en helt særlig stemning, når de synger deres vægtervers og fortæller om Ribes dramatiske historie. Vægteren i Ribe går i sommerhalvåret fra 1. maj til og med den sidste lørdag i efterårsferien sin traditionelle vandring gennem de gamle gader. Turen begynder på Torvet ved Restaurant Weis Stue kl. 20.00 og fra 16. juni til og med 15. august også kl. 22.00, varer ca. 45 minutter, og det er gratis at gå med.

Du skal ikke tilmelde dig, bare kom og gå med!

Vægteren går også før jul, i vinterferien og i påskeferien!

I gamle dage var det vægterens opgave at holde ro og orden i byens gader om natten. I Ribe skulle han tillige advare mod truende stormfloder. Det moderne politi tog efterhånden over, og de sidste rigtige vægtere i Ribe ophørte deres gerning i 1902.

I 1932 blev det besluttet at lade vægtertraditionen genopstå som led i turistarbejdet.

Vægterturene foregår på dansk og engelsk.

Book din egen vægterrundgang uden for sæsonen

Som noget helt nyt er det nu muligt at bestille en privat vægterrundgang i vinterhalvåret.

Bestil din egen vægter i Ribe.
Del
Mandø-østers (1 - 5 km)
Diverse | Natur

Mandø-østers (1 - 5 km)

Søndag den 20. oktober 2024, kl. 09-13.
Pris: Entré: Voksen 360 kr, Barn 150 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Denne udgave af vores østerstur kan variere i længde til østersbankerne, men er et sted mellem 1,5 km og 5 km. På denne tur kan personer fra 8 år være med. Vi mødes på Vadehavscentret til en introduktion. Herefter kører I i jeres egne biler til Mandø, hvor vi samler østers. Turen er over Låningsvejen - en vej som er oversvømmet ved højvande.

Fra havdiget går vi ud over den tørlagte havbund og ud til østersene, hvor der vil være mulighed for at se, smage og samle østers. Undervejs vil vi også kigge på det fantastiske fugle- og dyreliv samt det unikke landskab, som i dag er nationalpark og UNESCO Verdensarv.

Turen foregår som udgangspunkt i waders, da vi skal igennem en kort vand-rende med vand til omkring lårene. Waders udlånes af Vadehavscentret og er inkluderet i prisen. Alm. bukser samt evt. skiundertøj er passende under waders
Del
Sælsafari (kør selv)
Diverse | Natur

Sælsafari (kør selv)

Søndag den 20. oktober 2024, kl. 10.30-14.
Pris: Entré: Voksen 250 kr, Barn 110 kr Køb/bestil billet
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, Ribe
Fra Mandø dige går vi ca. 2 km langs diget og ud over havbunden til sælbanken, hvor "Jørgens Lo" - en vand-rende på ca. 300 meters bredde - adskiller os, fra sælernes sandbanke. Sælbanken er en af de største ynglebanker i Nationalpark Vadehavet. Her ligger typisk omkring 200 sæler og hviler. Naturvejlederen medbringer teleskoper, så vi kan komme "helt tæt" på sælerne, uden at forstyrre dem i deres naturlige adfærd. De mest nysgerrige af sælerne kommer måske tæt på, i vandet lige foran os..

Alle deltagere skal kunne gå mindst 5 km uden besvær
Del
Umbrella | Udstilling af Marc Nagtzaam
Udstilling | Blandet/Ukendt

Umbrella | Udstilling af Marc Nagtzaam

Lørdag den 19. og søndag den 20. oktober 2024, kl. 14-18.
Umbrella | west coast exhibitions, Lydumvej 95, Nørre Nebel
Kom og oplev Marc Nagtzaams udstilling "The Same and the Other". Marc Nagtzaam har produceret en række værker, der er baseret på ét hovedemne: ideen om mønster, gentagelsen. Gentagelsen og den grafiske struktur i hans værker synes at minde om minimal og konceptuel æstetik. De fleste af Marc Nagtzaams tegninger består af mørkt udfyldte grafitflader. Abstraherede elementer fra arkitektur, grafisk design, detaljer fra fundne fotografier eller dele fra tidligere tegninger er udgangspunktet for hver serie af værker. Dette kildemateriale reduceres med basale, elementære midler: prikker, linjer og flade overflader for at opbygge en slags struktur. Arbejdet finder sted mellem modsatrettede kræfter: vilkårlighed vs. orden, regelmæssighed vs. intuitivt kaos, forudfattede regler vs. improvisation med en hensigt. Det opstår i rummet mellem tanke og følelse, mellem kontrol og tab af greb.

Marc Nagtzaams kunstnerbøger "Zeichnungen" og "Farben", som begge er lavet med en Riso Duplicator, var udgangspunktet for en ny måde at arbejde på. I stedet for at arbejde med et enkelt motiv for hver tegning, kombinerer han flere modsatrettede elementer i et enkelt værk ved at lægge forskellige motiver oven på hinanden og hele tiden søge efter nye forbindelser og overlapninger.

Til sin udstilling på umbrella samler kunstneren værker i en række forskellige medier, der spænder fra fotografier og tegninger (på papir såvel som vægtegninger) til Riso-tryk.

Udstillingen kan opleves i perioden d. 7. september - d. 16. november hver lørdag og søndag kl. 14:00 - 18:00

Kontakt: contact@umbrellaexhibitions.info
Del
Fortælleeftermiddag med Jens Christiansen
Diverse | Foredrag

Fortælleeftermiddag med Jens Christiansen

Tirsdag den 22. oktober 2024, kl. 15.
Grimstrup Præstegård, Grimstrup Hovedvej 20, Grimstrup, Årre
Fortælleeftermiddag i samarbejde med Grimstrup Sognearkiv. Jens Christiansen fortæller om sit liv og minder fra Grimstrup og Rousthøje. Der serveres suppe kl. 17.00 Tilmelding til suppe er nødvendig til sognepræst Charlotte Locht.
Del
Kvindeforum - nu også for mænd
Diverse | Foredrag

Kvindeforum - nu også for mænd

Torsdag den 24. oktober 2024, kl. 16.
Pris: Entré Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Polyfonen, Arnbjergalle 4, Varde
Læs mere.
Del
Jarl Cordua - den politiske situation i Danmark
Diverse | Foredrag

Jarl Cordua - den politiske situation i Danmark

Torsdag den 24. oktober 2024, kl. 19-21.
Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19, Esbjerg
Jarl Cordua er en af landets skarpeste og mest nådesløse politiske kommentatorer. I dette foredrag analyserer han den aktuelle politiske situation under SVM-regeringen. Hvordan vil regeringen forandre Danmark? Hvad er oppositionens muligheder under SVM-regeringen? Og ikke mindst hvad er sandsynligheden for, at SVM-regeringen bliver genvalgt?

Jarl Cordua er vært på det politiske magasin "Borgen Late Night", og er ofte deltager i programmet "Besserwisserne" på TV 2 News. I disse programmer forklarer og analyserer han de vigtigste emner i dansk politik - underholdende, knivskarpt og uden omsvøb.
  • et aktuelt foredrag om dansk politik
  • en underholdende og spændende analyse af SVM-regeringen
  • en af landets skarpeste politiske kommentatorer


Arrangementet finder sted torsdag d. 24. oktober kl. 19.00-21.00

Kontakt: tilmelding@fof-vest.dk / +45 7512 3805
Del