Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori

Viser 371 events i Randers Kommune mellem 5. dec. 2022 og 3. jan. 2023

Hemmeligheden om Randers - usynligt teater på den magiske måde

Lørdag den 18. juni 2022 til lørdag den 18. maj 2024
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, Randers C
Fra 18. juni 2022 og to år frem kan du komme på tur med byens tre store forfattere : Karin Michaëlis, Henrik Pontoppidan og Steen Steensen Blicher..

Det er usynligt teater, og alt du har brug for er en smartphone og et par hørebøffer - det er ganske gratis på tre sprog

Tag ud på denne magiske lydvandring og bliv indviet i Randers største forfatterskaber og i de kræfter, der er i dig selv. Så oplad telefonen, download appen Useeum, der hvor du plejer at hente apps, tag hørebøfferne på - så fungerer det helt af sig selv - nærmest helt magisk.

Din ydmyge følgesvend på rejsen kalder sig Isra og spilles af Bodil Jørgensen. Undervejs møder du tre fantastiske forfattere, der alle kommer fra Randers: Henrik Pontoppidan, Steen Steensen Blicher og Karin Michaëlis. Måske finder du til sidst en hemmelighed?

Vi kalder "Hemmeligheden om Randers" for Usynligt Teater. For det er en oplevelse, hvor du som publikum er aktivt deltagende og selv skaber forestillingen - skridt for skridt. Omgivelserne bliver til din scenografi, og dine tanker og fantasi til scenen.

Turen er på 4,2 km og begynder ved Skt. Mortens Kirke og slutter ved RED FALL på Østervold. Du bestemmer helt selv hvornår, du går turen og hvem, du vil gå den med.

Lydvandringen kan opleves på dansk, engelsk og tysk, og er derfor også en god oplevelse for turister og besøgende fra udlandet. Lydvandringen er for alle over 15 år.

Hovedrollen Isra spilles af Bodil Jørgensen, Karin Michaëlis af Charlotte Munck, Henrik Pontoppidan af Mads Hjulmand og Klaus T Søndergaard og Thomas Leth Rasmussen spiller Steen Steensen Blicher.

"Hemmeligheden om Randers" er skrevet af den tyske dramatiker Petra-Leonie Pichler. Hun har i flere omgange været i Randers for at udforske byen og har fordybet sig i forfatternes værker. Lyddesignet er af Mathias Sørensen fra Kontrafej. Musik af Christian Rohde Lindinger Producent og dramaturg på projektet er Anneline Köhler Juul. Ideen til projektet kommer fra Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek.

"Hemmeligheden om Randers" er et samarbejde mellem Randers Bibliotek, Randers Teater og Randers Kommune.

Tak til alle bidragsydere: Nordea Fonden, Stibo Fonden, Spar Nord fonden, Randers Kommune og Randers Teater.

Har du brug for hjælp til at få hentet appen, så spørg personalet på Randers Bibliotek. Det er også muligt at bestille en guidet tur hos idémageren til projektet Inger Nygaard Kaad. Du kan skrive til Inger på ink@randersbib.dk, hvis du vil med på en tur sammen med hende - er I 10-20 personer kan I bestille en gruppetur ganske gratis
Vis kort