Viser 5 events mellem 20. okt. og 18. nov. 2019

Mød forfatteren: Maren Uthaug

Onsdag den 30. oktober 2019, kl. 19.
Pris: (Entré: Standard 75 kr) Køb/bestil billet
Nørre-Snede Bibliotek, Skovbakken 7, Nørre Snede
Mød tegner, blogger og forfatter Maren Uthaug..

Maren Uthaug livetegner og fortæller om sin seneste roman

Maren Uthaug er blandt andet kendt for sin stribe i Politiken "Ting jeg gjorde". Striben har hun tegnet dagligt siden 2013. Ud over at blive trykt i avisen udgives striben hvert år i kalenderformat med 365 tegninger. Tegningerne findes derudover på kopper, poser, postkort, posters, gavepapir og andet. Siden 2009 har hun desuden drevet Marens blog, der dagligt besøges af 120.000 læsere.

Maren Uthaug har skrevet en række humoristiske selvhjælpsbøger samt romaner, hvoraf den seneste Hvor der er Fugle vandt DR Romanprisen 2018.

Køb nu og spar!

Forsalg: 75. - / ved døren: 95. -

billetprisen er excl. gebyr / billetter refunderes ikke
Vis kort
Køb billet

Mød forfatteren: Leonora Christina Skov

Torsdag den 31. oktober 2019, kl. 19.
Pris: (Entré: Adult 150 kr) Køb/bestil billet
Ikast Bibliotek, Grønnegade 25, Ikast
Leonora Christina Skov er for alvor brudt igennem til det store publikum med sin erindringsroman, "Den, der lever stille". Og det er romanen og historien bag den aftenens foredrag handler om..

Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om at vokse op som den ensomme Christina i en familie, hvor mor endelig ikke må græde, og far endelig ikke må blive vred, og om at flytte til København og genskabe sig selv som forfatteren Leonora, der til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. "Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem", siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.

I foredraget fortæller Leonora om den voldsomme skriveproces, når man smider fiktionens forklædninger og skriver om faktiske mennesker, om at miste det hele og finde sig selv, og om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden. Et levende og engageret foredrag krydret med oplæsning og spørgsmål fra salen.

Leonora er mag.art. i litteraturvidenskab og har tidligere udgivet romanerne Hvor intet bryder vinden (2015), Førsteelskeren (2012), Silhuet af en synder (2010), Champagnepigen (2007) og Rygsvømmeren (2003).

Køb billetten online og spar !

Entré: forsalg: 150 + gebyr / ved døren 175

Billetter refunderes ikke
Vis kort
Køb billet

Eventyrlig fortælle-koncert på Bovbjerg Fyr

Søndag den 3. november 2019, kl. 14.
Pris: (Fri entré)
Bovbjerg Fyr, Fyrvej 27, Ferring, Lemvig
Den lille pige med svovlstikkerne - En fortællekoncert med historiefortæller Ingrid Hvass og musiker Christian Risgaard Søndag den 3. november kl. 14.00 Det er to kompetente kunstnere, der hver især med deres kunnen begge forstår at fremkalde billeder,..

røre og begejstre de ører og hjerter der lytter. Hvad kan det dog ikke blive til, når de sammen skal fortælle og spille et af de nok allermest rørende eventyr den store danske digter, H.C. Andersen, har skrevet "Den lille pige med svovlstikkerne"?
Ingrid Hvass har igennem mange års arbejde med både traditionelle fortællinger, litterære tekster og egne fortællinger udviklet et stort og alsidigt repertoire, der henvender sig til både børn og voksne. Ingrid fortæller i et enkelt og poetisk sprog og kombinerer ofte sine fortællinger med sang og musik.
Christian Risgaard bor i Fjaltring og har sine rødder i musikmiljøet i Aalborg. Han har studeret på Nordisk Musikkonservatoriet i Aalborg. Christian Risgaard er organist ved fire landsbykirker i Lemvig Provsti. Han har bl.a. skrevet og opført musik til "Jens Søndergaard digte" - som man kan se og høre på Jens Søndergaards Museum i Ferring.
Der er gratis entré
Vis kort

Skumringstime

Mandag den 11. november 2019, kl. 19.30.
Pris: (Entré: 50 kr) Køb/bestil billet
Struer Bibliotek, Smedegade 1, Struer
Vi markerer Nordisk Litteraturuge med højtlæsning og musikalske indslag..

Når det er mørkest i de nordiske lande, tænder vi et lys og læser en bog.

Temaet for årets Litteraturuge er Fest i Norden, og årets voksenbog er Karen Blixens Babettes gæstebud.

Vi laver igen i år dette arrangement i samarbejde med Foreningen Norden.

De Eventyrlystne forsøger at sætte fest, farver og fantasi på Karen Blixens fine fortælling.

Kaffe og kage, fest og farver: 50 kr
Vis kort
Køb billet

Bogcafé

Tirsdag den 12. november 2019, kl. 16.
Give Bibliotek, Rådhusbakken 9, Give
Har du svært ved at finde de rigtig gode titler blandt alle bøgerne på hylderne? Så er der hjælp at hente, når Give Bibliotek byder på bogcafé..

Kig forbi til en uformel snak om bøger og gode læseoplevelser, når bibliotekar Ellinor Laursen inviterer til efterårsbogcafé omkring langbordet.

Ingen tilmelding - bare kig forbi!
Vis kort