Viser 22 events fra/efter 16. jun. 2019

4 Jul Workshop

Skrammelrobot-turnering i Them

Tor. d. 4. juli 2019, kl. 10-12.
Pris: (Fri entré)
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Skrammelrobot-turnering for børn og voksne i sommerferien!.

Kunne du tænke dig at slippe fantasien løs og bygge en skør robot ud af skrammel? Så kom ned på biblioteket og prøv det japanske koncept, Hebocon, som går ud på at bygge skrammel-robotter, som skal sumo-bryde mod hinanden. Turneringen er for alle dem der ikke har teknisk snilde til at bygge robotter, eller til dem der bare vil have en udfordring. Hver robot er drevet af fantasien af deres skabere, såvel som af limpistoler og gaffatape.

Ved du ikke hvor du skal starte, så frygt ej. Vi står klar til at hjælpe dig med at bygge dine egne skandaløse skabninger og tilmelde dem turneringen. Alle materialer og værktøj vil blive stillet til rådighed af os, men du er også velkommen til at tage dit eget skrammel med, for at gøre din robot endnu mere speciel. Dog må man ikke medbringe teknisk udstyr som f.eks. en motor.

Program

10.00 - 10.10: Introduktion

10.10 - 11.20: Byggeri

11.20 - 11.50: Sumo-konkurrence

11.50 - 12.00: Afslutning

Både børn og voksne kan være med. Børn under 8 år skal være sammen med en voksen.

Det er gratis at være med, men man skal tilmelde sig ved at sende en mail til Peter Hesselberg på ph@silkeborgbib.dk eller sms på 20147912. Oplys hvor mange I kommer, hvor gamle børnene er og hvilken dato i gerne vil være med.

Se alle arrangementer i din sommerferie på vores hjemmeside silkeborgbib.dk/detsker
Vis kort
8 Aug Klassisk

Martin Q. Hansen & Søren Rastogi

Tor. d. 8. august 2019, kl. 19.
Pris: (Entré: 75 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Toftebjerg og Silkeborg Classic Concerts byder inden for til en musikalsk oplevelse i højsæde når klaver-duoen Martin Qvist Hansen & Søren Rastogi lader den klassiske musik flyde..

To af Danmarks fineste pianister gæster Toftebjerg. Med sig har de en kæmpe musikalsk erfaring, som nu er forenet i et passioneret samarbejde om det firhændige klaverrepertoire. Et frisk pust i det danske musikliv, hvor visionen er at præsentere den fantastiske musik, der gemmer sig i dette sjældnere spillede repertoire, på allerhøjeste niveau.

Selvom fokus primært ligger på det firhændige, lader duoen sig ikke begrænse, når en spændende mulighed byder sig.

Qvist og Rastogi skal således spille Béla Bartóks koncert for to klaverer, slagtøj og orkester med Aalborg Symfoniorkester i november 2019!

Om de to pianister:

Martin Qvist Hansen er medstifter af Trio Ondine og sammen med dem vinder af bl.a. ARD-konkurrencen, Haydn-konkurrencen i Wien, og Parkhouse Award for blot at nævne nogle få. De har været BBC New Generation Artists og DR Kunstnere og har spillet koncerter i de største sale i Europa. Som eksempler kan nævnes Wigmore Hall, Herkules-Saal og Mozarteum. Martin har modtaget en DMA for bedste kammermusikudgivelse og spillet med orkestre som BBC Scottish, Duisburg Symphony og DR Symfoniorkestret. Martin underviser på Det Jyske Musikkonservatorium.

Søren Rastogi har optrådt som solist med langt de fleste symfoniorkestre i Danmark og er meget aktiv som kammermusiker og akkompagnatør i både dansk og international sammenhæng. Hans karriere tog fart i 2006, da han blev udnævnt til "Tårnmusiker" af Danmarks Radio og Rundetårn, hvilket indbefattede en egen radiotransmitteret koncertserie med 5 koncerter som solist og kammermusiker. Han er ved siden af sit kunstneriske virke lektor i klaver på Det Jyske Musikkonservatorium.

Aftenens program

C. Debussy

Antikke Epigrafer

F. Schubert

Deux Marches Caractéristique

Fantasi i f-mol

PAUSE -

F. Schubert

Grand Duo

Husk at du inden koncerten kan spise i caféen for 75,- pr. person ekskl. drikkevarer. Bordbestilling er nødvendig og kan gøre på toftebjerg@silkeborgbib.dk eller på 87221980
Vis kort
Køb billet
29 Aug Foredrag

Jerry Scheff

Tor. d. 29. august 2019, kl. 19.30.
Pris: (Entré: 190 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Oplev en helt speciel storyteller, når den legendariske amerikanske bassist Jerry Scheff indtager scenen med unikke anekdoter og beskrivelser fra et langt musikliv på - og bag - scenen med de allerstørste stjerner..

Aftenen styres af journalist Troels Witter, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Jerry Scheff hen imod slutningen.

Jerry har spillet med Elvis Presley's TCB Band i over 10 år, og har derudover også spillet med Bob Dylan, John Denver, Elvis Costello, Juice Newton, Roy Orbinson, The Doors og mange, mange flere. Sidst på aftenen vil Jerry Scheff demonstrere nogle af sine kendte hooklines på bas i selskab med de til lejligheden hjemvendte lokalhelte - sanger Mike Hecchi og den L.A. baserede guitarist Alex Olesen fra The Doors Tribute.

OBS! Arrangementet foregår på letforståeligt engelsk.

Husk at du inden arrangementet kan spise i husets café. Menuen offentliggøres i juni. Bordbestilling er nødvendig! Skriv til toftebjerg@silkeborgbib.dk
Vis kort
Køb billet

Morgensang

Tir. d. 3. september 2019, kl. 10-11.
Pris: (Fri entré)
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Hvad er en bedre begyndelse på dagen, end at starte med morgensang og friskbagte boller?.

Vi mødes ca. en gang om måneden på Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, hvor vi synger dagen igang med Ulla Skov ved flygelet, og sange fra højskolesangbogen.

Salg af friskbagte boller, kaffe og the.

Fri entré, bare mød op
Vis kort
4 Sep Andet

Babycafe Massage - THEM

Ons. d. 4. september 2019, kl. 10.30-11.30.
Pris: (Entré: 50 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Er du far eller mor, på barsel eller orlov, på udkig efter luftforandring eller en uforpligtigende snak med andre i samme situation?.

Silkeborg Bibliotekernes babycaféer giver dig mulighed for at stikke af fra rodet derhjemme og få en opløftende snak med andre voksne. I efteråret har du mulighed for at blive klogere på 5 spændende emner - nemlig Babymassage, Babymotorik, Førstehjælp til spædbørn, Babysanglege og sidst med ikke mindst en Babycafé om parforholdet

Babycafé Massage

Babymassage er en sund og behagelig måde at skabe fysisk kontakt, varme og nærhed med dit barn på.

Mød zoneterapeut Alice Westerling som vil give dig vejledning i forskellige øvelser, som du kan bruge på din baby, samt give dig brugbare tips til hvilke øvelser der er gavnlige for spædbørn generelt.

Medbring gerne en dyne eller andet underlag, samt babyolie.

OBS! 1 billet giver adgang for baby+mor eller far. Alle andre voksne skal have billet
Vis kort
Køb billet
4 Sep Andet

Tango i Them med TangoCatz

Ons. d. 4. september 2019, kl. 20.
Pris: (Entré: 170 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
En aften med TangoCatz er en medrivende rejse gennem universelle og almenmenneskelige følelser, stemninger og tilstande!.

I den traditionelle tango, såvel som i Astor Piazzollas musikalske univers, beskrives tristhed, sorg, nostalgi, håb og glæde, og man suges ind i en stærk strøm af lidenskab, melankoli og vildskab. Tango er en måde at leve på; at udtrykke følelser og derved at forstå vores passioner, også i forhold til den verden vi lever i.

Tangoen kan udtrykkes i alle kunstarter, og forener de involverede i en fælles æstetik. Når musikerne spiller op til dans, opstår der en helt speciel energi og koncentration, hvor de dansende og de musicerende i fællesskab fortæller en historie.

TangoCatz Quartet blev etableret i september 2009, da længslen efter at spille tango brød ud i lys lue hos de fire musikere. Kort tid efter, vandt ensemblet, i konkurrence med andre professionelle ensembler, den hædersfulde titel ?Svendborg Stadsensemble?. Det gav kvartetten mulighed for at i en tre-årig periode, spille en lang række koncerter for et bredt publikum i mange forskellige sammenhænge. Gruppen har turneret i udlandet, har givet talrige koncerter og er på tredje år inviteret til at spille foyerkoncerter i Operaen i København. TangoCatz repertoire spænder vidt, og består bl.a. af dansevenlig traditionel tango fra 30?rnes og 40?rnes Buenos Aires og værker af den ny tangos mester Astor Piazzolla. Derudover samarbejder gruppen med et efterhånden stort antal komponister i ind- og udland. Alle musikere er dybt fascinerede af tangomusikken og netop drømmen om at bevæge sig i et musikalsk cross-over af genrer, har fået de fire erfarne klassisk uddannede musikere til at forene sig i ensemblet TangoCatz!

Denne aften samler vi den argentinske stemning og glæden ved tango. Kl. 17.30 åbner caféen og serverer denne aften lækker argentinsk mad.

Pris for spisning:75 kr. Bordbestilling på 87 22 19 80.

Kl. 19 er der tangoundervisning for begyndere med TangoSilkeborg.

Kl. 20 starter koncerten med TangoCatz. Der er lagt op til at danse til koncerten, men man er også velkommen til udelukkende at nye koncerten.

Pris for koncerten: 170 kr.

Arrangementet er et samarbejde mellem Silkeborg Bibliotekerne og TangoSilkeborg
Vis kort
Køb billet

Morgensang

Tir. d. 24. september 2019, kl. 10-11.
Pris: (Fri entré)
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Hvad er en bedre begyndelse på dagen, end at starte med morgensang og friskbagte boller?.

Vi mødes ca. en gang om måneden på Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, hvor vi synger dagen igang med Ulla Skov ved flygelet, og sange fra højskolesangbogen.

Salg af friskbagte boller, kaffe og the.

Fri entré, bare mød op
Vis kort
3 Okt Andet

Dobbeltkoncert og fællessang

Tor. d. 3. oktober 2019, kl. 19.30.
Pris: (Entré: 50 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Oplev musikkens magi med de to á capellakor KLANG og dot.note - en aften med både musikfortælling, koncert og fællessang. Lyt, syng med og oplev hvordan musikkens fortællinger giver koncerten ekstra karakter..

Korleder Line Brandt både fortæller og dirigerer aftenens program, hvor du også inviteres til at synge med på et par fællessange.

Vi glæder os til en aften med korsang og fællesskab. Inkluderet i billetprisen er kaffe og 1 stk. kage.

HUSK at du inden koncerten kan spise i husets café. Menuen offentliggøres sidst i september måned, men du kan allerede nu bestille bord på toftebjerg@silkeborgbib.dk eller på 87221980
Vis kort
Køb billet
9 Okt Andet

Babycafe Motorik - Them

Ons. d. 9. oktober 2019, kl. 10.30.
Pris: (Entré: 50 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Er du far eller mor, på barsel eller orlov, på udkig efter luftforandring eller en uforpligtigende snak med andre i samme situation?.

Silkeborg Bibliotekernes babycaféer giver dig mulighed for at stikke af fra rodet derhjemme og få en opløftende snak med andre voksne. I efteråret har du mulighed for at blive klogere på 5 spændende emner - nemlig Babymassage, Babymotorik, Førstehjælp til spædbørn, Babysanglege og sidst med ikke mindst en Babycafé om parforholdet

Styrk dit barns sansemotoriske udvikling og trivsel gennem leg og aktiviteter!

På dagens Babycafé introducerer Ergoterapeut Mie Vester dig og din baby til STIMULASTIK.

Stimulastik er sansning, leg og læring for babyer og småbørn - et ergoterapeutisk koncept, hvor børn, forældre og bevægeglæden er i fokus.

Som forældre får du også idéer med hjem til sjove lege, der giver dit barn lyst til at udforske sig selv og omverdenen.

Medbring en dyne eller andet liggeunderlag

OBS! 1 billet giver adgang for baby+mor eller far. Alle andre voksne skal have billet
Vis kort
Køb billet
14 Okt Andet

Det flyvende kuffertcirkus - Them

Man. d. 14. oktober 2019, kl. 13.30.
Pris: (Entré: 45 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Vi byder velkommen til Søren fra Det Flyvende kuffertcirkus og hans interaktive cirkusworkshop for hele familien!.

Med en blanding af gadeartisteri, cirkus og tilbagelænet nordjysk humor leverer han en forrygende og interaktiv cirkusforestilling med efterfølgende cirkusworkshop for hele familien.

Efter forestillingen kan både børn og voksne komme i cirkusskole og prøve kræfter med jonglering, balance, stylter, ethjulede cykler, diablo og meget mere.

Vi garanterer grin, sved på panden og fis og ballade.

Efter workshoppen er der mulighed for at kunne købe kaffe, sodavand og hjemmebagt kage i huset café.

Alder: 4-10 år. Både børn og voksne skal have billet
Vis kort
Køb billet