Viser 29 events fra/efter 19. sep. 2018

18 Okt Andet

Børnedagen 2018: Brug igen!

Tor. d. 18. oktober 2018, kl. 10.
Pris: (Fri entré)
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Børnedagen i år sætter fokus på alt det fantastiske man kan få ud af ting som egentlig var kasseret..

I efterårsferien skal vi lave smukke udsmykninger, bygge tegnerobotter, lave musik på skrald, konkurrere om bedste genbrugsproduktion og meget mere.

Kom til endnu en hyggelig børnedag i Toftebjerg: Åbent fra kl. 10-15. Fri entré hele dagen.

LEGETØJSMARKED
På børnenes eget legetøjsmarked kan der handles lækkert legetøj til små priser. Så kom og gør en god handel.
Trænger du til at rydde lidt ud i dit gamle legetøj? Og kunne du bruge lidt ekstra i sparegrisen? Så skynd dig at bestille en stand på børnenes eget legetøjsmarked. Det koster 20 kr pr. bord at være med.

TEGNEROBOTTER
Her kan du eksperimentere med at bygge din egen tegnerobot ud af diverse genbrugsmaterialer. Det er en åben workshop, og både børn og voksne er velkomne. Er man under 9 år, skal man have en voksen med.

TØR DU SKILLE DEN AD?
Kom og vær med når vi giver gammelt legetøj nyt liv. Med fantasi og limpistoler skiller vi ad og sætter sammen på ny.
Tag gerne gammelt og udtjent legetøj med, og deltag i en spændende aktivitet hvor vi skaber spændende og nye udtryk.

VI FOLDER SKULPTURER
Vi finder en stak gamle bøger frem som kan foldes til smukke skulpturer. Kom og vær med i denne hyggelige workshop.

ER DU BYENs BEDSTE GENBRUGER?
Hygger du dig hjemme med at sy din mors tøj om til noget nyt og sejt? Eller har du lavet et fedt vækkeur ud af en gammel tagrende? Kom og præsenter din bedste genbrugsproduktion mellem kl. 10 og 12. Dommerne vil kl. 14.30 afsløre hvilket værk der løber med sejren.

GENRBUGSMUSIK
Kom og vær med til at skabe "genbrugsmusik". Musiklærer Thomas Ousager hjælper os med at få skøn musik ud af affald. Vi bruger konservesdåser, plastikflasker, poser, balloner og meget andet. Og mon ikke der også falder en lille dans lige der på "skrammelpladsen".

ÅBEN CAFÈ
I caféen kan du for små penge købe frokost, lidt eftermiddagshygge og lidt derimellem. Alt sammen med tanke på miljø og bæredygtighed

Velkommen til efterårsferie på Silkeborg Bibliotekerne!
Vis kort
23 Okt Andet

Morgensang i Them

Tir. d. 23. oktober 2018, kl. 10.
Pris: (Fri entré)
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them


Vi synger dagen igang med Ulla Skov ved flygelet, og sange fra højskolesangbogen.

Fri entré - bare mød op!
Der vil være salg af kaffe og the til beskedne priser.

Efter morgensang kan et besøg i caféen anbefales, hvor vi sælger lækre friskbagte boller
Vis kort
24 Okt Andet/Ukendt

Uhørt

Ons. d. 24. oktober 2018, kl. 19.30.
Pris: (Entré: 130 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them


Forfatter Lone Hørslev og komponist Jesper Mechlenburg er gået sammen i et nyt musikalsk samarbejde som forener pop og poesi.

Jesper har med udgangspunkt i Lones digte og oplæsning sat ordene ind i et dybt originalt musikalsk univers, som vi ikke har set lignende i Danmark før.
Sangene er både pop og pop og poesi og de er undersøgelser af sprogets særlige musik og musikkens muligheder og sprog. Her mødes følsom hviskende kærlighedserklæringer med fængende refræner og hverdagspoetiske betragtninger.

Lone Hørslev digte kredser om længslen efter kærlighed og lykke, om at møde den eneste ene, om magri, drømme, trylleri og poesi. Det uventede i det daglige og nære, det skæve i det almindelige og det fjerlette i det allermest tungeste

Der er for alvor lagt op til en anderledes og kulturel spændende aften når Kulturstafetten og Toftebjerg ? Them Bibliotek og Medborgerhus byder velkommen.

Det er muligt at nyde dagens menu i caféen inden arrangementet. Husk at bestille bord i forvejen på 30359883 eller på
toftebjerg@silkeborgbib.dk

I samarbejde med Kulturstafetten
Vis kort
Køb billet
29 Okt Andet

Rusland - mere end bare Putin? UDSOLGT

Man. d. 29. oktober 2018, kl. 19.30.
Pris: (Entré: 120 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Siden 2009 har Matilde Kimer som DR's udenrigskorrespondent dækket Rusland og Ukraine intenst - et job med autentiske reportager fra konflikten i den krigshærgede region mellem Kiev, Krim og Moskva..

Matildes fascination for Rusland begyndte dog allerede i 2002, da hun for alvor begyndte at studere sproget og kulturen, som var alt andet end Korsør, hvor hun selv er født.
Senest har Matilde Kimer også været TV-aktuel med programmet "På udebane i Rusland - med Møller i Kimer", hvor Matilde forsøger at gøre op med Peter Møllers fordomme om Rusland.

Hør denne aften Matilde Kimer fortælle alt om Rusland - lige fra dopingskandaler, valgsvindel og korruption, til hvad der gemmer sig bag Putins hårde facade og landets barske frostgrader. Hør også Matilde fortælle om et varmblodet folk, som udover vodka og fædrelandssange også elsker poesi, hygge og sarkasme.

Arrangementet er i samarbejde Them Højskoleaftener og KK44
Vis kort
Køb billet
31 Okt Andet

Babycafé Motorik - THEM

Ons. d. 31. oktober 2018, kl. 10.30.
Pris: (Entré: 40 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them


Styrk dit barns sansemotoriske udvikling og trivsel gennem leg og aktiviteter!
På dagens Babycafé introducerer Ergoterapeut Mie Vester dig og din baby til STIMULASTIK.
Stimulastik er sansning, leg og læring for babyer og småbørn - et ergoterapeutisk koncept, hvor børn, forældre og bevægeglæden er i fokus.

Som forældre får du også idéer med hjem til sjove lege, der giver dit barn lyst til at udforske sig selv og omverdenen.

Medbring en dyne eller andet liggeunderlag

OBS! 1 billet giver adgang for baby+mor eller far. Alle andre voksne skal have billet
Vis kort
Køb billet
1 Nov Andet

Lokal aften - smag og lyd fra Silkeborg Syd

Tor. d. 1. november 2018, kl. 18.
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them


Den sydlige del af Silkeborg Kommune rummer nogle af områdets bedste fødevareproducenter. Fra kød og fjerkræ over grøntsager til bryghus og mejeri. Cafeen i Toftebjerg Medborgerhus byder på en lækker treretters menu, hvor alle råvarer kommer fra lokalområdet.

Maden bliver ledsaget af tre lokale sangskrivere, der byder på smagsprøver fra deres værksteder:

Witters Syndrom (Them): Mads og Troels Witter er på trapperne med deres første album. De leverer intense, dansksprogede sange med rødder i både den danske sangskrivertradition og den progressive del af rocken.

Thomas Borghus (Salten): Sanger og kunstmaler Thomas Borghus har udgivet soloalbummet "Uden Hænder". Hans sange er rørende og nærværende og fyldt med eftertanke og håb. På Toftebjerg præsenterer han både sange fra albummet og nye værker.

Lisa Desiree (Them): Lisa Desiree er musikpædagog og en kendt stemme fra en lang række pladeindspilninger. Hun skriver også sine egne sange, som hun giver eksempler på med en stærk og personlig vokal som det bærende element.

Billetten inkluderer en 3 retters menu samt livemusik

Et samarbejde imellem Silkeborg Bibliotekerne og Kulturstafetten
Vis kort
Køb billet
8 Nov Andet

Læsekræs for læsekredse

Tor. d. 8. november 2018, kl. 16.
Pris: (Entré: 35 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Har du og din læsekreds tygget jer igennem mange gode og spændende romaner og trænger I til ny inspiration?.

Så kom med til en aften, hvor vi serverer grovfoder for ægte læseheste. Der vil være masser af smagsprøver fra romankasserne og ny inspiration til de gode samtaler i læsekredsen.

Arrangementet henvender sig særligt til læsekredse, men du er naturligvis velkommen til at deltage, hvis du er en helt almindelig læsehest med god appetit!

Torsdag 8/11 2018 (Them) v. Dorthe Nygaard, Sidse Tronhjem Lauritsen og Maria Louise Christensen

Varighed: ca. 1,5 time

Inkl kaffe og kage
Vis kort
Køb billet
8 Nov Andet/Ukendt

Old Boys Bigband

Tor. d. 8. november 2018, kl. 19.30.
Pris: (Entré: 60 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Glade øjne, varme kinder og fødder der vipper. Et band i nærkontakt med sit publikum. Det er en rigtig OBBB-showkoncert. Hyggeligt, varmt og uhøjtideligt. OBBB lægger vægt på underholdning uden at gå på kompromis med det musikalske..

Sammen med dirigent og orkesterleder Hans Holm har OBBB siden 1994 udviklet sig fra en flok glade amatører og halvprofessionelle musikere til et underholdende bigband, der fyrer op under publikum, så det kan mærkes, med gode gamle jazz standards såvel som blues, rock og pop-hits af nyere dato. Bandets erklærede målsætning er: "Gode oplevelser", og den målsætning nås kun ved at give publikum "Gode oplevelser". Hver gang!
Vis kort
Køb billet
10 Nov Andet

T.N.T. Rockmusik for børn

Lør. d. 10. november 2018, kl. 14.
Pris: (Entré: 75 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Et rigtigt rockband, der spiller rigtig rock pakket ind i satire, fis og ballade. Kan man overhovedet spille rockmusik for børn?.

Børn vil da meget hellere se hip - hop i fjernsynet, spise slik og slå prutter. Forsangeren Thomas mener dog, at det sagtens kan lade sig gøre og overbeviser resten af orkesteret: Vi gør ligesom vi plejer. altså bare uden øl!

RockHistorien udvikler sig og børnene ledes gennem forskellige elementer i rockmusikken. De lærer blandt andet at lytte til hinanden og spille sammen. De bliver introduceret til de forskellige instrumenters funktioner og muligheder, og ikke mindst hvordan man ser sej ud på en scene. Der er tilmed trommesolo og røgmaskine! Børn inviteres på scenen, hvor de mere eller mindre overtager bandets instrumenter og spiller med på Deep Purples Smoke On The Water. Børn og voksne klapper og tramper og synger med på AC/DC's Thunderstruck, som i dagens anledning omskrives til Strømpesok. Her gælder det rigtig, god, gammel og ny rockmusik, når Thomas sammen med sit rockband giver den max gas!

Mon det ender godt? Mon de kommer gennem showet?

Kom og se T.N.T! T.NT's medlemmer har deres daglige eller tidligere gang i sammenhænge som Mew, Mike Tramp, LOC, Zeppelin Experience, Karma Cowboys m.fl
Vis kort
Køb billet
13 Nov Andet

Kål - madlavning og madhistorie

Tir. d. 13. november 2018, kl. 19.
Pris: (Entré: 85 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Kålen har fået sig en kulinarisk renæssance som en yderst moderne ingrediens i de danske køkkener..

Både i studenterhyblerne, på de finere restauranter, men så sandeligt også i caféen på Toftebjerg, er kålen blevet en velanset ingrediens!

Kom til et inspirerende og hyggeligt madhistorisk foredrag med historiker Asmus Gamdrup Jensen og kokken Peter Nøhr, som også er forfatterne bag kogebogen "KÅL". Imens Asmus fortæller om kålens glorværdige betydning for madkulturen fra 1500-tallet og frem til nutiden, fortæller Peter de mange gastronomiske muligheder for kåltyperne, der både kan koges, bages, steges, sauteres, dampes og syltes!

Spis i caféen før foredraget
Til dagligt driver makkerparret Asmus og Peter madvirksomheden KOST i København, men denne aften har de i samarbejde med caféens personale bestemt menuen, og vi ret sikre på at den kommer til at indeholde en hel del kål.
Der er begrænset antal pladser i caféen, så hvis du vil sikre dig en plads denne aften så bestil plads i god tid på 30359883 eller på toftebjerg@silkeborgbib.dk.

En portion koster 70,- eksl. drikkevarer
Vis kort
Køb billet