Viser 9 events fra/efter 25. apr. 2019

KutiMangoes

Tor. d. 25. april 2019, kl. 19.30.
Pris: (Entré: 190 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Torsdag 25. april kl. 19:30 tilbyder vi afrikansk musik med danske The KutiMangoes, som har begejstret anmeldere, radioværter og publikum fra London over Sæby til Ouagadougou. De turnérer verden rundt, men deres 2019 tur starter i Danmark..

The KutiMangoes blev dannet i 2012 af Gustav Rasmussen og Michael Blicher. Med en sound, der trækker på både Fela Kuti og Charles Mingus var deres mål ikke at forsøge at lyde som afrikanske musikere (hvordan kunne de også det?) men at blande kulturerne og skabe en ny, global lyd. Debutalbummet "Afro-Fire" blev nomineret til 5 Danish Music Awards og vandt priserne for "Best World Music Album" og "Best World Music Track" og bragte bandet på turné i Europa, Afrika, Asien og Mellemøsten - såvel som i Danmark. I November -16 udkom "Made in Africa", indspillet i det uroplagede Burkina Faso og Mali. Albummet har fået store roser og blev nomineret til den prestigefyldte "Preis der Deutschen Schallplattenkritik" samt 2 DMA og bliver spillet flittigt verden over på bla. BBC, RFI, WDR, WNYU. Sangen "Tolma" fra albummet blev udvalgt som årets sang til børnenes U-landskalender 2017 og flittigt spillet på DR TV. Bandet er så småt begyndt at skrive på den tredie udgivelse, som forventes på gaden forår 2019. The KutiMangoes live er en festlig, livsbekræftende, grænsenedbrydende oplevelse der sender folk på dansegulvet og hjem med en følelse af at have være vidne til noget nyt, skabende på tværs af genrer. Oplevelsen af et fælles musikalsk sprog. The KutiMangoes er: Michael Blicher - saxophones and flute. Gustav Rasmussen - trombones and guitar. Aske Drasbæk - saxophones. Johannes Buhl Andresen - fender rhodes and moog bass. Casper Mikkelsen/Eddi Jarl - drums. Magnus Jochumsen - percussion
Vis kort
Køb billet

Morgensang i Them

Tir. d. 30. april 2019, kl. 10.
Pris: (Fri entré)
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Vi synger dagen i gang med dejlige melodier, de fleste fra højskolesangbogen..

Ulla Skov sidder klar ved flygelet, og der er salg af friskbagte boller og kaffe.

Fri entré og ingen tilmelding - du møder bare op
Vis kort
30 Apr Andet

Workshop: Kost og mindfuldness

Tir. d. 30. april 2019, kl. 17.
Pris: (Entré: 150 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Kender du til stress, tristhed, irritabilitet, fordøjelsesproblemer, tankemylder og søvnproblemer, og snupper du ofte hurtige måltider, som ikke nødvendigvis giver din krop den næring den har brug for?.

Hvis ja, så er denne mindfulness-aften lige noget for dig. Vi giver dig viden om brugen af mindfulness og mindful spisning i hverdagen, og hvordan du sammensætter dine måltider optimalt, og vi prøver begge dele i praksis. Du vil også få brugbare tips til, hvordan du efter aftenen succesfuldt får ændret dine måltidsrutiner, samt hvordan du og evt. din familie får skabt mere ro om måltiderne.

M I N D F U L S P I S N I N G

Mindful spisning er spisning med opmærksomt nærvær og fuld fokus på sult, sanselighed og nydelse. Det betyder, at du lærer at koncentrere dig så meget som muligt om din mad, mens du spiser den, og du lærer at blive bedre til at mærke forskellen på sult og lyst. Vi afprøver i fællesskab mindful spisning under aftensmaden.

M I N D F U L N E S S

Christina vil komme ind på den grundlæggende filosofi i mindfulness, samt hvorfor meditative øvelser er vigtig i en fortravlet hverdag, og hun introducerer dig til, hvordan du helt simpelt træner dit nærvær, så du opnår mere glæde og livskvalitet i hverdagen.

B A S A L E R N Æ R I N G

Nadja vil give dig en grundviden om fedt, proteiner, kulhydrater samt deres betydning for kroppen. Du lærer også at sammensætte dine måltider ernæringsmæssigt korrekt. Nadja Kristina Sørensen er certificeret konsulent i proces ernæring og er ejer af Klinik Sund Balance. Christina H. Madsen er fysioterapeut, ID-psykoterapeut og certificeret mindfullnesstræner, og har egen klinik i Gjessø. Prisen inkluderer spisning, oplæg og øvelser
Vis kort
Køb billet

Alice i Eventyrland på Toftebjerg

Ons. d. 1. maj 2019, kl. 13-16.
Pris: (Fri entré)
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Alice i Eventyrland har indtaget multirummet på Toftebjerg i en spændende ruminstallation d. 29 april til d. 4. maj..

Kravl ned i kaninhullet og gå på opdagelse i et farvestrålende og sanseligt rum. Ligesom i bogen om Alice, invitere rummet til nysgerrighed, tænksomhed og leg.
Man kan spille et spil kort eller skak, prøve hatte, klæde sig ud eller prøv om du kan finde kaninen. Eller kom ind i kålormens hule og tænke over livet og de store spørgsmål.

Rummets skaber, Iben Kromann, vil være til stede onsdag d. 1. maj kl. 13-16, hvor hun står klar til at fortælle om og inspirere til brug af rummet.

Henvender sig primært til alderen 3-8 år, men alle er velkomne.
Fri entré.

Rummet er skabt af Iben Kromann, som en del af hendes speciale i Performance Design fra Roskilde Universitet.

Fra d. 29 april til d. 4. maj vil rummet være åben i bibliotekets åbningstid
Vis kort
8 Maj Andet/Ukendt

Queen: A Night At the History

Ons. d. 8. maj 2019, kl. 19.30.
Pris: (Entré: 100 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
I et underholdende og spændende musikalsk foredrag fuld af anekdoter, fakta, historier, billeder og lydklip fortæller Morten Nielsen hele historien om Queen..

King of Queen krydrer fortællingen og aftenen ved at spille en perlerække af de største sange fra Queens mest produktive periode fra 1974 til 1990 og få publikum op af stolene med bl.a. Killer Queen, Bohemian Rhapsody, Somebody To Love, Crazy little Thing, kind Of Magic, Radio Ga Ga og mange, mange flere.

Om studievært og foredragsholder Morten Nielsen: Morten Nielsen er en særdeles kendt freelance vært ved Radio Viborg og også kendt som Queen-specialist - et levende Queen leksikon. Siden hans først møde med Queen er det blevet til adskillige koncerter og rejser rundt om i verden, og til en samling af plader, autografer og alverdens andre tænkelige og utænkelige typer af Memorabilia. Morten har i de sidste mange måneder, for Nordisk Film, draget land og rige rundt og underholdt publikum med sine fortællinger om Queen - inden publikum gik i salen for at se filmen om Freddie Mercury.

Om livebandet King Of Queen: King Of Queen har spillet og fortolket numre fra Queens sangskat gennem mange år og har gennem årene besøgt det meste af danmark bl.a. på Skanderborg Festivalen foran 30.000 mennesker, samt en tur til Grønland. Fra hårde rocknumre ned de kendte guitarriffs til stille ballader og de store symfoniske, operaagtige melodier kommer King Of Queen godt rundt i Queen-perioden fra 70'erne og 80'erne.

Alle melodier er velkendte og publikum fra 18 år til 95 år synger, gynger og klapper med.

Inden foredraget kan du spise i caféen på Toftebjerg, som denne aften serverer: Cassoulet - fransk gryde med and, kålpølse, hvide bønner, grøntsager og masser af velsmag. Dertil sprøde salater og lækkert brød. Pris: 70,- pr. person ekskl. drikkevarer. Bordbestilling er nødvendig, og kan gøre på :toftebjerg@silkeborgbib.dk eller på 87221980
Vis kort
Køb billet
11 Maj Skuespil

Hesten - Børneteater

Lør. d. 11. maj 2019, kl. 10.30.
Pris: (Entré: 40 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
En bevægende og livsbekræftende teaterforestilling for de 7-12 årige om varme følelser, der binder mennesker og dyr uløseligt sammen..

I forestillingen "Hesten" følger vi den rørende, og til tider barske, fortælling om en hest og dens trængsler i 1. verdenskrig.

Da krigen kommer, bliver drengen Alberts hest, Joey, solgt til militæret. Vi følger hesten gennem krigens gru og de mennesker, der ændres ved mødet med den smukke og stolte hest.

Frit efter en fortælling af Michael Morpurgo.

Alder 7-12 år. Varighed 45 min
Vis kort
Køb billet
15 Maj Andet

Babycafe Sanglege - THEM

Ons. d. 15. maj 2019, kl. 10.30.
Pris: (Entré: 40 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Er du far eller mor, på barsel eller orlov, på udkig efter luftforandring eller en uforpligtigende snak med andre i samme situation?.

På Silkeborg Bibliotekernes babycaféer har du i foråret mulighed for at blive klogere på 4 spændende emner - nemlig Babymassage, Babymotorik, Førstehjælp til spædbørn, og Babysanglege. Babycafé Sanglege. Sang er noget af det bedste små børn ved, og en alletiders mulighed for at skabe en god og tæt kontakt med dit barn. Uanset hvor godt eller pivfalsk du synger, lyser de fleste babyer op i et stort smil, når du begynder at synge. Men hvor mange sange og sanglege kan du egentlig huske? Tag baby under armen og kom til en superhyggelig formiddag med musikpædagog Hanne Højgaard Hede, hvor vi synger og leger alle de bedste sanglege med de små. OBS! 1 billet giver adgang for baby+mor eller far. Alle andre voksne skal have billet
Vis kort
Køb billet

Morgensang i Them

Tir. d. 21. maj 2019, kl. 10.
Pris: (Fri entré)
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Vi synger dagen i gang med dejlige melodier, de fleste fra højskolesangbogen..

Ulla Skov sidder klar ved flygelet, og der er salg af friskbagte boller og kaffe.

Fri entré og ingen tilmelding - du møder bare op
Vis kort
8 Aug Klassisk

Martin Q. Hansen & Søren Rastogi

Tor. d. 8. august 2019, kl. 19.
Pris: (Entré: 75 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Toftebjerg og Silkeborg Classic Concerts byder inden for til en musikalsk oplevelse i højsæde når klaver-duoen Martin Qvist Hansen & Søren Rastogi lader den klassiske musik flyde..

To af Danmarks fineste pianister gæster Toftebjerg. Med sig har de en kæmpe musikalsk erfaring, som nu er forenet i et passioneret samarbejde om det firhændige klaverrepertoire. Et frisk pust i det danske musikliv, hvor visionen er at præsentere den fantastiske musik, der gemmer sig i dette sjældnere spillede repertoire, på allerhøjeste niveau.

Selvom fokus primært ligger på det firhændige, lader duoen sig ikke begrænse, når en spændende mulighed byder sig.

Qvist og Rastogi skal således spille Béla Bartóks koncert for to klaverer, slagtøj og orkester med Aalborg Symfoniorkester i november 2019!

Om de to pianister:

Martin Qvist Hansen er medstifter af Trio Ondine og sammen med dem vinder af bl.a. ARD-konkurrencen, Haydn-konkurrencen i Wien, og Parkhouse Award for blot at nævne nogle få. De har været BBC New Generation Artists og DR Kunstnere og har spillet koncerter i de største sale i Europa. Som eksempler kan nævnes Wigmore Hall, Herkules-Saal og Mozarteum. Martin har modtaget en DMA for bedste kammermusikudgivelse og spillet med orkestre som BBC Scottish, Duisburg Symphony og DR Symfoniorkestret. Martin underviser på Det Jyske Musikkonservatorium.

Søren Rastogi har optrådt som solist med langt de fleste symfoniorkestre i Danmark og er meget aktiv som kammermusiker og akkompagnatør i både dansk og international sammenhæng. Hans karriere tog fart i 2006, da han blev udnævnt til "Tårnmusiker" af Danmarks Radio og Rundetårn, hvilket indbefattede en egen radiotransmitteret koncertserie med 5 koncerter som solist og kammermusiker. Han er ved siden af sit kunstneriske virke lektor i klaver på Det Jyske Musikkonservatorium.

Aftenens program

C. Debussy

Antikke Epigrafer

F. Schubert

Deux Marches Caractéristique

Fantasi i f-mol

PAUSE -

F. Schubert

Grand Duo

Husk at du inden koncerten kan spise i caféen for 75,- pr. person ekskl. drikkevarer. Bordbestilling er nødvendig og kan gøre på toftebjerg@silkeborgbib.dk eller på 87221980
Vis kort
Køb billet