Viser 10 events fra/efter 17. dec. 2018

22 Jan Foredrag

Poul Schlüters tid

Tir. d. 22. januar 2019, kl. 19-21.
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg
Underviser: Niels Wium Olesen og Poul Nielson. Niels Wium Olesen og Poul Nielson. Poul Schlüters tid. Gratis foredrag om Poul Schlüters regeringsperiode..

Kom og hør et spændende kapitel i dansk politik, når AOF Silkeborg i samarbejde med PFA inviterer til gratis foredrag om Poul Schlüters regeringsperiode i anledning af udgivelsen af "Poul Schlüters tid 1982-1993"

Denne aften giver både forfatteren bag bogen Niels Wium Olesen og fhv. minister og EU-kommissær Poul Nielson (S) hver deres perspektiv på datidens store politiske udfordringer og det politiske spil
Bogen udkom her i efteråret og er en del af serien "De danske ministerier 1972-1993", som PFA har finansieret i anledningen af pensionsselskabets 100 års jubilæum. Foredraget bygget dermed på helt ny forskning, hvor Niels Wium Olesen har arbejdet med et omfattende kildemateriale, bl.a. referater fra lukkede regeringsmøder og møder i partiernes folketingsgrupper.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig

Hold: 19-12008
Vis kort
Køb billet
22 Jan Foredrag

Find den tid du savner - Mirjam Søndberg-Madsen

Tir. d. 22. januar 2019, kl. 19-21.
Pris: (Entré: 100 kr) Klik her for at tilmelde dig
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg
Underviser: Mirjam Søndberg-Madsen. Find den tid du savner. Slip af med det der forhindre dig i at finde tid til det du helst vil. Få et bedre overblik både mentalt og økonomisk..

Hør hvordan, når Mirjam fortæller om KonMari metoden og nogle af de mennesker hun har hjulpet til et lettere og bedre liv. Måske er det lige det du har brug for at høre om, for at nå dine mål for i år!?

Mirjam er specialist i oprydning og gode systemer og uddannet af Marie Kondo i KonMari metoden

Hold: 19-12002
Vis kort
Køb billet
23 Jan Foredrag

Martinus foredrag med Lars Gyde Nielsen

Ons. d. 23. januar 2019, kl. 19.
Pris: (Entré: Kr. 70)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg
"Mikroverdenen i mennesket."..

"I disse år sætter mange mennesker fokus på sund livsstil . Overvejelser vedrørende drikkevaner, fødevalg og debat om stimulerende hjælpemidler til at klare en stressende og konkurrencepræget hverdag fylder meget i mange menneskers tankeverden. Hvad kan man stole på, og hvordan skal man forholde sig? Gennem Åndsvidenskaben får vi en ny viden om og et indblik i livsfunktionerne, som de udspiller sig, i den mikroverden vort fysiske legeme består af."
Vis kort
7 Feb Foredrag

Godnat - og sov OK v/Psykolog Peter Askou Jakobsen

Tor. d. 7. februar 2019, kl. 19-21.
Pris: (Entré: 100 kr) Klik her for at tilmelde dig
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg
Underviser: Peter Askou Jakobsen. Psykolog Peter Askou Jakobsen. Godnat - og sov OK. Kom og lær mere om søvn og søvnbesvær - og få redskaber til at sove bedre..

Peter Askou Jakobsen er psykolog og har specialiseret sig i søvn og behandling af søvnproblemer. Han fortæller om almindelig søvn, og om hvordan søvnproblemer opstår. Han fortæller også om mekanismerne, der kan vedligeholde søvnproblemer og giver tips og redskaber til at få styr på søvnen igen. Redskaberne kommer fra den metode, Peter til daglig bruger i sin klinik i Viborg. Metoden hedder Kognitiv Adfærdsterapi for Insomni (CBT-i). Det er en evidensbaseret metode - og det vil sige, at det med forskning er bevist, at metoden virker. Samtidigt har det også vist sig, at metoden er den bedste - når der er tale om vedvarende søvnproblemer, der ikke har en fysisk årsag. Godnat - og sov OK.

I samarbejde med Sundhedshuset og Idræt om Dagen.

Hold: 19-12006
Vis kort
Køb billet
26 Feb Foredrag

Parforholdet, set i lyset af barndommens skygger

Tir. d. 26. februar 2019, kl. 19-21.
Pris: (Entré: 100 kr) Klik her for at tilmelde dig
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg
Underviser: Anja Snejbjerg. Anja Snejbjerg. Parforholdet, set i lyset af barndommens skygger. Hvordan påvirker en svær opvækst vores evne til at indgå i nære relationer som voksne?.

Oplever du, at du i parforhold sidder fast i en række gentagne mønstre? Og har du svært ved at bryde disse mønstre, selvom du måske endda er bevidst om dem?

Kom og høre mere om, hvordan vores opvækst på en hel række måder kommer til at bestemme vores partnervalg og vores parforhold

Til foredraget vil du blive præsenteret for tilknytningsmønstre i relation til parforhold og for parforholdsteorien Imago. Du vil også blive præsenteret for en hel række værktøjer til at bryde de gamle mønstre og skabe mere nære, trygge og mindre konfliktfyldte parforhold.

Hold: 19-12014
Vis kort
Køb billet
5 Mar Foredrag

Gå, så går det nok v/Bente Klarlund

Tir. d. 5. marts 2019, kl. 19-21.
Pris: (Entré: 150 kr) Klik her for at tilmelde dig
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg
Underviser: Bente Klarlund. Bente Klarlund. Gå, så går det nok. Gåture har en lang række sundhedsfordele. Når du er fysisk aktiv, kan du overkomme langt flere gøremål i hverdagen..

Bente Klarlund Pedersen gennemgår, hvorfor det at gå er så sundt- det kan bl.a. forebygge kræft, demens og hjertesygdomme, og så kan det være effektivt i forbindelse med vægttab, søvnløshed og depression. Faktisk er gang et vidundermiddel. Du får overskuelige tips til at komme i form ved hjælp af gang

I samarbejde med Sundhedshuset, Idræt om Dagen og Silkeborg Bibliotekerne

Hold: 19-12007
Vis kort
Køb billet
7 Mar Foredrag

Pseudoarbejde - Dennis Nørmark

Tor. d. 7. marts 2019, kl. 19-21.
Pris: (Entré: 125 kr) Klik her for at tilmelde dig
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg
Underviser: Dennis Nørmark. Dennis Nørmark. Pseudoarbejde - hvordan fik vi travlt med at lave ingenting..

Aldrig har vi haft flere effektiviseringer og digitale løsninger, der burde frisætte mere tid til kerneopgaven, og aldrig har vi brugt vores tid på flere overflødige ting end nu. I hvert fald ifølge Dennis Nørmark der sammen med filosoffen Anders Fogh Jensen har udgivet debatbogen "Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting" der øjeblikkeligt strøg til tops på bestsellerlisten.

Igennem foredraget stiller Nørmark skarpt på alle de overflødige opgaver vi fylder arbejdstiden med. Alle de møder, rapporteringer, e-mails, registreringer, PowerPoint præsentationer, målinger, policies og andre selvopfundne arbejdsopgaver, der forhindrer os i at skabe værdi, innovere og først og fremmest skabe en meningsfuld arbejdsdag. Et problem der plager det private erhvervsliv mindst lige så meget som det offentlige. I foredraget vil Dennis Nørmark fortælle om hvad pseudoarbejde er, hvor udbredt det er, og hvordan det kunne gå så galt.

Foredraget er en provokerende og øjenåbnende indsigt i de arbejdsopgaver, vi spilder hinandens tid med og de simple ændringer, medarbejdere og ledere kan implementere for at trække tæppet væk under administrative overflødigheder og vrangforestillinger om, hvad der faktisk er vigtigt. Vi har alle travlt, men hvad har vi egentlig travlt med?

Hold: 19-12009
Vis kort
Køb billet
14 Mar Undervisning

Vildtsygdomme og hygiejne for jægere

Tor. d. 14. marts 2019, kl. 18-22.
Pris: (Pris: 450 kr) Klik her for at tilmelde dig
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg
Underviser: Dyrlæge Fra DTU-Veterinærinstituttet. For dig der har jagttegn. Kurset giver autorisation til videresalg af større vildtmængder til vildthåndteringsvirksomhed..

Kurset omfatter vildtlevende vildts normale anatomi, fysiologi og adfærd- unormal adfærd og patologiske ændringer som følge af sygdomme, miljøforurening eller andre faktorer, der kan påvirke menneskers sundhed, hvis vildtet spises- hygiejnebestemmelser og korrekte metoder til håndtering, transport og udtagning af organer m.v. efter aflivning af vildtlevende vildt- lovgivning og administrative bestemmelser om dyre- og folkesundhed og hygiejne i forbindelse med afsætning af levende vildt. Kurset udbydes i samarbejde med Silkeborg Jægerklub.

Målgruppe: Jægere, der ønsker at videresælge større mængder vildt til vildthåndteringsvirksomheder.

Praktisk: Efter kurset udsteder underviseren kursusbevis på dansk, engelsk og tysk. Deltagere skal medbringe jagttegn, da jagttegnsnummeret bruges som registrering af kursusdeltagelse.

Formål:
Kurset opfylder lovkravene i EU forordning 853-2004, og giver autorisation til videresalg af større vildtmængder til vildthåndteringsvirksomhed

Indhold:
Efter kurset skal kursisten have kendskab til følgende områder:
Vildtlevende vildts normale anatomi, fysiologi og adfærd
Unormal adfærd og patologiske ændringer som følge af sygdomme, miljøforurening eller andre
faktorer, der kan påvirke menneskers sundhed, hvis vildtet spises
Hygiejnebestemmelser og korrekte metoder til håndtering, transport og udtagning af organer
m.v. efter aflivning af vildtlevende vildt
Lovgivning og administrative bestemmelser om dyre- og folkesundhed og hygiejne i forbindelse
med afsætning af levende vildt.

Underviser: Dyrlæge fra DTU-Veterinærinstituttet.

Jagttegn skal medbringes for at få udstedt kursusbevis.

Hold: 60379
Vis kort
Køb billet
19 Mar Foredrag

Jensens Jørne - Flemming Jensen

Tir. d. 19. marts 2019, kl. 19-21.
Pris: (Entré: 100 kr) Klik her for at tilmelde dig
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg
Underviser: Flemming Jensen. Debatkaravanen: Flemming Jensen. Jensens Jørne. Flemming Jensen vil præsentere os for en god gang 'Højlunds Forsamlingshus'..

Debat fra dengang tonen var sober og fornøjelig, budskaber blev leveret ansigt til ansigt, og hvor forskellighed betragtedes som en berigelse. Alt sammen tilsat Flemming Jensens humor, skarphed og varme.
Flemming Jensen vil indlede med 20 muntre minutter om politik. Om tendenser i tiden, som den ser ud i forbindelse med folketingsvalget. Kort sagt det, nogle i dag ville kalde stand-up med speciale nord for livremmen. Lattermildhed for folk, der læser aviser.

Derefter indtager Flemming Jensen rollen som kommenterende ordstyrer, når vi møder politikerne Thomas Jensen (A) og Gitte Willumsen (V). Her er der mulighed for, at den politiske diskussion kan blive mere specifik - og hvor vi kan få lejlighed til at føle de to politikeres holdninger på tænderne. Det er to meget forskellige mennesker, vi får besøg af

Efter de indledende runder, vil der være plads til spørgsmål og debat med publikum
Det hele skulle gerne blive lige så fornøjeligt, skarpt og morsomt, som frisk luft jo altid er.

Hold: 19-12001
Vis kort
Køb billet
29 Apr Foredrag

El Camino de Santiago v/Lander Angiano

Man. d. 29. april 2019, kl. 18.30-21.
Pris: (Entré: 100 kr) Klik her for at tilmelde dig
Silkeborg Medborgerhus, Bindslevs Plads 5, Silkeborg
Underviser: Lander Angiano. Pilgrimmen Lander Angiano fortæller om sine erfaringer og oplevelser langs "Caminoen". Du vil høre om pilgrimsrutens historie, de forskellige typer af caminoer der findes i Spanien, samt Landers personlige oplevelser..

Du får indblik i og en forståelse for, hvorfor så mange mennesker fra så mange forskellige lande vandrer til Nordspanien hvert år. Gennem billederne vil du få en oplevelse af det smukke landskab, arkitekturen, motion, god mad, fællesskabet, det gode vejr mm

Foredraget kan fungere som inspiration til en anderledes måde at holde ferie på

Lander vil ligeledes kunne give vejledning om forberedelse og det rette udstyr

Hold: 19-12005
Vis kort
Køb billet