Dato

Genrer


Vælg en eller flere genrer

Viser 7 events mellem 24. sep. og 23. okt. 2021

Strikkeworkshop
28 Sep Workshop

Strikkeworkshop

Tirsdag den 28. september 2021, kl. 18.30.
Brande Bibliotek, Ole Bendix Vej 7, Brande
Med Annette Danielsen. Med baggrund i mit strikkehæfte Vestenvind, vil jeg gerne fortælle lidt om, hvordan jeg finder min inspiration. Og hvordan inspiration derefter bliver til et strikdesign.

Jeg vil også gerne snakke lidt om, hvordan I selv kan ændre på designs, så en trøje - vupti bliver til en vest.

Men vi skal også strikke, så jeg tager strikkeprøver med på de strikketeknikker der er brugt i strikkehæftet. Det er en skøn blanding af forskellige strukturer, vævestriksteknik, snoning og hulmønster. Teknikker, som jeg selv holder af at strikke og teknikker jeg gang på gang vender tilbage til i mine designs.

I skal medbringe strikkepinde nr 3 - 3½, stoppenål og saks.
Vis kort
Kunsthåndværker workshop
3 Okt Workshop

Kunsthåndværker workshop

Søndag den 3. oktober 2021, kl. 10-15.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Strøgcentret, Strøget, Ikast
Søndag er for dig der bliver inspireret af kunsthåndværkerne og gerne selv vil prøve kræfter med det. Du har mulighed for at melde dig til en eller to af vores i alt 11 workshops - her kan alle generationer deltage og prøve noget nyt! Du har mulighed for at melde dig til en eller to af vores i alt 11 workshops - her kan alle generationer deltage, det er for dig, gerne vil prøve noget nyt og for dig, der gerne vil fordybe dig.

Der er workshop fra kl. 10-12 og igen fra 13-15
Vis kort
Garnfarvning med Koushi
9 Okt Workshop

Garnfarvning med Koushi

Lørdag den 9. oktober 2021, kl. 12-15.
Pris: Entré: 350 kr pr. person. Inkluderer materialer, kaffe og te samt entré til museet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tekstilmuseet, Museum Midtjylland, Vestergade 20, Herning
På en workshop på Tekstilmuseet deler strikkeguruen Koushi ud af sine tips og ideer til at skabe interessante, overraskende og dramatiske garner til at strikke med. Garn kan være ensfarvet og give et roligt udtryk, når det bliver strikket. Eller det kan være flerfarvet og give et spraglet og legende udtryk. Der findes et utal af flerfarvet garn, men hvorfor ikke farve sit eget? Variationsmulighederne bliver endda meget større, når han selv farver sine garner. Det er er slet ikke så svært, men derimod er det en sjov og spændende proces.

Der findes mange måder at farve garn på. På workshoppen præsenteres deltagerne fra en af de metoder, som er nemme at gå til. Så deltagerne kan tage direkte hjem fra workshoppen og farve videre derhjemme.

Workshoppen ledes af Koushi Radhakrisnan. Koushi har været vært på programmet Den Store Strikkedyst. Han er en farverig fyr, som ikke er bange for at lege med farver. Hans filosofi er, at man skal huske at give slip og lege. Det ses tydeligt i hans strik og hans designs, som er farverige og finurlige. Han er kendt for strik med masser af farver. Se mere om Koushi og hans arbejde med strik og farver her.

Praktisk info:

Medbring selv gummihandsker.

I deltagergebyret indgår 2 x 50 gr. garn til farvning, forskellige farver og andre remedier, som skal bruges. Dertil kommer en kop kaffe eller te samt entré til museets udstillinger.

Det er ikke muligt at farve på medbragt garn på kurset.

Medbring gerne selv frokost. Det er også muligt at købe en bolle m. ost eller kage i museets café.

Der er et begrænset antal pladser og tilmelding skal ske via museets hjemmeside.
Vis kort
Sy event
16 Okt Workshop

Sy event

Lørdag den 16. oktober 2021, kl. 09.
Pris: Entré: Billet Syevent 100 kr Køb/bestil billet
Huset No7, Nørregade 7A, Herning
Sy event som vi plejer. 100 kr. for en syplads inkl. fri kaffe, the og vand.
Vis kort
Spil skak - for børn og unge
22 Okt Workshop

Spil skak - for børn og unge

Fredag den 22. oktober 2021, kl. 11-13.
Pris: Fri entré
Skive Bibliotek, Østergade 25, Skive
Gemmer der sig mon skak-genier i maverne på Skives børn? Kom forbi børnebiblioteket og spil skak - eller lær at spille skak - med børn og unge fra Skive Skakklub.
Vis kort
Tegneworkshop:
23 Okt Workshop

Tegneworkshop: "Character Design" / fra 8-12 år

Lørdag den 23. oktober 2021, kl. 10.
Brande Bibliotek, Ole Bendix Vej 7, Brande
Ved Clara Lundsgaard Leth. Clara udfordrer deltagerne med øvelser der sætter gang i kreativiteten og viser udvalgte tricks fra tegnernes verden. Alle får så mulighed for at skabe deres egen karakters udseende og personlighed og skabe en "cartoon-tegnestil". Hvis alle når at skabe én figur, bliver der også mulighed for at lave en tegneserie, hvor karakteren kan udfolde sig.

Pladsbillet kræves - begrænset antal billetter
Arrangementet gennemføres under de til enhver tid gældende coronarestriktioner
Vis kort
Efterårsferie for børn | Skulpturworkshop - Paris san fin
16 Okt Workshop

Efterårsferie for børn | Skulpturworkshop - Paris san fin

Lørdag den 16. til søndag den 24. oktober 2021, kl. 12-14.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, Holstebro
I efterårsferien d. 16. 24. oktober inviterer Holstebro Kunstmuseum børn og kreative sjæle til drop-in workshop i samlingspræsentationen af billedhugger Alberto Giacomettis store grafiske serie Paris Sans Fin (1958-65). Med værkerne og deres fragmentariske skitsepræg som inspiration forsøger vi at fastholde motiverne i egne små skulpturelle kreationer. Workshoppen foregår i selve udstillingssalen, og efterfølgende kan man vælge enten at tage sin skulptur med hjem - eller simpelthen få den udstillet på museet!

Praktisk informationWorkshoppen er en drop-in workshop uden tidsbestilling, og den har åbent alle dage fra d. 16. - 24. oktober mellem kl. 12.00 og 14.00.

Det er gratis at deltage i workshoppen efter betalt entré til museet.

Husk at unge under 26 år har gratis adgang
Vis kort