Vinterbadning for nybegyndere og de mere erfarne. OKT: 10. | 24. // NOV: 21. | 28. // DEC: 05. | 12. | 30.// 2022 JAN: 09. | 23. // FEB: 06. | 20. // MARTS: 03. | 27. // APRIL: 03.

Nyd udsigten til Skælskørs gamle smukke bindingsværkshuse og det rige naturliv, mens den charmerende turbåd Skjelskør V glider roligt gennem Skælskør Inderfjord.

Dansk. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog: dansk. Pause: 15 minutter. Forelæser: professor og pandemiforsker Lone Simonsen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet
Historisk set har menneskeheden gennemlevet voldsomme epidemier og pandemier som holdt populationen nede. Fx pest, kopper, kolera, mæslinger og influenza-pandemier som spansk syge der hærgede verden over i 1918-20. Sidstnævnte dræbte omkring 1-2 % af verdens befolkning, svarende til at over 50 millioner mennesker ville dø hvis en lignende pandemi skete i dag.
Verden over arbejder forskere på at afdække nutidige trusler og komme på forkant med fremtidens store pandemier. Kommer der igen en stor og dødelig pandemi? Hvilken virus kan det ske at være? Kan vi risikere at den bliver så dødelig som fortidens forfærdeligheder? Kan vi stoppe den?
Om forelæseren:
Lone Simonsen er professor og pandemiforsker på RUC og er for fem år siden vendt tilbage til Danmark efter en karriere som epidemiolog i USA's Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og National Institutes of Health (NIH). Hun har i snart 30 år brugt matematiske og statistiske metoder til at forstå fortidens og nutidens epidemier og pandemier.
I anledningen af spansk syges 100-års fødselsdag i 2018 holdt hun mange foredrag og spåede allerede dengang om at man burde holde øje med coronavirus-familien som en fremtidig pandemi-trussel.
Med sin unikke kvantitative tilgang og sine historiske briller har hun kastet sig over COVID-19-pandemien og arbejder med at kortlægge dens "signatur" i form af udbredelse og dødelighed, samt med at forstå fænomenet "superspredning" - et fænomen som hun mener er helt centralt for at forstå hvordan det er muligt at holde styr på denne coronavirus-pandemi mens vi venter på en vaccine.
__
Læs mere på ofn.au.dk/abstract/105
Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Foredraget varer 2 timer inkl. en pause midtvejs på 15 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter

Hvad kan vi lære af at kigge tilbage i historien på de store epidemier og pandemier - fx pesten, spansk syge, kopper, kolera og mæslinger? Nye matematiske modeller giver os indsigt i hvordan fremtidige epidemier udvikler sig - herunder covid-19-pandemien. Historisk set har menneskeheden gennemlevet voldsomme epidemier og pandemier som holdt populationen nede. Fx pest, kopper, kolera, mæslinger og influenza-pandemier som spansk syge der hærgede verden over i 1918-20. Sidstnævnte dræbte omkring 1-2 % af verdens befolkning, svarende til at over 50 millioner mennesker ville dø hvis en lignende pandemi skete i dag.

Verden over arbejder forskere på at afdække nutidige trusler og komme på forkant med fremtidens store pandemier. Kommer der igen en stor og dødelig pandemi? Hvilken virus kan det ske at være? Kan vi risikere at den bliver så dødelig som fortidens forfærdeligheder? Kan vi stoppe den?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Berit Gunnarsen, er en selvlært amatørmaler. Hun har naturen som sit foretrukne motiv hvad enten det er landskaber, dyr eller insekter. I denne udstilling er det truede dyr og fugle som er temaet, både danske og internationale. "Jeg håber med mine billeder at sætte fokus på nogle af de arter, som er gået markant ned i antal grundet menneskers behandling af dem.

De penge, der kommer ind for malerierne deler jeg i tre lige store dele:

En del til Salonen 4xK, som jeg synes fortjener en hånd i deres arbejde på at skabe hyggelige og kreative rammer i Skælskør.

En del til Foreningen 10 millioner træer i Slagelse Kommune - en forening jeg selv har været med til at starte og som gør en aktiv indsats for klimaet i vores kommune.

En del til at dække mine udgifter til at lave malerierne.

På Artist Talk vil jeg fortælle både om malerierne og om Foreningen 10 millioner træer i Slagelse Kommune."

Find billetter via: https://hedenstedevents.ticketbutler.io/da/e/artist-talk-berit-gunnarsen

Vel mødt!

Kan du lide at male, så kom og deltag i denne workshop. Jeg, Berit Gunnarsen, giver nogle tips til hvordan man kan lave et maleri med dyr, fugle, insekter eller landskaber. Jeg er selvlært amatørmaler. Jeg har naturen som mit foretrukne motiv og udstiller i Salonen 4xK i november - januar.

Jeg holder Artist Talk fredag d. 5.11.

Betaler du den fulde pris, følger der et lærred og malergrej med. Jeg arbejder med akrylmaling.

Du kan også vælge at tage dine egne materialer med og betale mindre.

Overskuddet fra denne event går til Salonen 4xK.

Der skal være minimum 6 deltagere, før begivenheden bliver til noget og derfor er sidste tilmeldingsfrist til min Artist Talk d. 5.11.

Vel mødt!

Rakel Haslund-Gjerrilds foredrag tager udgangspunkt i hendes seneste roman "Adam i Paradis", der skildrer maleren Kristian Zahrtmanns liv i en historisk brydningstid og aktualiserer nedarvede traumer om køn og homoseksualitet. Det er en roman om intriger. Undervejs i foredraget vil Rakel komme ind på sin omfattende og spændende research i forbindelse med bogens tilblivelse.

Arrangementet er en del af "Samtaleklub: Kunsten og bogen" og gratis for medlemmer af denne, men er åbent for alle

Kom til en spændende og livsbekræftende teaterforestilling på Skælskør Bibliotek. Forestillingen henvender sig til voksne. Erindringsteatret har til formål at forebygge ensomhed, skabe glædelig stemning og vække dementes erindringer gennem udspillede scenarier, som de kan genkende fra barndommen, ungdommen og voksenlivet. Det kan fx være at købe bolsjer i slikbutikken, at gå til afdansningsbal, at være på den første date, deres arbejde på fabrikken eller deres sommerferie på landet.

Gennem sansestimulering og nærværende dialog, skabes et trygt og hyggeligt rum, hvor de demente bliver set, hørt og anerkendt. Der vil være musik fra barndommen og ungdommen og en afsluttende dialog om gamle ting fra fx skolegården. De velkendte sange fra barndommen, ungdommen og starten af voksenlivet i 1950'erne og 1960'erne rammesætter forestillingen og fletter scenarierne sammen på en elegant måde.

Forestillingen tager 60 min + 30 min kaffe-kage-dialog med publikum efterfølgende.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding

Dansk. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog: dansk. Pause: 15 minutter. Forelæser: Forfatter Lotte Kaa Andersen og professor i geofysik David Lundbek Egholm, Aarhus Universitet. Hør om den danske seismolog, matematiker og jordskælvsekspert Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Inge Lehmann (1888-1993) studerede bl.a. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling i Jordens indre på grundlag af jordskælvssignaler fra fjerne jordskælv optegnet på danske, grønlandske, europæiske og amerikanske seismografer
Inge Lehmann blev verdensberømt ved at opdage Jordens indre kerne. Tidligere troede man at hele kernen var flydende, men ved at analysere seismogrammer kunne hun i 1936 fremsætte den skelsættende teori at der inderst i den flydende kerne er en indre kerne der har andre fysiske egenskaber end materialet i Jordens andre dele - altså skallerne udenom.
Inge Lehmann blev internationalt kendt for sin forskning før hun blev kendt i Danmark. Da hun i 1950'erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde ydermere til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. Desuden studerede hun også Jordens ydre, stive stenskal - kaldet lithosfæren - i Europa og Nordamerika og har fået opkaldt en skilleflade efter sig, Lehmann-diskontinuiteten.
Som verdens første kvindelige seismolog mødte Inge Lehmann meget modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub, domineret af hendes chef, astronomen Niels Erik Nørlund, og fysikeren Niels Bohr. Hendes karriere og den videnskabelige hæder og anerkendelse tog først fart da hun blev pensioneret. Som 99-årig udgav Inge Lehmann sin sidste videnskabelige artikel. Hun blev 104 år og døde i 1993.
I foredraget vil forfatter Lotte Kaa Andersen give os udpluk af Inge Lehmanns liv og forskningskarriere med afsæt i sin biografiske roman om Inge Lehmann, 'Den inderste kerne', som hun udkom med i maj 2021. I sin research til bogen har Lotte bl.a. talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog som ingen kendte til.
Undervejs vil geofysiker David Lundbek Egholm redegøre for relevante geovidenskabelige aspekter for at forklare Inge Lehmanns forskningsresultater og deres betydning
Om forelæser Lotte Kaa Andersen: Forfatter Lotte Kaa Andersen er cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab fra Aarhus Universitet. De sidste to år af hendes universitetstid boede hun i London hvor hun studerede kommunikation og journalistik og lavede speciale om amerikansk litteratur. Siden har Lotte været tekstforfatter hos et reklamebureau og senere freelance tekstforfatter, journalist og skrivecoach i sin egen virksomhed. Lotte har modtaget en lang række legater og nomineringer igennem sin karriere.
Om forelæser David Lundbek Egholm: David Lundbek Egholm er uddannet i fysik og geofysik fra Aarhus Universitet og opnåede her en ph.d.-grad. Derefter arbejdede David i Melbourne, Australien, hvilket var med til at skabe hans interesse for Jordens overflade. Dengang handlede hans forskning om floder under varme himmelstrøg, men da han i 2004 kom tilbage til Danmark, kom det hurtigt til at handle om gletsjere og istider. Matematik er et vigtigt værktøj i Davids forskning hvor computersimuleringer af de langsomme geologiske processer altid bliver bragt i spil på den ene eller anden måde
__
Læs mere på ofn.au.dk/abstract/121
Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Foredraget varer 2 timer inkl. en pause midtvejs på 15 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter

Hør om den danske seismolog Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Herunder hvordan hun vha. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling blev verdensberømt ved at opdage at Jorden har en indre kerne og at Jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt. Hør om den danske seismolog, matematiker og jordskælvsekspert Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Inge Lehmann (1888-1993) studerede bl.a. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling i Jordens indre på grundlag af jordskælvssignaler fra fjerne jordskælv optegnet på danske, grønlandske, europæiske og amerikanske seismografer.

Inge Lehmann blev verdensberømt ved at opdage Jordens indre kerne. Tidligere troede man at hele kernen var flydende, men ved at analysere seismogrammer kunne hun i 1936 fremsætte den skelsættende teori at der inderst i den flydende kerne er en indre kerne der har andre fysiske egenskaber end materialet i Jordens andre dele - altså skallerne udenom.

Inge Lehmann blev internationalt kendt for sin forskning før hun blev kendt i Danmark. Da hun i 1950'erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde ydermere til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. Desuden studerede hun også Jordens ydre, stive stenskal - kaldet lithosfæren - i Europa og Nordamerika og har fået opkaldt en skilleflade efter sig, Lehmann-diskontinuiteten.

Som verdens første kvindelige seismolog mødte Inge Lehmann meget modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub, domineret af hendes chef, astronomen Niels Erik Nørlund, og fysikeren Niels Bohr. Hendes karriere og den videnskabelige hæder og anerkendelse tog først fart da hun blev pensioneret. Som 99-årig udgav Inge Lehmann sin sidste videnskabelige artikel. Hun blev 104 år og døde i 1993.

I foredraget vil forfatter Lotte Kaa Andersen give os udpluk af Inge Lehmanns liv og forskningskarriere med afsæt i sin biografiske roman om Inge Lehmann, 'Den inderste kerne', som hun udkom med i maj 2021. I sin research til bogen har Lotte bl.a. talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog som ingen kendte til.

Undervejs vil geofysiker David Lundbek Egholm redegøre for relevante geovidenskabelige aspekter for at forklare Inge Lehmanns forskningsresultater og deres betydning.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.