Det sker

Fandt 56 resultater i Slagelse Kommune fra/efter 12. aug. 2020

  • Tir. 18. aug. 2020, kl. 19. Orienterende møde om menighedsrådsvalg.
    Orienteringsmøde om menighedsrådsvalget.
  • Tir. 1. sep. 2020, kl. 10. Kirkehøjskolen: GLÆDEN ved. at sprede glæde.
    Som hospitalsklovn har Susanne Huuse under navnet "Gummitud" gennem mange år spredt glæde og opmuntring blandt indlagte børn, unge og såmænd også voksne, f.eks. demente, på nogle af landets sygehuse.

    Susanne Huuse tager vejen hertil fra Sønderjylland, hvor hun har boet og virket i mange år og mildnet undersøgelser og behandlinger af små og store. Susanne Huuse er oprindeligt uddannet organist. Iført sit hjemmestrikkede spraglede tøj og sin røde gummitud tager hun spontant og professionelt kontakt til enhver, og det er næsten umuligt ikke at reagere med at lyse op og more sig. - Der er en forening af Hospitalsklovne i Danmark
  • Tir. 1. sep. 2020, kl. 19.30-21.30. Sogneaften i Sct. Mikkels Kirke. "Kommissæren mit liv som efterforsker" med Ove Pedersen.
  • Tir. 8. sep. 2020, kl. 19-21. Attitude - effektivt redskab eller smitsom virus?
    Nyt foredrag med tidligere jægersoldat Thomas Rathsack.

    Helt nyt inspirerende foredrag med tidligere jægersoldat Thomas Rathsack

    Thomas Rathsack kender om nogen betydningen af attitude. Som jægersoldat og humanitær minerydder i verdens brændpunkter samt mental indpisker i de populære tv2-programmer Korpset - gjort af det rette stof har den personlige attitude ofte været en udslagsgivende faktor for succes eller fiasko. Med udgangspunkt i masser af anekdoter og fascinerende historier fra sin egen imponerende karriere fortæller Thomas, hvorfor den rette attitude er så effektiv, og ikke mindst hvorfor den negative attitude er destruktiv og lammende som en smitsom virus
  • Man. 21. sep. 2020, kl. 18.30-21.30. Slip af med stress og smerter.
    Underviser: Ole Larsen. Vil du vide, hvorfor nogle får stress og andre ikke? Vil du forstå, hvordan smerter i hoved og krop opstår?. På dette foredrag lærer du at fjerne årsagerne, og dermed kan du slippe af med plagerne.

    Du vil lære, hvordan akupressur som selvbehandling kan fjerne 8 ud af 10 hovedpiner. Du vil se hvordan smerter forskellige steder i kroppen kan forsvinde på få minutter.
    Du vil lære at fjerne stressen ved at tænke på en særlig måde samtidig med, at du stimulerer hjernens akupunkturpunkter. Stress- og smerteeksperten Ole Larsen fortæller og demonstrerer med kinesiologi hvordan
    Du vil lære at slå "katastrofehjernen Amygdala" fra og "tænkehjernen" i pandelapperne til. Du får praktiske teknikker til at håndtere stress og bekymringer i din hverdag. Det skaber en god søvn, bedre fordøjelse og optimisme.
    Ole Larsen er forfatter til bestsellerbogen "Slut med hovedpine, rygsmerter og andre plager", og han har uddannet de fleste af landets stresskonsulenter. Hans bog kan købes i forbindelse med foredraget.

    Foredragsholder: Ole Larsen
    Hold: 26054
  • Tir. 22. sep. 2020, kl. 14.30-16.30. Sogneeftermiddag i Sct. Mikkels Kirkes Pakhus ved Estrid Maria Eriksen: Om at arbejde med.
    Messehagler.
  • Ons. 9. til ons. 23. sep. 2020, 3 kursusdage kl. 10-12. Senior-Universitetet. Litteratur.
    Underviser: Lene Kirkegaard. 9. september - Karen Blixen, Kvinden, kætteren og kunstneren. Lene Kirkegaard, højskolelærer, cand.pæd. Jeg tegner et portræt af den første danske forfatterinde, der blev internationalt kendt.

    Tanne, Isak Dinesen, Pierre Andrézel og Baronessen fra Rungstedlund. Berømt barn har mange navne og Karen Blixens var lige så forskelligartede, som hendes liv var både farverigt og fyldt med romantisk tragedie.
    Som ganske ung havde hun drømmen om at blive billedkunstner og uddannede sig også til dette. Fra 1914 bliver Karen Blixen kaffefarmer i Kenya. I 1931 rejser hun tilbage til Danmark og udgiver i 1934 "Syv fantastiske fortællinger" på det amerikanske marked. Det blev starten på et stort og seriøst forfatterskab.
    Bogen "Den afrikanske farm", som senere danner grundlag for filmen "Out of Africa", opnår stor popularitet og udbredelse.
    Karen Blixen udtaler få måneder før sit endeligt: "Man må have mod til at elske - og dertil sans for humor".
    Det blev et smukt punktum for en af Danmarkshistoriens fascinerende kvindeskikkelser.

    16. september - Ildefonse Facones

    Bente Hatting Gjelten, mag.art

    Spaniens store fortæller, mest kendt for bogen "Havets katedral", der er kommet i mere end 6 millioner eksemplarer i 41 land og er blevet inspirationskilde for talrige Barcelona-rejsende. Hans bøger rummer alle de rigtige ingredienser: maleriske historier, religionskamp, kærlighed og had.

    23. september - Da danskerne ville omvende verden
    missionsbevægelsens historie

    Daniel Henschen, phd i historie, forfatter

    Daniel Henschen fortæller om den danske missionsbevægelse, der arbejdede på at udbrede den kristne tro i verden og skabe opbakning om projektet hjemme i Danmark. På sit højdepunkt organiserede bevægelsen ca. 100.000 mennesker og var formentlig den stærkeste kontakt mellem almindelige danskere og verden uden for Europa. Dens aktiviteter har på godt og ondt formet mange menneskers liv de steder i Asien og Afrika, hvor missionsorganisationerne arbejdede.

    Hold: 26002
  • Man. 28. sep. 2020, kl. 19-21. 3 Seje Sønderjyder.
    Underviser: Carsten Frimodt. Foredraget om de tre seje sønderjyder handler om tre motorsportstalenter, som blev født indenfor en radius af få kilometer. Ja, man talte ligefrem om et lokalt hastighedsgen.

    De var næsten jævnaldrende og kørte alle tre gokart og lærte der sporten fra grunden. Derefter fortsatte de i formelbil, hvor de snart kom til at tilhøre den europæiske elite i Formel 3. Herfra rekrutterede Formel 1 sine kommende stjerner - målet for dem alle. De måtte kæmpe hårdt undervejs med uheld og ulykker, der på en dårlig dag kunne være endt fatalt, inden de nåede frem til kongeklassen og prøvede at tumle den ultimative racer F1

    De tre havde andre ting tilfælles i deres karriere, såsom at de alle vendte deres aktiviteter mod syd. Her blev de alle tre tysk mester i F3. De fortsatte i nabolandet med efterfølgende stjernestatus og popularitet i topteams og gik til sidst under navnet "Danish Dynamite". Fælles for de tre er at de kom til tops i racing på talentet alene - for de kunne aldrig medbringe de hastigt voksende sponsorpenge. Så hvem er de tre seje sønderjyder - som foruden at tale en charmerende dialekt - også havde "ståluld på køleren"?

    Hold: 26066
  • Tir. 29. sep. 2020, kl. 17. Internetrettigheder og hævnporno.
    Hævnpornodebatten har raset i Danmark i flere år. Er det ofrenes egen skyld, hvad motiverer overgrebspersonerne, og hvordan løser vi det?

    Det er blot nogle af de spørgsmål, som mange sidder tilbage med. I en tid hvor måden, vi kommunikerer på, ændrer sig så drastisk, må måden vi ser på hinanden også ændre sig, mener Emma Holten, der selv er offer for hævnporno. Hun ved, hvor alvorlige konsekvenser et sådant overgreb har. Internettet præsenterer nogle helt nye udfordringer og muligheder for at skade hinanden, som vi allesammen skal rustes til at håndtere. I dette Emma Holten foredrag fortæller hun, hvordan vi skal tackle problemet.Emma Holten er blevet internationalt kendt på rekordtid som feministisk aktivist og skribent. Hun skabte stor medieopmærksomhed med projektet SAMTYKKE i 2014, der er blevet oversat til mere en 10 sprog inkl. hebraisk og kinesisk. Det blev videreudviklet i videoen "This is what I did about it", der blev lavet med The Guardian. Begge projekter satte fokus på Holtens egen oplevelse med hævnporno. Som følge af det er hun i dag en af de mest markante stemmer om feminisme og ligestilling i Danmark
  • Ons. 30. sep. 2020, kl. 19-21. Sygeplejersken- Drabene i Nykøbing Falster.
    Underviser: Kristian Corfixen. En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienter og frygter, at det netop er sket igen.

    Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie. Flere fortæller nu politiet, at også de mistænker sygeplejersken for at forgifte patienterne, og nogle endda at de har gået rundt med mistanken i flere år. Men hvorfor har ingen reageret? Og hvor er beviserne?
    I denne dokumentariske beretning rekonstruerer journalist Kristian Corfixen den nattevagt, som siden førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. For første gang blotlægges politiets efterforskning, og bogen afslører en lang række detaljer om sagen, der ikke har været fremme i offentligheden før. Alle sagens hovedpersoner medvirker i bogen - heriblandt den dømte Christina Aistrup Hansen samt politiets kronvidne, som begge for første gang udtaler sig offentligt om sagen. I bogen står overlægen, der anmeldte sagen, sammen med politiets kronvidne også frem med kritik af Nykøbing Falster Sygehus og det danske sundhedsvæsens måde at håndtere sagen på. For har vi lært af sygeplejerskesagen og forsøgt at forhindre, at noget lignende vil kunne ske igen? Det mener de ikke.

    Foredragsholder: Kristian Corfixen, journalist
    Hold: 26055
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 10. Kirkehøjskolen: GLÆDEN ved. naturen.
    Villy Jensen er ornitolog og naturmaler. Han bor i Tårnborg og kender naturen omkring Korsør meget nøje. Han har igennem mange år været fast skribent i "Årbog for Korsør og omegn".

    Hans fine akvareller lyser af hans glæde ved fuglene og kærlighed til naturen
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 14.30-16.30. Sogneeftermiddag i Sct. Mikkels Kirkes Pakhus ved Unna Hvid: Skriv din livsfortælling (i tide).
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Rejsen ud i rummet (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.

    Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Rejsen ud i rummet (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.

    Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Rejsen ud i rummet (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.

    Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Rejsen ud i rummet (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.

    Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Rejsen ud i rummet (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.

    Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Tir. 20. okt. 2020, kl. 19-21. Anti-inflammatorisk kost.
    Underviser: Pernille Kruse. Går du rundt med røde, kløende øjne når pollensæsonen sætter ind? Og er du træt af anti-histaminer, som bare gør dig mere træt?. Eller værker dine ankler hver morgen du står op?

    Er der gigtsmerter, som du ønsker at få bugt med på anden vis end smertestillende?
    Så kom med til 2 timers foredrag og lær, hvordan anti-inflammatorisk kost påvirker dit immunforsvar og dermed hvilke fødevarer, der skruer op og ned for inflammation i kroppen.

    Foredraget vil omhandle følgende:
    " Hvad er inflammation?
    " Sammenhængen mellem den mad du spiser, immunforsvaret og inflammation
    " Hvad er inflammatorisk sygdom?
    " Hvordan hænger allergier, astma, gigt, psoriasis, åreforkalkning sammen med din fordøjelse?
    " Kan jeg spise mig til mindre inflammation i kroppen
    " Kan jeg spise mig til mindre smertestillende / anden medicin?

    Alle tilmeldte får tilsendt en E-bog omkring "anti-inflammatorisk kost" (PDF fil) samt en seddel med "10 tips til en god fordøjelse" på e-mail efter foredraget.

    Foredragsholder: Pernille Kruuse, udd humanbiolog og ernæringsterapeut
    Hold: 26061
  • Man. 26. okt. 2020, kl. 19-21. Fra hobby til Super GT Danmark.
    Underviser: Carsten Lorenzen. Racerkøreren Carsten Lorenzen er klar med et 2 timers foredrag om livet som racerkører.

    Carsten kører i klassen OK Oktan 100 Super GT Danmark og vil under foredraget komme ind på emner som teamspirit, økonomi, mindset, træning, Jantelov og meget andet
    Foredraget er et nyt tiltag som kombinerer racerkørerens største hobby med mødet mellem mennesker
    Foredraget er også en historie om, at selvom man først starter med motorsport i en alder af 37 år, så kan man stadig nå langt med sin sport på trods af, at ens baggrund er markant anerledes end konkurrenternes

    Hold: 26067
  • Tir. 27. okt. 2020, kl. 19-21. Tang (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

    Seniorforsker i marin økologi Annette Bruhn, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

    Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer - fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

    Mennesker har udnyttet tang som en ressource siden tidernes morgen. Tang er blevet høstet i havet eller samlet op fra stranden, og flere folkeslag har udviklet sindrige systemer til at dyrke tang. Tang er blevet brugt til mad, foder til husdyr, gødning til markerne og som råstof til produktion af kemikalier og tilsætningsstoffer. Vidste du fx at det er stoffer fra tang der giver din kakaomælk den cremede konsistens, binder lidt ekstra vand i hamburgerryggen og holder sammen på din tandpasta?

    Over hele verden bliver der forsket i at dyrke og anvende tang til nye formål som bioenergi, plastik og tekstiler. Også inden for lægevidenskab opdager man nye muligheder i tang: måske kan tang i fremtiden afhjælpe tarmsygdomme og Alzheimers. Og inden for landbruget er der lovende udsigter til at stoffer fra tang kan reducere køers udledning af klimagassen metan.

    Med det stigende behov for flere bæredygtige ressourcer på Jorden er der kommet mere fokus på tang. Flere og flere mennesker får mod på selv at høste og spise tang - også i Danmark; selvom de fleste af os lige skal vænne os til tangens smag af umami med dens noter af grønne ærter, græs, lakrids eller bacon.

    Tang er faktisk ikke planter - de er alger. Hør hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger - og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang?

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.