Det sker

Fandt 538 resultater i Slagelse Kommune fra/efter 26. sep. 2020

  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 16-18. Arbejdsgruppemøde Om 'manglende Fysiske Rammer'.
    Synes du også, at alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab? - og vil du være til at få det til at ske?

    Synes du også, at alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab? - og vil du være til at få det til at ske?

    I januar invitererede vi i Frivilligcenter Slagelse både foreninger, fællesskaber, embedsmænd, borgere, politikere mv. ind til et kick-off møde i fællesskabets tegn, hvor vi blandt andet kiggede på, hvad der egentlig står i vejen for at alle kan blive en del af et fællesskab.
    I foråret havde vi planlagt en række arbejdsgruppemøder som vi grundet Covid-19 måtte flytte. Nu er vi klar til at genoptage dem - herunder også dette møde.

    En af de ting som vi fandt frem til var, at foreningerne og fællesskaberne i Slagelse Kommune har svært ved at finde lokaler, hvor de kan holde deres aktiviteter - og at de lokaler, som er til rådighed ofte ikke har handicapadgang

    Det store spørgsmål er så: Hvad kan vi gøre ved det?

    Vi holder derfor et åbent arbejdsgruppemøde, hvor vi i fællesskab kan dykke ned i, hvordan vi kan finde rum og lokalter til foreningsaktiviteter og fællesskaber ude i lokalområderne.

    Mødet er åbent for alle interesserede
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 16.30. Spirekor.
    Er for sangglade børn i alderen ca. 4 år til og med 2. klasse.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 16.30. Børnekor (fra ca. 8 år).
    Nørrevangskirkens Børnekors korprøve. Hver tirsdag kl. 16.30-17.30 Det er for alle sangglade børn fra ca. 8 år. Korleder Signe Bech Schnedler. Tlf. 5850 0909 el. musik.i.norrevangskirken@gmail.com.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 17-19. Cirkus Baldoni besøger Sørby.
    Cirkus Baldoni rykker indendørs i sporthaller i efteråret 2020. Vi kan godt love Jer for at forestillingen 2020 bliver vores hidtil bedste og mest powerfulde program vi har præsenterer siden vores start i 2002.

    Forestillingens titel bliver derfor POWER

    I kommer til at møde én af verdens stærkeste mænd, Denis Ilchenko, et muskelbundt fra Ukraine som jonglerer med bildæk og løfter over 400 kg. Det kvindelig modstykke i kategorien Power bliver Martyn Chabry der med kvindelig power er uovertruffen i kostumeskift og virtuos på instrumenter, hun er iøvrigt prisvinder ved den internationalle cirkusfestival i Monte Carlo. Af yderligere kraftpræstationer skal I møde håndstandsartist Michael Mudrak der stående på hænder ovenpå 10 stablede mursten lader stenene vælte og han ryger med ned stadig stående på sine hænder, en kraftpræstation der simpelthen bare skal opleves. Som modvægt til al spændingen, har vi naturligvis også masser af humor på programmet. I år går vi atter lidt andre veje med klovneriet, hvor topnummeret bliver en musikalsk entré og hvor selveste direktør Baldoni spiller for. Løven Leonardo er selvfølgelig stadig med så vi kan godt love Jer, at I vil græde - af grin og et er sikkert at Mine damer og Herrer - det bliver værre og værre også i 2020
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 17.45. Pigekor (fra ca. 12 år og opefter).
    Nørrevangskirkens Pigekors korprøve. Hver tirsdag kl. 17.45-20.00 Korleder Signe Bech Schnedler tlf. 5850 0909 el. mail: musik.i.norrevangskirken@gmail.com. Kontakt venligst korleder inden opstart.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 18.45. Foredrag: Rejsen ud i rummet.
    Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog: dansk. Pause: 20 minutter.

    Forelæser: professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.
    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?
    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.
    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.
    ___
    Læs mere på ofn.au.dk/season/9/sted/06-10d
    Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Foredraget varer to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Kilde: Aarhus Universitet
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19. HistorieCafé - Slagelse sygehus - 100 års tilfældig eller planlagt knopskydning.
    Kom og lyt til læge og historiker Hans Trier fortælle om dengang Slagelse fik sit første egentlige sygehus til patientbehandling i 1857. I 1920 blev det erstattet af et flot og moderne, blandet medicinsk-kirurgisk sygehus.

    De følgende 100 år er sygehuset blevet udvidet mange gange for at kunne opfylde det stigende undersøgelses- og behandlingsbehov lokalt - og i stigende grad også regionalt. Ved foredraget berøres især bygningshistorien for byens største arbejdsplads: sygehuset.

    Billetter koster 50 kroner og er inklusive en kop stærk jordemoderkaffe eller the. Tilmeld dig
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19. Ekstraordinær valgforsamling til valg til menighedsråd.
    Der skal vælges endnu et medlem til menighedsrådet samt eventuelle stedfortrædere.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Portugal - et vinland.
    Underviser: Anne-Mette Albreckt Kahr. Vinsmagning. Portugal er et overset vinland. Her produceres fantastiske kvalitetsvine til rimelige priser. Hør om de forskellige vindistrikter, om produktionen af vinene og historien bag nogle af husene.

    Der bydes på 7 glas vin af forskellige vintyper
    Prisen er inkl. vine, brød og evt. smagsforstærkere

    Underviser: Anne-Mette Albreckt Kahr, sommelier,

    Hold: 26154
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Rejsen ud i rummet (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.

    Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Rejsen ud i rummet (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.

    Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Rejsen ud i rummet (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.

    Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Rejsen ud i rummet (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.

    Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Tir. 6. okt. 2020, kl. 19-21. Rejsen ud i rummet (via livestream fra Aarhus Universitet).
    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab! Hør også om hvordan en rummission designes og planlægges med eksempler fra aktuelle rummissioner.

    Professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der? - Ja, det er raketvidenskab!
    Hør om fysikken der gør at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum.

    Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for at den kan komme i kredsløb om Jorden - ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen... og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

    Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne som satellitter og rumsonder er sendt op i hænger sammen med de opgaver en given rummission har. Hør om hvordan en rummission designes og planlægges, og følg med ud i rummet når vi ser nærmere på et par aktuelle rummissioner.

    Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

    Særlig info for gymnasier
    I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene fysik, matematik og astronomi. Foredraget kan også anvendes i forbindelse med grundforløbet i gymnasieskolen. Foredraget egner sig desuden som en del af et forløb i SRP og SSO.

    Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

    Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
  • Ons. 7. okt. 2020, kl. 09. Kom og leg for dagplejebørn.
    Biblioteket er et herligt sted for både børn og voksne, og har man som dagplejemor nogle helt små børn, har vi også mange gode tilbud til den aldersgruppe.

    Der er helt lette bøger både om barnets dagligdag, dyrene, tallene og bogstaverne men også små. For netop at sætte fokus på alle disse gode tilbud, som alle absolut er et besøg værd, laver vi i efteråret 4 små seancer for dagplejemødrene og deres børn.

    Vi læser, fortæller og leger små bevægelseslege.

    Arrangementet er gratis, men husk tilmelding
  • Ons. 7. okt. 2020, kl. 10-11. Babysalmesang i Sct. Mikkels Kirke ved Anja Stampe og Simon Buchwald.
  • Ons. 7. okt. 2020, kl. 19. Voksenkor.
    Hver onsdag for alle sangglade voksne.
  • Ons. 7. okt. 2020, kl. 19. Menighedsrådsmøde.
  • Ons. 7. okt. 2020, kl. 19-21. Sangaften.
  • Tir. 6. og ons. 7. okt. 2020, kl. 18. ZBC kokke- og tjenerskolen.
    Livet i køkkenet eller restauranten er både med fokus på detaljen og på det at give gæsterne en unik oplevelse.

    Livet i køkkenet eller restauranten er både med fokus på detaljen og på det at give gæsterne en unik oplevelse.

    Menu

    Forret:
    Bagt torsk - selleri pure - kompot af æbler og brunetsmør - syltet brunoaise selleri - sprødt brød - tørret estragon - kørvel.

    Hovedret:
    Braiseret svinekæber - palmekål - bagte brændte syltede løg - beder - knuste kartofler med syrer.

    Kuvert brød med pisket smør