Viser 5 events i Tårnby Kommune mellem 12. aug. og 10. sep. 2020

Lis Sørensen - Middag & koncert

Fredag den 21. august 2020, kl. 19.
Pris: (Entré: 920 - 1120 kr stk) Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Clarion Hotel Copenhagen Airport Ellehammersvej 20, Kastrup
Oplev akustiske versioner af klassikere som "Mine øjne de skal se", "Fuld af nattens stjerner" og "Forvandling", når Lis Sørensen giver akustisk koncert. Lis har netop været topaktuel i Anne, Sanne og Lis, som har turneret land og rige rundt over sommeren 2019. Hun deltog også i TV2-programmet Toppen af poppen sidste år, så mon ikke vi får en fortolkning eller to med på vejen?

Billetprisen inkluderer en tre-retters menu, ekskl. drikkevarer

Jazz - Tårnby All Stars

Torsdag den 27. august 2020, kl. 19.
Pris: (Gratis billetter) Køb/bestil billet
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Hvad gemmer sig rundt i Tårnbys villakvarterer og haveforeninger? Jo, såmænd nogle af Danmarks stærkeste jazzmusikere - alle bosiddende i kommunen. Søren Siegumfeldt, saxofon; Peter Rosendal, klaver, Richard Andersson, bas; Espen Laub von Lillienskjold, trommer.

Saxofonisten Søren Siegumfeldt har ledet det prisbelønnede band "String Swing" (med bl.a. Josefine Cronholm). Peter Rosendal spiller med alt fra Chris Minh Doky til Six City Stompers og Espen Laub er en storswingende trommeslager som har spillet med navne som Kjeld Lauritsen og Blood Sweat Drum'n'Bass Big Band. Richard Andersson er den lokale jazziværksætter og initiativtager til denne kvartet. Han leder desuden orkestrene NOR og Immergrün og har modtaget flere priser for sit virtuose basspil.

Forvent jazz på højeste niveau og med stor kreativitet!

Syng dig glad - sangeftermiddag

Mandag den 31. august 2020, kl. 16.
Pris: (Entré: Billet 30 kr) Køb/bestil billet
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Bliver du også i godt humør af at synge? Og kan du lide at synge sammen med andre? Så kom til sangeftermiddag på biblioteket. Vi mødes den sidste mandag i måneden og synger lyset og glæden frem med korleder og musikpædagog Marianne Kragh ved klaveret. På programmet er årstidens højskolesange, revyviser og andre minder fra den danske sangskat.

Alle er velkomne uanset alder og forudsætninger.

Vi serverer kaffe og te til sangen.

Vi overholder sundhedsmyndighedernes retningslinier i forhold til covid 19. Derfor er der et begrænset antal billetter til dette sangarrangement

Jazz - La Cour/Krebs/Andersson/Mogensen

Fredag den 4. september 2020, kl. 19.
Pris: (Gratis billetter) Køb/bestil billet
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Supergruppe bestående af fire markante musikere fra den danske jazzscene. Mads La Cour, trompet; Simon Krebs, guitar; Richard Andersson, bas; Anders Mogensen, trommer

Medlemmerne har blandt andet det til fælles at de alle har været "Årets Fynske Jazzmusiker". Da Coronapandemien brød ud fandt gruppen sammen omkring en række livestream-koncerter og fortsætter nu med koncerter for et "rigtigt" publikum. Hver især har de spillet med et hav af internationale stjernemusikere såsom Bob Moses, Dave Liebman, Jerry Bergonzi.
Der er lagt i ovnen til en koncert hvor kvalitet og originale melodier vil gå op i en højere enhed

Copenhagen Four (barber shop)

Søndag den 6. september 2020, kl. 16-17.
Kastrup Kirke Kastruplundgade 5, Kastrup

Vælg periode

Vælg genre

×

Cookie info