Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Vis kun
Søg i udvalgte kommuner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 737 events i Nordsjælland/Køge/Roskilde d. 7. aug. 2020

Musik | Andet/Ukendt

Kaffekoncert: "Kuk-kuk i orgelet"

Kildevældskirken, kl. 14.30.

Fredag den 7. august 2020, kl. 14.30.
Årets sommerkoncert, hvor vi traditionen tro skal høre orgelet imitere diverse fugle - desuden skal vi høre to uddrag fra organistens nyligt beståede kandidateksamen: Buxtehudes "Præludium i d-moll" og Bachs "Toccata, Adagio og Fuga i C-dur".
Udstilling | Billedkunst

Kunst i de offentlige rum - Kulturstrøget

Kulturstrøget, kl. 15-17.15.

Fredag den 7. august 2020, kl. 15-17.15.
Pris: (Fri entré)
Vi går ad Kulturstrøget gennem Latinerhaven, Palæhaven og Bibliotekshaven, og undervejs oplever vi 20 kunstværker udført af bl.a. Bjørn Nørgaard, Gottfred Eickhoff, Peter Brandes, Johan Galster, Sonja Ferlov Mancoba. Mødested: Byens Hus, Stændertorv.
Teater | Anden forestilling

Oplev Senõr Stets ved Hotspot Granhaugen/Holmeager

Holmeagerskolen, kl. 16.

Fredag den 7. august 2020, kl. 16.
Arrangør: Greve Bibliotek
Musikalsk og poetisk gadecirkus med Karl Stets som de sidste 25 år har optrådt i hele verden med sin særlige afart af moderne cirkus. Det er på den ene side laset og skævt og på den anden fuld af fantastiske tricks og et unikt syn på verden.

Forestillingen er bygget op om Senõr Stets hjemmebyggede en-mandsorkester og alt det der kan gå galt med sådan et. Forestillingen er ordløs men rummer både musik og larm.

Karl Stets er en dansk artist bosat i Spanien siden 2002. Han har deltaget i et væld af forestillinger som artist, musiker eller instruktør. Hans kunstneriske interesse har stor fokus på absurde detaljer. Han er en eftertragtet dansk verdensartist, som har optrådt overalt, men kun sjældent gæster de danske scener.

For alle fra 10 år.

Ingen tilmelding - bare mød op!
Musik | Rock/Pop

Jaguaren i Skoven / Tree House Colours / Blue Note Grinders - Geyser by the Sea

K-I-B, Kulturhuset Islands Brygge, kl. 16.30.

Geyser by the Sea - gratis fredagskoncerter ved vandkanten. Nyd aftensolen uden for kulturhuset med god musik til Geyser by The Sea. For at sikre god afstand, er der et begrænset antal pladser - så kom i god tid. Musikprogram: 16.30 Jaguaren i Skoven I Nordskoven cirka 10 timers gang fra København ligger en lille træhytte, hvor der i længere tid har været en del larm. Når det ikke larmer ser man ofte en skikkelse sidde ude på en havestol med havregryn og en snaps. Omkring solnedgang og solopgang er det som om hans syn og hørelse ændrer sig, men han hedder Bjarke og er efter hans læges udsagn beviseligt et menneske. Han skriver sange og indspiller dem for tiden med sine venner Fuglen, Velourhanen, Steen og Rævefar. De kommer fint ud af det med hinanden og efter få overvejelser er det blevet vedtaget, at de skal give koncert. Lyt til Jaguaren i Skoven på Soundcloud her 17.10 The Tree House Colours Up tempo surfer og beatmusik. Lyt til The Tree House Colours på Soundcloud her 17.50 Blue Note Grinders Blue Note Grinders er et moderne bluesband, der spiller blues med elementer af soul, funk, latin, hård rock og swing. Repertoiret er en blanding af gamle og nye bluesklassikere samt egne numre. Et svingende, svedigt bluesband spiller op til bluesfest! Blues fra BB King til ZZ Top og videre, med funky trommer, sejt gyngende bas og blistrende bluesguitar. Lyt til Blue Note Grinders på Youtube her Om Geyser by the Sea Kulturhusets faste sangskriverscene, Klub Geyser, rykker ud 'by the sea' med to til tre bands og solister på udvalgte fredage kl. 16.30 i juni, juli og august. Og der er altid fri entré. Årets program byder på alt fra hyggelig folk-pop til jazz, soul og melodisk rock fra ind- og udland og kan nydes kvit og frit. Musikken starter kl. 16.30 og mad og drikke kan købes i Bryggens Spisehus. Geyser by the Sea er en sommerlig og gratis udgave af Klub Geyser, der arrangerer sangskriver-aftener ca. en gang om måneden i Kulturhuset Islands Brygge
Diverse | Andet

Dragørs små finurligheder

Dragør Turistkontor, kl. 16.30.

Fredag den 7. august 2020, kl. 16.30.
Pris: (Entré: Voksne 75 kr, Unge 12 - 16 år 35 kr gratis for børn under 12 år ledsaget af en voksen)
Dragør havde i mange år sin egen syngende dialekt, som nogle endnu behersker. I gamle, gamle dage var der liv og leben når fede sild om efteråret vandrede gennem Øresund. Så mødtes sildefiskere, gællekoner, købmænd, præster, letlevende damer og andet god. Dragørs små finurligheder

v. Jakob Larsen

Dragør havde i mange år sin egen syngende dialekt, som nogle få endnu behersker, men ingen taler til dagligt. Til gengæld er der masser af andre små og store særheder, specialiteter og finurligheder.

I gamle, gamle dage var der liv og leben når fede sild om efteråret vandrede gennem Øresund. Så mødtes sildefiskere, gællekoner, købmænd, præster, letlevende damer og andet godtfolk i tusindvis på Dragørs Sildemarked. I vore dage mødes man lidt mere beskedent i et telt på havnen til Sildens dag.

Selvom husene og grundene er meget små, er der næsten altid plads til et lysthus, om ikke andet så på taget. I Dragør bor der mange kaptajner og styrmænd i de større og finere huse. Tidligere havde de skib at føre, nu sidder de oftere i cockpitet på et fly. Vi har Danmarks ældste lodseri, og der er stadig lodser i Dragør, men nu står der Pilot på deres både.

Alt dette, noget om Christian IIs hollandske bønder på Amager, noget om de to fætre, der opbyggede hver deres verdensomspændende rederi, og meget mere hygger vi os med på turen gennem byen.

Mødested Dragør Turistkontor, Strandlinien 2. Billet kan købes ½ time før turen begynder. Turens varer ca. 1 time. Voksne 75 kr, Unge 12 - 16 år 35 kr. gratis for børn under 12 år ledsaget af en voksen. Billetter kan også bestilles på tlf. 3010 8863 eller mail info@dragoerturisme.dk
Udstilling | Billedkunst

Hvad loftet gemte - slutfernisering af værker af maleren Emil Stiassny

Kulturhavn Gilleleje, kl. 16.30-18.

Fredag den 7. august 2020, kl. 16.30-18.
Pris: (Fri entré)
Den afdøde kunstner Emil Stiassny udstiller i Kulturhavnen, Gilleleje. Faktisk er hans billeder allerede hængt op i Gallerigangen, og udstillingen slutter efter planen i midten af august. "Afslutningsfernisering" fredag 7. august, kl. 16.30 - 18.00. HVAD LOFTET GEMTE

Den afdøde kunstner Emil Stiassny udstiller i Kulturhavnen, Gilleleje. Faktisk er hans billeder allerede hængt op i Gallerigangen, og udstillingen slutter efter planen i midten af august. På grund af coronaen har der endnu ikke været en formel åbning af udstillingen. Men kom selv, bese den lidt, det er interessante billeder, som har befundet sig på loftet, siden Stiassny døde for ca. 25 år siden.

Stiassny var østriger, født i Wien 1912. I slutningen af 1. verdenskrig, blev han sendt til Danmark, hvor hans adoptivforældre tog sig af ham. Han startede som pianist fra Musikkonservatoriet i trediverne og var aktiv i modstandskampen mod tyskerne under besættelsen. Han hjalp i øvrigt aktivt med i forbindelse med jødernes flugt til Sverige i 1943. Senere blev han lærer i folkeskolen.

Gennem hele livet - og særligt i alderdommen - interesserede han sig levende for kunst, og var også aktiv maler. Udstillingen viser nogle fine billeder, figurative såvel som nonfigurative, som er hentet ned fra loftet, og som aldrig har været udstillet før.

Om de udstillede biller siger Stassnys søn, Peter, "at han personligt har haft svært ved at håndtere billederne fra loftet, fordi de har repræsenteret min fars fravær fra min barndom og ungdom. Jeg er trods alt meget taknemlig over, at min far fik sin første udstilling 25 år efter hans død."

"Afslutningsfernisering" fredag 7. august, kl. 16.30 - 18.00 i Kulturhavnen
Diverse | Andet

Tag med til Danmarks hyggeligste picnic i Søllerød!

Rudersdal Museer, Mothsgården, kl. 16.30-19.

Fredag den 7. august 2020, kl. 16.30-19.
Pris: (Fri entré)
Den 7. august holder vi picnic på græsset ved Mothsgården. Medbring jeres picnictæppe og jeres aftensmad og slå jer ned på plænen ved Mothsgården, og tag gerne naboen med også!Og så er der underholdning! Vi starter kl. 16:30 og slutter kl. 19:00

Pippi fra Cirkus Summarum har sammen med Mothsgården arrangeret en masse sjov og hygge for både børn og voksne. Der vil bl.a. være ballondyr, sæbebobler, havespil, leg og god musik. Der kan købes vin og sodavand til maden!

Så er det snart sidste chance for at købe fotokunst på Mothsgården! Vi sælger ud af de skønne fotos fra Daniel Bødker Sørensens fotoudstilling "Langt fra Verden - Stemningsbilleder fra Rudersdal".

Kom og spis jeres aftensmad i solen og hyg med de andre familier fra området - og det er gratis at være med.

Vi glæder os til a se jer!!
Musik | Folk/Vise/Country

WEEKENDEN: Copenhagen Songwriters Festival

Onkel Dannys Plads, kl. 17.

Fredag den 7. august 2020, kl. 17.
Pris: (Entré: 50 kr)
Bliv rørt, bliv inspireret fra den bedste homegrown musik, der kommer lige fra hjertet. Sangskrivermiljøet i København er i rivende udvikling. Copenhagen Songwriters Festival har på 11. år understøttet det opblomstrende miljø, der bliver ved at spire og forgrene sig. På denne augustaften kan du opleve et mangfoldigt udpluk af sangskrivere fra det danske og nordiske miljø, der selv skiver tekster og melodier med hver deres udtryk, til hver deres performance. Kom og oplev og vær med til at fejre sangskriverkunsten og miljøet. Bliv rørt, bliv inspireret fra den bedste homegrown musik, der kommer lige fra hjertet. Line-up: Benjamin Aggerbæk Asbjørn Løvendahl ( aka En Stærk Mand ) Katrine Thing Bo Evers Søren Manscher Liva Mo Benjamin Aggerbæk komponist, sanger og ildsjæl, der med sine kompositioner spænder fra det folk'ede til det jazz'ede, krydret med en fantastisk farverig vokal og en akustisk guitar. Benjamin er først og fremmest sangskriver, med vægt på den velskrevne sang og melodi, fremført på scenen af "gartneren" selv. Samtidig er han også en rigtig jazzcrooner der kan gå på scenen med et 15 mands orkester og få hele salen til at swinge. Han har blandt andet udgivet det anmelder roste album "Heartbeat". Katrine Thing skriver sange om håb og kærlighed, i spektrum fra det drømmende og hen i et meget direkte og hverdagsagtigt sprog. Sangene er simple, og har ofte små iørefaldende melodistykker, som man kan nynne eller fløjte med på. Katrine skriver på dansk, og forsøger at beskrive de følelser, de fleste kan spejle sig i. Asbjørn Løvendahl aka En Mand Stærk, er en folkelig sangskriver, der har tabt sit hjerte til den danske lyrik. Kærlighedsaffæren har hidtil ført til en række stemningsfulde sange, der kredser om alt lige fra livets store spørgsmål til fluen i vores fælles suppedas, og finder med garanti noget i teksterne, som du kan spejle dig i. Asbjørns første EP udkom i april i år med titlen "Sne i April", det bliver en blanding af noget helt nyt, EP materiale og en tapas af gamle sange. Søren Manscher er ung sangskriver med masser af ros i bagagen for sit debutalbum fra 2019 "Det er balancerne, der holder sammen på det hele". Det er hverdagspoesi, med historiefortællingen i højsædet, når han drager rundt i landet med sin guitar, synger om blafferture fra Aarhus Havn, skraldeture i Gentofte, til en undren om naboernes ikke eksisterende sexliv. I efteråret 2019, var han support for Søren Huus, der er kæmpe fan af den unge sangskriver. Du har måske hørt nummeret "Jeg ser lagener blafre i vinden" der er flittigt spillet på P4. Liva Mo sanger og sangskriver, bevæger sig i melodiøs alternativ pop, med sødmefuld melankoli. Lyduniverset er minimalistisk med de små detaljer, musikken omfavnes i alt sin enkelthed, med et åbent hjerte og et nysgerrigt sind. Hun har netop debuteret med singlen Grief, en melankolsk popballade, der handler om at omfavne og acceptere sorg. En rørende personlig og overbevisende debut, både som komponist og vokalist. Bo Evers' sange har efterhånden begået sig i mange meget forskellige konstellationer. I Chief 1's radiohit-produktioner, i sigøjner-svingende live-versioner i selskab med sine gypsy-venner på fem Danmarksture, og i et bredere lydbillede i selskab med den akustiske kvintet Modspil. Uanset indpakningen, udspringer og udklækkes sangene dog alle fra samme sted: Når Bo Evers sidder alene med sin guitar. Denne tur byder på en unik mulighed for at opleve mange af hans sange, både de kendte og de mindre kendte, i deres nøgne grundform. Kun akkompagneret af hans finurlige fingerspil, hans stemme og måske en enkelt røverhistorie eller to om sangenes ophav. Forvent en rørende og svingende aften med intimitet, humor, alvor og eventyr. Entré: 50 kr. WEEKENDEN på Onkel Dannys Plads Velkommen! Velkommen til Weekenden på Onkel Dannys Plads. I kølvandet på det forsømte forår i coronaens skygge har byens kulturhuse slået sig sammen og fremtryllet dette store, nye, fantastiske, kaotiske, kakofoniske, dirrende, deliriske, dramatiske sommerprogram til jer, kære publikum. Velkommen! Velkommen til weekenden. Her er noget for enhver smag. Der er noget til de musikelskende, til de kunstinteresserede, de madglade, de ligeglade, de spillelystne, de hygge-sultne, de politiske, de apatiske, de forelskede og de søvnløse. Velkommen til Weekenden. Til forløsende frihed efter ugens duknakkede arbejdsomhed. Til følelsen af forførende fremmedhed, når du går ud med nye sko på. Til de fabelagtige, forrygende festligheder, der kun finder sted under sommeraftenens lyse himmel. Weekenden er her. Weekenden vender tilbage hver uge. Velkommen. Til. WEEKENDEN! Billetter Hvert bord har en max kapacitet på 8 personer, pga. Corona-retningslinjerne, så køb jeres billetter samlet, hvis I ønsker at sidde ved samme bord. Når I ankommer til Onkel Dannys Plads vil I få anvist jeres bord. Vi anbefaler at købe billet i forsalg, da der er et begrænset antal billetter til salg. Er der ikke udsolgt i forsalg, vil de resterende billetter blive solgt ved indgangen. Coronahensyn Selvom der er gået sommer i den, og vi igen kan samles om kulturen, har vi stort fokus på at overholde alle gældende retningslinjer for håndtering af Covid-19, og i det hele taget sikre tryghed og sikkerhed for alle gæster på Onkel Dannys Plads. Vi har indført følgende hensyn og foranstaltninger: Der afsættes 2 kvm pr. gæst i overensstemmelse med retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. Vi indfører en øvre grænse på 200 mennesker på pladsen, og vi sikrer at kapaciteten ikke overskrides. Dette inkluderer både gæster, frivillige, ansatte og artister. Alle arrangementer er siddende, og gæster vises hen til et bestemt bord, som de skal opholde sig ved under showet så vidt muligt. Man kan max være 8 gæster i en gruppe, der sidder sammen. Der vil være håndsprit tilgængeligt på alle borde. Vi opfordrer gæster til at vælge én fra bordet, der henter mad og drikkevarer for på den måde at mindske kødannelse. Vi skal passe særligt godt på hinanden i denne tid, så vi opfordrer alle til at vise ekstra hensyn, holde god afstand, og være opmærksomme på den gode hygiejne. VELKOMMEN TIL WEEKENDEN!
Teater | Show/stand up

Power

Ordrup Park, kl. 17.

Fredag den 7. august 2020, kl. 17.
Teltet er indrettet så de lever op til myndighedernes krav. Der er 3 indgange, alle pladser er afsprittede før hver forestilling, og der er automatisk en tom plads mellem hver familie. Loger er kun forbeholdt én familie. Der skal betales for min. 4 pladser og disse kan kun reserveres på billettelefon 20 86 60 10
Vi gør opmærksom på at Cirkus Baldoni er ikke en del af regeringens sommerpakke og vores billetpriser er derfor som de plejer.

Priser: + gebyr kr. 10 pr. billet:
Musik | Andet/Ukendt

År & Dag // ALICE Summer Series

Union, kl. 17.

Fredag den 7. august 2020, kl. 17.
Pris: (Entré: 100 kr (børn: 50 kr))
Sted: Union
Denne fredag byder vi musikkollektivet År & Dag til at fylde sommeraftenen med deres forunderlige lydunivers. År & Dag er en komponistsammenslutning og et pladeselskab startet Michael Mørkholt, Anders Lauge Meldgaard, Andreas Pallisgaard og Mads Forsby. Omdrejningspunktet er koncerter og udgivelser, der søger at udvide rummet i og omkring musikken, og at skabe udveksling og dialog om musikkens metodik, dens potentialer og dens forbindelseslinjer indadtil og udadtil. År og Dag har over de seneste år arbejdet med et kollektivt instrumentarium, bestående af forskellige hånddrevne synthesizer træhjul og en større mængde percussioninstrumenter. Et udpluk af dette instrumentarium, i følgeskab af et par gæster indbudt specielt til lejligheden, vil kunne opleves til ALICE Summer Series! - ALICE og UNION byder på ALICE Summer Series - en sommerlig koncertserie i vores hyggelige gård. Hen over sommeren præsenterer vi en række dejlige koncerter i vores baggård. Tag dine venner med til ALICE Summer Series - sommerlige koncerter under åben himmel med en lang række fantastiske herboende musikere: Glæd dig til navne som Dreamers' Circus, Kogekunst, Dawda Jobarteh, Josefine Opsahl, Basco og mange flere. Vi rykker baren ud i gården og indbyder til godt samvær omkring den eventyrlystne musik på udvalgte weekender hen over sommeren. Alle koncerter er med siddepladser og begrænset plads - så vi kan overholde myndighedernes regler og afholde koncerter i sikre rammer. Vi anbefaler, at man sikrer sig billet i forsalg. Billetter koster 100 kr. (børnebillet: 50 kroner). Vi glæder os til at se dig til ALICE Summer Series! OBS: Vi har udarbejdet en koncertopstilling, der nøje følger myndighedernes COVID-19 regler. Vi lukker max. 100 publikummer ind i gården. Alle koncerter er med siddende publikum - det sker for at vi kan sikre den rette afstand mellem folk
Diverse | Andet

Late night sommerlæsning

Stadsbiblioteket, kl. 17.

Fredag den 7. august 2020, kl. 17.
Pris: (Gratis billetter) Køb/bestil billet
Et mini-læsemaraton for de 12-17-årige. Vi skyder et par sommeraftener i gang med spændende fortællinger efter bibliotekets lukketid. Vi skal læse, hygge og snakke om bøger. Vi serverer pizzaer og snacks undervejs.

Den 7. august kl. 17-21 på Stadsbiblioteket i Lyngby
Tilmelding er nødvendig


Arrangementet bliver også afholdt den 3. juli kl. 17-21 på Stadsbiblioteket i Lyngby
Diverse | Møder

ACA-møde

Davidskirken, kl. 18.

Fredag den 7. august 2020, kl. 18.
Læs mere om ACA-møderne i Davids kirke.
Børn | Natur

Aften-sejlads på Roskilde Fjord

Vikingeskibsmuseet, kl. 18 & 19.15.

Fredag den 7. august 2020, kl. 18 & 19.15.
Pris: (Entré: Billetter 49-99 kr) Køb/bestil billet
Nyd de lyse aftentimer på vandet, og se solen forsvinde i horisonten. Hop ombord på Hjortholm til en aftensejlads i Kattinge Vig midt i Nationalpark Skjoldungernes Land. Tag med familie og venner ud i det blå på sommersejlads i Roskilde Fjord. Nyd din medbragte lette aftensmad eller et lille glas og nyd naturen fra søsiden.

På turen rundt i Kattinge Vig vil du bl.a. opleve den smukke natur på Bognæs, den særlige ø Ringøen, kongeriet Elleore, en fantastisk udsigt til Roskildes skyline og muligvis Europas største rovfugl: Havørnen.

Afgang sker fra Roskilde Havn ved Vikingeskibsmuseets mole.

Rederiet Stromma står bag sejladsen med Hjortholm i et tæt samarbejde med VisitFjordlandet og Nationalpark Skjoldungernes Land.

Billetter til aftensejlads-turen i juli finder du her.

Varighed: 1 time ( + 15 min. til af/påstigning).Voksne: 99 kr. pr. person

Børn (under 12 år): 49 kr. pr. person

Børn (under 2 år): gratis

Det er tilladt at medbringe mad- og drikkevarer ombord.

Hjortholm er ikke kørestolsvenlig.

Hunde ombord er ikke tilladt
Teater | Revy/kabaret

Ganløse Revyen 2020

Ganløse Kro, kl. 18.30.

Fredag den 7. august 2020, kl. 18.30.
Pris: (Entré: 549 kr)
Sommerrevyen på Ganløse Kro er tilbage med succesholdet fra sidste år. Der bliver igen lagt op til en folkelig og nærværende revy, hvor der bliver lagt vægt det skal være sjovt. Prisen er inklusiv menu. Endnu en gang står Liselotte Krogager, Kim Hammelsvang og Martin Knudsen på scenen til Ganløse Kros sommerrevy, Ganløse Revyen, hvor de sidste år satte publikumsrekord. Men denne gang har Liselotte givet rollen som instruktør vider til Michel Castenholt, som har instrueret flere prisvindende revyer.

Kapelmester er igen i år Christian Berg, som vandt prisen som Årets komponist i 2019. Han får igen i år hjælp af musikeren Josef Aarskov og det er også koreograf Elise Ruusunen, som skal holde styr på alle trinene på scenen
Diverse | Andet

Flying Superkids i København / Kastrup

Paladsteltet, v. Øresundsparken, kl. 18.30.

Fredag den 7. august 2020, kl. 18.30.
Pris: (Entré: 210 kr)
En oplevelse for hele familien! Glæd dig til 2 timers festfyrværkeri af hæsblæsende gymnastik, højtflyvende spring og smittende livsglæde!

Forestillingen foregår i et kæmpe Paladstelt, som er specialindrettet til vores optræden!
Teater | Skuespil

[Sophienholm] Det Flydende Teater: Annas Verden

Sophienholm, kl. 19.

Fredag den 7. august 2020, kl. 19.
Pris: (Entré: 174,5-105 kr + gebyr / Grupperabat: Ved køb af min. 10 billetter er billetprisen herefter 162,5 kr + gebyr pr. stk) Køb/bestil billet
Arrangør: MantziusLive
Det Flydende Teater griber tiden og går i land: Oplev forestillingen "Annas Verden" i parken ved Sophienholm i Lyngby med udsigt over søen. BEMÆRK: Forestillingen foregår udendørs i parken ved Sophienholm, Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby.

*

Endelig forår. Lyset vender tilbage. Det lys, som alle i Skagen er afhængige af, og som får kunstnere til at valfarte til fiskerlejet. Hjemme hos Anna Ancher betyder lyset, at hun og ægtemanden Michael kan male igen, og at huset snart vil summe af liv.

Anna står foran sit gennembrud på den københavnske kunstscene. Privat og arbejdsmæssigt er hendes og Michaels forhold idyllisk. De er ligeværdige, fascinerede af hinanden og i takt med, at Annas åbenlyse talent for at male har foldet sig ud, er deres forhold kun blevet styrket. Men det er ikke let at forene den klassiske moder- og hustrurolle med et liv som bohemekunstner. Særligt omverdenen har svært ved at forstå hendes valg og ikke mindst fravalg i bestræbelserne på at lykkes som kvindelig kunstner. På den måde peger kvinde- og kunstnerportrættet af Anna Ancher på ét af vor tids store køns- og identitetsspørgsmål: Kan man både have børn og karriere, eller må man vælge - og hvad er konsekvenserne?

Beretningen om Anna Ancher er fortællingen om en ny type kvinde, en ny retning i malerkunsten og historien om samlingspunktet for kunstnerkolonien i Skagen - ét af de mest produktive og succesfulde kunstneriske fællesskaber i Danmark.

BEMÆRK: Forestillingen foregår udendørs i parken ved Sophienholm, Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby.

Entré: 174,5 kr. + gebyr / Studerende: 135 kr. + gebyr / Unge u. 21: 105 kr. + gebyr / Grupperabat - ved køb af min. 10 billetter: 162,5 kr. + gebyr pr. billet.

Forestillingen starter kl. 19 - åben for adgang fra omkr. 30 min. før.

Publikum må gerne medbringe egne mad- og drikkevarer i parken inden forestillingen.

Forestillingen af produceret af Det Flydende Teater.

Medvirkende: Julie Riis, Luise Kirsten Skov, Pelle Nordhøj Kann & Nanna-Karina Schleimann
Instruktør: Jennifer Vedsted
Dramatiker: Julie Petrine Glargaard
Scenograf: Sir Grand Lear
Komponist: Nanna-Karina Schleimann
Kreativ producent: Christine Worre Kann
Idé & koncept: Det Flydende Teater

*

Praktiske oplysninger fra Det Flydende Teater:
Når vi spiller ved Sophienholm, spiller vi ude i parken med udsigt ud over søen. Publikum kommer til at sidde på stole med god afstand imellem.

Da vi spiller udenfor, anbefaler vi publikum at tage tøj på til lidt af hver, da det danske sommervejr er omskifteligt. Vejrforholdene er ét af de krydderier, der gør alle forestillinger forskellige. Hvis det under forestillingen begynder at dryppe, tager vi stilling til, om forestillingen skal afbrydes for at fortsætte igen, når det holder op, eller om forestillingen helt skal aflyses. Beslutningen om at aflyse helt træffes først meget tæt på forestillingens start, da vi har erfaring med, at vejret ofte klarer op sidst på dagen.

I disse helt særlige tilfælde, at vi må aflyse en forestilling, ombyttes/refunderes billetterne, hvis forestillingen ikke er gået i gang. Hvis forestillingen aflyses efter en sammenlagt spilletid på over 30 minutter fra forestillingens påbegyndelse, ombyttes/refunderes billetterne ikke
Musik | Jazz

Gourmet middag og bålfortællinger med Andre Andersen Solo

Skovhytten i Ishøj Dyrepark i Tranegilde. Parkér på P-pladsen ved "Den kinesiske port", kl. 19.

Gourmet middag bålfortællinger omkring bålet med Andre Andersen Solo. Kom til årets hyggeligste sommeraften ved Skovhytten i Ishøj Dyrepark i Tranegilde. Kom i god tid oplev den skønne dyrepark inden aftenens program starter. Program: 19.00. Velkommen
19.15. Velkomstdrink
19.30. Middag serveres.

Middag består af: Tapas
Padron peppars, spicy & gode langtidsstegt svinerulle i tynde skiver med urter "porchetta lazio"
Spansk kartoffeltortilla med syltet cherrytomat & rosmarinstilke
Middelhavssalat med bagte peberfrugter & grillede artiskokker
Grillet kylling med pesto, basilikum & ristede pinjekerner
Danske & sydeuropæiske oste med rødløgsmarmelade & sesamcrackers
Tæt chokotrøffel med valnøddebrud, mynte & bær i bær
Under middagen vil dine ører blive forkælet med en solo-guitarkoncert med jazzguitarist Nicolai Levring, der er uddannet på Berklee College of Music. Nicolai har bl.a. optrådt på en række slotte, Folketinget NATOs Generalforsamling, men aldrig før i en dyrepark.
Der kan tilkøbes øl/vin/vand til middagen.
20.30. Bålet tændes Andre Andersen Solo optræder med bålfortællinger: Fortællinger der dufter af regn, smager af æble, knitrer som ild, brænder som en lussing eller føles som første kys
Med over 200 optrædener om året, er André Andersen én af landets mest berejste erfarne fortællere

22.00. Tak for i aften.

Praktisk info: Billet købes på www.kulturium.dk eller i Kulturiums billetsalg..
Adresse: Brentevej 28 2635 Ishøj
Parkering: P-pladsen ved "Den kinesiske port".
Arrangementet er udendørs, så medbring varmt tøj efter vejrudsigten.

Se mere på www.kulturium.dk
Musik | Rock/Pop

ENGAGE på Kastellet - Søren Huss og Pernille Rosendahl

Kastellet i København, kl. 19.

Fredag den 7. august 2020, kl. 19.
Pris: (Entré) Køb/bestil billet
Det kan føles som om at 2020 blev aflyst - men hos ENGAGE fortsætter vi, af lyst til at bringe folk sammen nyde sommeren på forsvarlig vis. Bag ENGAGE er Veteranfonden, som arbejder for at bygge bro mellem veteraner alle andre. Derfor er vi glade for at kunne invitere jer alle ind i de historiske rammer på Kastellet i København, til 5 akustiske, intime koncerter med nogle af de bedste danske artister.

Billetter pladsfordeling
Hver billet giver adgang til 2 personer. Pladsen er inddelt i 4 zoner, med unummererede tæpper med plads til 2 personer pr. tæppe. Hvis man er en større gruppe, er det en god ide at bestille sammen komme sammen. Du kan forudbestille mad drikkevare, som udleveres ved ankomst indgangen.

Kørestole eller gangbesværet
Alle er naturligvis velkomne vi vil hjælpe bedst muligt med at få kørestole eller gangbesværet bedst muligt over brosten ind til pladsen.

COVID-19 info
Af hensyn til gældende restriktioner foregår hele koncerten siddende, på tæpper ved græsplænen i Grevens Bastion på Kastellet. Det er vigtigt at du bliver siddende under hele arrangementet følger gældende anvisninger. Hvis ikke disse følges, vil du blive bedt om at forlade koncerten uden mulighed for refundering.

Flag - bruges ved drikkebestilling eller behov for assistance
Der vil være 4 "barer" på hjul, som kommer rundt til jer i publikumsområdet for at sælge drikkevare. For at få betjening skal man blot hæve et flag som ligger i jeres tæppezone. Da det er et krav fra myndighederne at folk generelt forbliver siddende må I ikke gå hen til de rullende barer.

Affald
På hver tæppezone ligger der en affaldspose, som I venligst bedes benytte. Sammel alt jeres affald smidt i de store beholdere ved udgangen. Tak!

Toiletter
Der vil være rigeligt med toiletter med udendørs håndvaske. Opstår der kø, så hold afstand. Følg anvisningerne. Medbring så gerne egen håndspirt.

Generel info:
Medbring gerne regnslag eller solcreme, afhængig af vejret. Det er ikke tilladt at medbringe egne stole, paraplyer eller lignende - det kan skærme for andre gæsters udsyn. Mad drikke må heller ikke medbringes, men du kan forudbestille en lækker Picnic anretning: - Wrap med falafel, tzaziki, gurkemeje hummus, rødbede dukkah
Salat med kylling, avocado, mango, edamame bønner, goma dressing sesam
Nachos med guacamole salsa
Saltede nødder oliven
Raw Bar stykker I varianter (Granola/Peanut/Daddel)

Vi glæder os til at se jer, til en hyggelig dag - 2020 er ikke aflyst vi kan godt rykke tættere sammen, uden at være fysisk tætte
Diverse | Andet

Festivalåbning: Hvor regnbuen ender

Apostelkirken, kl. 19.

Fredag den 7. august 2020, kl. 19.
Festivalen "Hvor regnbuen ender" åbner i Apostelkirken. MødKirsten Thorup Charlotte StrandgaardPia Raug & Søren ThuesenMika Filborne Nynne Billesbølle Tworek & Marie Holm HansenRuban Arockiam "Hvor regnbuen ender" (performance): Thulla C. Wamberg, Shohreh Shahrzad & Michael Svennevig Om festivalen5 bydele er med - det foregår i en kolonihaveforening på Amager, i en kirke på Vesterbro, på en café på Østerbro, i et galleri i Vanløse og i en gårdhave på Christianshavn. Der er mulighed for at møde stemmer og historier, som du måske ikke kender i forvejen, sammen med nogle, der er langt mere velkendte. Mødet med det fremmede, mødet mellem danskere, flygtninge og udlændinge, har været omdrejningspunktet på festivalerne, men siden er det i langt højere grad kommet til at handle om drømme og visioner - og slet og ret om at være menneske. Så tag tilløb og gør dig klar til mødet med det hav af stemmer og historier, som bliver præsenteret på festivalen i 2020. Se mere om festivalen her
Musik | Dansegulv

Dans Standard/latin på Museumøen - med tilmelding

Museumsøen, kl. 19 -22.

Fredag den 7. august 2020, kl. 19 -22.
Pris: (Fri entré)
Arrangør: Salsa Latina
Der vil nu alligevel være mulig inden for de retningslinjer vi har, at få rørt danse benene, Standard/latin med undervisning og fælles dans Grundet omstændighederne er det kun med tilmelding man har adgang. Intet er i år er som det plejer. Vores store åbne danse happening på museumsøen må vi desværre undvære.
Vi håber og satser på, at vi kan vende tilbage til dem i 2021, hvor vi kan give den fuld gas.

Da vi selvfølgelig skal overholde forsamlingsforbuddet for at mindske smitte.

Der bliver kørt 2 heat, og der er begrænset antal pladser (max 24 par pr. heat).
Man danser med fast partner, og det er ikke muligt at danse med andre hele aftenen!!

I skal derfor tilmelde jer i par hos Britt Vittrup på tlf.: 22301206 efter kl 16.00 inden på torsdag.
I vil få besked med det samme, om I er kommet på hold, samt hvilket heat I skal danse i.
I må gerne ønske begge tider, hvis der er plads.

Bliver I forhindret, skal I huske at melde afbud, da pladsen så kan glæde nogle andre.

Der vil blive stillet borde op, inden for indfor det afmærkede område, omkring dansegulvet.
Der danner man efter anvisning fra os en "familie", og det er ikke muligt at skifte pladser og familie undervejs.

Der er program på dagen, hvor vores faste stansdard/latin instruktør Niels Henrik underviser

Heat 1
Program
19.00 til 19.30. Undervisning
19.30 til 19.45 fællesdanse Solo
19.45 til 20.15 fri dans ved DJ
20.15 til 20.30 afslutning og fællesdans solo

Heat 2
Program
20.45 til 21.15 Undervisning
20.15 til 21.30 fællesdans
21.30 til 22.00 fri dans til DJ
22.00 til 22.15 afslutning med fællesdans

Knarr holder åbent fredag hvor det er muligt at købe mad, kaffe og drikkevarer.
Grundet omstændighedderne er de er ikke en del af vores arrangement, men vi opfordre til at støtte dem

Overhold retningslinjerne ved indgang og udgang.
Husk at spritte hænder og bliv hjemme, hvis du føler dig sløj.

Hvis alt her funger, vil vi lave noget, de følgende fredag i august, desværre med begrænset pladser.

Dansehilsen Salsa Latina

Café Knarr
Menu: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/cafeknarr/menu
Ud over det har de:
Vikingeburger - Ramsløgmayo, sauerkrauy, kalvecuvette, syltede rødløg, pynte grønt, sød sennep - kr. 129
Fish & Chips kr. 89
For at sikre sig der er plads. Bestil mad/bord direkte på café Knarr tlf.: 46 30 02 00 De tager også mobil pay 299475